Kan demokratiet følge med samfundsudviklingen?

Skrevet af

Hanne Pigonska

15 juni, 2017

Endnu engang lykkedes det for DB Topmødeudvalg at overgå sig selv. Vi fik en palet af gode og inspirerende oplæg til arbejdet hjemme i kommunerne. Et af dem var torsdagens åbningsoplæg ved historiker dr. phil Bo Lidegaard, som bragte os nærmere en forståelse af globaliseringens virvar af vilkår.

Robotterne kommer
Den anden udfordrende del af globaliseringen er den elektroniske udvikling, som går så rasende hurtigt, at vi ikke rigtigt kan følge med. Og det uanset alder. For kun få år siden kom vi på nettet, og det er ikke flere år siden, end vi kan huske, da vi fik den første mobil med netadgang. Samtidig er robotter på vej ind, ja faktisk render vi allerede rundt med en i lommen. Vi kan forvente, at der om føje år stort set ikke findes chauffører til lastbiler, taxaer og lignende, de vil blive erstattet af robotkørende vogne. Robotter kan erstatte ‘al systematisk viden som skal omsættes til handling’, og det er bare rigtigt mange jobs, vi her taler om. Vel at mærke samtidig med at robotten kan gøre det både bedre, billigere og hurtigere.

Urbanisering og demografi presser den offentlige sektor
Et andet dilemma, som Bo Lidegaard pegede på, er de metropoler som opstår med stigende hast; de suger befolkningen til sig og skubber på linje med det faldende fødselstal yderligere til den demografiske skævvridning. Vi har brug for økonomisk vækst, og det kræver, at befolkningsantallet fastholdes. Når vi er færre til at arbejde, kommer der ikke flere penge til den offentlige sektor, tværtimod. Vi kan forvente øget kamp om de offentlige midler internt i den offentlige sektor. Samtidig er vi alle forbrugere af den offentlige sektor, og som forbrugere forventer vi bedre, mere og hurtigere service. Derfor, sagde Bo Lidegaard, vil kravet til effektivitet stige. Og det vil ikke kun være et politisk krav, det bliver forbrugernes krav og dermed vores krav. Indvandring kan bidrage til afhjælpe problemet. Men kun, hvis vi er gode til at få indvandrere til at blive produktive borgere, og det har vi jo ikke været så gode til indtil nu.

Hvad med de 20%
Bo Lidegaard var også inde på den relativt store del af befolkningen på 20%, som ikke kommer med på vognen. De får ingen uddannelse, intet arbejde, lever ofte usundt, får livstilssygdomme og har kortere levetid og føler sig i øvrigt ikke som en del af samfundet. De 80%, som arbejder, har fornuftig økonomi og er omstillingsparate har mistet troen på, at de 20% kan komme ind i samfundet. Skellet er i dag så stort, at det er svært at tro, at det kan lykkes at ændre grundlæggende på den problematik.

Biblioteket en kanal ind i samfundet
En af Lidegaards pointer var, at alle borgere får stillet de samme goder til rådighed, men de 20% tager ikke rigtigt imod dem. Her er øget opmærksom påkrævet og afgørende. Når de bl.a. kommer på biblioteket f.eks. vedrørende borgerservicespørgsmål, skal bibliotekspersonalet søge at nå dem, uanset hvor de er og gøre det klart, at netop biblioteket er en kanal ind i samfundet og en indgang til mange muligheder. Her har bibliotekerne et kæmpe ansvar. Det er i mødet mellem mennesker, at bibliotekspersonalet kan hjælpe den gruppe i befolkningen videre og hen til vores samfunds viden og muligheder. Ikke fordi biblioteket skal være et socialcenter, men i stedet aktivt fungere som et frirum med gode rammer, også for nogle af de 20%, og vi skal vide at ‘fange’ deres opmærksomhed.

Bo Lidegaard sluttede af med at slå fast, at globaliseringen, urbaniseringen og den teknologiske udvikling er et vilkår, vi ikke kan styre og samtidig drage fordel af det.

Personligt blev jeg meget inspireret af foredraget og vil tage denne inspiration med mig til Odsherred og her forsøge at arbejde for, at vi gør en særlig indsats for at nå alle vores borgere i kommunen. Hvordan man så kommer fra ‘at forny pas til at blive ivrig biblioteksbruger’ – dén udfordring, vil jeg overlade til det fagkyndige bibliotekspersonale.

 

Hanne Pigonska (V), DB’s 1. næstformand og medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse

 

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...