Skrevet af
Louise Agger Nexø
Vi ved fra forskningen, at effekten af et aktivt ældreliv og antallet af sociale relationer har en positiv indflydelse på ældres generelle sundhedstilstand og livskvalitet. Men for den enlige ældre kan det være særdeles vanskeligt at finde kræfter til et aktivt ældreliv og få en almindelig hverdag til at fungere. Flere studier viser, at mange ældre ofte føler sig ensomme. For eksempel peger undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 på, at hver fjerde ældre over 65 år føler sig uønsket alene.
Der har længe været fokus på, at motion har en afgørende betydning for livskvalitet og sundhed. Men international og nyere dansk forskning peger på, at kultur, kunst og aktiv kunstnerisk udøvelse kan have en mærkbar positiv virkning på personer med en række forskellige fysiske lidelser og er udbredt i behandlingsøjemed i sundhedssektoren i Storbritannien. I Storbritannien peger Royal Society for Public Health for eksempel på en bred vifte af positive resultater, herunder på at patienterne opnår nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens; større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til at skabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion af symptomer som angst, depression og højt blodtryk.
Nu også i Danmark
I Danmark er både praksis og forskning på dette område i sin vorden. Men der er fokus på at igangsætte mentale sundheds-projekter med kultur som omdrejningspunkt, og en af de kultur-institutioner, der er fokus på, er folkebibliotekerne. Og det er ikke uden grund. Med 38 mio. besøgende er folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere. Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grupper af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturelle arrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokalt forsamlingshus.
I disse uger er medarbejdere fra fire biblioteker i henholdsvis Varde, Dalum, Skælskør og København S i gang med at udvikle og afprøve aktiviteter til en særlig gruppe borgere, som ellers sjældent – eller aldrig – kommer på biblioteket. I tæt samarbejde med medarbejdere fra det boligsociale område skal de biblioteksansatte prøve at finde nøglen til, hvordan man udvikler og afholder aktiviteter, der kan tiltrække ældre borgere og dermed – forhåbentlig – medvirke til at bringe dem ud af ensomheden og ind i nye fællesskaber.
De ældre borgere taler – vi lytter
Som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle de helt rigtige aktiviteter ligger et meget omfattende datamateriale, som består af over 70 timers dybdegående interviews med 50 ældre, der føler sig ensomme, fra de fire lokalområder. Heraf kommer en stor del fra almene boliger tæt på bibliotekerne. Det er således de ældre selv, der får lov til at sætte ord på, hvad det er, de savner i deres liv, og hvad der skal til, for at de får lyst til og mod på at møde op til aktiviteter udenfor hjemmet. Desuden inviteres flere af de ældre deltagere med på lokale workshops, hvor aktiviteterne udvikles.
Biblioteket i en mere opsøgende rolle
Hvordan får man kontakt til 50 ældre, der oplever, at de er ensomme? Mennesker, der sjældent kommer uden for døren, og derfor ikke kan hverves via biblioteket? Det kræver tid, mod og kreativitet at komme i kontakt med ikke-brugere – ikke mindst denne ofte udsatte og usynlige gruppe borgere. I den sammenhæng har samarbejdet med de boligsociale medarbejdere selvfølgelig været vigtig, fordi de kender en del beboere i målgruppen fra deres boligforening.
Men opgaven har også krævet, at bibliotekspersonalet tog nye utraditionelle metoder i brug – herunder at besøge de ældre beboere og finkæmme lokalområdet for at finde frem til lokale aktører, som i forvejen kommer hos de ældre. Eksempelvis har de biblioteksansatte fra Dalum haft kontakt med over 20 lokale organisationer – herunder Ældresagen, Røde Kors, Dalum og Hjallese Kirkers Besøgstjeneste, Ældreboligkontoret, Forebyggelseskonsulenterne i Odense Kommune, etc. etc.
Det har været et stort benarbejde – men også en indsats, der sandsynligvis kan bære frugt ind i fremtiden i form af et nyt, og stærkere netværk i lokalsamfundet, hvor lokale aktører kan løse opgaver i fællesskab. Selv nu efter rekrutteringsfasen er over-stået, har bibliotekerne flere eksempler på henvendelser fra ældre borgere, der normalt ikke kommer på biblioteket, som har hørt om projektet fra andre lokale aktører, som har anbefalet dem at henvende sig.
Resultater, konferencer og metodekatalog til efteråret
De endelige resultater foreligger til efteråret, hvor de vil blive formidlet på en national og to regionale konferencer. Samtidig udkommer en omfattende rapport, som er baseret på både kvalitative og kvantitative data samt et metodekatalog, som vil indeholde anbefalinger til de aktivitetskoncepter, der har vist sig at have en særlig gavnlig effekt i forhold til at bekæmpe ensomhed blandt ældre. Målet er at aktivitetskoncepterne udarbejdes, så de kan skaleres til biblioteker i hele landet.
Allerede nu har projektet medført nye tiltag hos samarbejdspartnerne. For eksempel i Varde hvor biblioteket og boligforeningen har fundet ud af, at bogbussens rute skal lægges om, så beboerne i Boulevardbebyggelsen får mere glæde af den. Og hvor den kommende boligsociale helhedsplan som er i gang med at blive udfærdiget, ifølge sekretariatschefen i Boulevardbebyggelsen, for første gang nogensinde nu har fået fokus på at indtænke biblioteket.
Louise Agger Nexø, projektleder for ældreprojektet, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
FAKTA
Projekt Ældrefællesskaber & Biblioteker er iværksat af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og finansieret af VELUX FONDEN med 4 mio. kroner.
Projektet løber fra juni 2016 til december 2017.
Den kvalitative, designantropologiske del af undersø-gelsen udarbejdes af konsulentvirksomheden Actant. Den kvantitative del foretages af analyseinstituttet Wilke. De fire lokalområder som er med i projektet er: Dalum, Skælskør, Varde og København S.
