Skrevet af
Hanne Pigonska
Under artiklens overskrift holdt den norske professor Thomas Nordahl et yderst inspirerende oplæg på DBs 2015-årsmøde. Thomas Nordahl har foretaget en del studier med fokus på læring primært over norske men også over survey-undersøgelser fra europæiske lande. Her viser det sig tydeligt, at læsning har særlig betydning for, om børn lærer.
Tidlig sprog- og læseindsats afgørende
Der er bl.a. foretaget en evidensbaseret praksisundersøgelse, hvor man målte på børn i hhv. 4 og 7 årsalderen. De dygtigste 4-årige i Norge kunne tre gange så mange ord og begreber, som de svageste 4-årige norske børn. Da man så på børnene igen som 7-årige, var der den samme store forskel. Det vil med andre ord sige, at evnen til at udvikle sprog og læseforståelse lægges meget tidligt.
John Hattie, professor i læring ved Melbourne Univercity, og i øvrigt meget brugt i Danmark i forhold til synlig læring, har udtalt, at hvis du ikke læser fornuftigt som 8-årig, så holder dette resten af livet. En funktionel læser skal læse mere end 100 ord i minuttet.
Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber. Her er sprog tilgangen og forudsætningen, og dermed bliver læsning en forudsætning for mundtlige og skriftlige færdigheder senere i livet.
Matematik er også et sprog
John Hattie fremdrog en undersøgelse som viste, at den vigtigste faktor for at eleverne klarer sig godt i matematik er, at børn læser godt. For ‘matematik er også et sprog’. Samtidig har en undersøgelse i Norge med fokus på betydningen af læsning ift. ungdomsuddannelse vist:
– At 20% i Norge har ringe mulighed for at klare en ungdomsuddannelse
– Jo lavere karakterer, des lavere sandsynlighed for at gennemføre ungdomsuddannelsen
– Af 24-årige på socialhjælp i Norge har 2% en ungdomsuddannelse, mens 20% ingen har.
Thomas Nordahl slog fast, at rapporten ikke overdriver. Den underdriver.
Bibliotekets opgave
Derfor har bibliotekerne også i denne sammenhæng en endog meget stor rolle. Vi har brug for ny forskning, der dokumenterer, hvordan vi sikrer, at de løfter denne opgave bedst. Også på biblioteket er det afgørende vigtigt at vide, hvad der virker, når vi sætter tiltag i gang, som skal støtte de helt små og de lidt større børn samt de unge i at få bedre læsefærdigheder.
Som politiker finder jeg disse forhold tankevækkende. Ikke at disse forhold er ny erkendelse i Danmark, men Nordahl satte med sit indlæg fokus på læsningens betydning for børn og den betydning det har for børn i deres senere voksenliv og dermed i et større perspektiv for samfundets udvikling.
For mig er der ingen tvivl. Bibliotekerne skal i øget grad inddrages i at øge børns læsning. Naturligvis i samarbejde med folkeskolerne, men der er stor forskel på det miljø, der er på en skole, og det vi tilbyder på bibliotekerne.
De tiltag, der skal sættes ind med, skal ske på baggrund af evidensbaseret forskning. Jeg ser derfor rigtig gerne, at vi i DB som led i vores aktuelle indsatsområde Læring i højere grad har fokus på at støtte forskning til gavn for bibliotekernes udvikling. Og ikke mindst så Danmarks børn og unge sikres ballast til at mestre deres senere voksenliv.
Hanne Pigonska (V), er1. næstformand i Danmarks BIblioteksforening og medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse.
