“Hvad er det, der ligner en fusion mellem Harry Potters Hogwarts, Meyers Køkken på speed, Legoland for voksne, et femstjernet spa, et hyggeligt kollegiekøkken, Mændenes Hjem, et østjysk skovbryn i morgensol og en scene fra Umberto Ecos I Rosens navn? Nemlig. Det her!”
Med denne gåde satte nabo og direktør for Constructive Institute, Ulrik Haagerup, ord på den nye udgave af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus ved indvielsen den 22. februar i år. Han refererede samtidig et af tidens højaktuelle begreber og kaldte stedet for Public Service “Når det er bedst”.
Fokus på læring og community
Biblioteket skal da netop også danne en endnu bedre ramme for fordybelse, inspiration, oplevelse og læring. I sig selv ikke noget nyt, men i en tid, hvor en af stedets vigtigste partnere – Aarhus Universitet – klart prioriterer udvikling af læringsrummet, er det vigtige pejlemærker.
I vores fortolkning er vi selvfølgelig ikke på vej væk fra samlingerne, ‘collections’, som er en stor del af vores virksomhed, men vi er klart på vej hen imod ‘community’. Biblioteket er stadig et fysisk sted, og det har også i de senere år været en prioriteret del af strategien. På et tidspunkt hvor den digitale betjening og digitalisering ellers er bærende for meget udvikling.
Forvandling: Have, Frikvarter og Tænkepause
Efter mere end to års intensiv renovering og fornyelse er det, som arkitekten beskriver som en forvandling, gennemført. Resultatet er et publikumsareal på nu fire etager med den grønne, indendørs bibliotekshave som det mest markante aftryk på resultatet. Den skal både favne beliggenheden op til universitets-parken på det smukke campusområde og samtidig synliggøre den samlede viden i tårnet, som bøgerne symboliserer.
Husets læsesale er blevet lige så eftertragtede, som det nyindrettede frikvarter: Tænkepausen. Her har det tidligere tidskriftsmagasin givet plads til 400 kvadratmeter frikvarter, hvor det både er muligt at spille bordtennis, trække sig tilbage bag et forhæng til mindfulness og arbejde i grupper. I bibliotekets høj-sæson står en del studerende i kø uden for indgangen om morgenen og bevæger sig gennem huset under dagen. De har i deres input til os ønsket zoner med varierede muligheder. Hvor der er ro til læse, og plads til at mødes.
Hvor læsesale – vore steder med stilhed – er blevet ‘fredet’ efter en udviklingsworkshop, som universitetets studerende bidrog til. Biblioteket har valgt at signalere kvalitet med egetræ og læder, fordi det skal minde brugerne om at tage ejerskab til stedet, da det er indrettet til at være deres.
Bedre Bibliotek
“Arkitektur skal bidrage til at sætte scenen, stemme sindet og medvirke til dannelse, og det nye interiør skal tale til alle sanser og brugsformer. Det har været ambitionen, at alle der færdes i huset, skal føle sig godt tilpas og opløftede”, fremhæver Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt hos Arkitema Architects.
Resultatet er blevet rigtig godt modtaget. Brugerne, de studerende, forskere og andre, er glade for det forvandlede biblioteksrum. På trods af støj, støv og larm i et hus, der i en lang periode har været mere byggeplads end bibliotek, har publikum været vedholdende. Under overskriften og hashtagget #bedrebibliotek har vi løbende informeret dem om ‘larm på læsesalen ☹’. En bruger skrev syrligt på Twitter i efteråret 2017, om biblioteket nu ikke var gået for vidt i misforstået ’disruption’.
Ligesom et skarpt øje på ressourcer i disse år er helt nødvendigt, ligeså vel er en bevidsthed om, at hvis vi ikke udvikler, så risikerer vi at afvikle. Besøgstallet nåede i 2017 op på 446.000. I 2018 venter vi endnu flere brugere i huset både på grund af den nye indretning, den ekstra plads og etableringen af hele 720 regulære studiearbejdspladser.
SUSANNE LINTON, er kommunikationsmedarbejder ved Det Kgl. Bibliotek.
