KL giver kulturen og bibliotekerne mere plads

Skrevet af

Steen Bording Andersen

9 april, 2018

Oven på et kommunalvalg er det altid spændende at se, hvordan kommunerne konstituerer sig, og hvilke nye politikker de udformer. Det følger vi naturligvis nøje i Danmarks Biblioteksforening sammen med alle vores nyvalgte politikere og fagfolk, fordi vi jo også skal til at planlægge nye strategier og politikker i landsforeningen. På samme vis som man gør det i den store søsterorganisation KL – Kommunernes Landsforening.

Jeg er glad for, at man også i KL vælger at behandle kulturen i et nyt udvalg. Umiddelbart synes jeg, det er en stor fordel, at kulturen er kommet lidt væk fra børneområdet, fordi børneområdet har domineret dagsordenen i det gamle udvalg, fordi det er der, pengene bliver brugt, og derfor har den dagsorden overskygget kulturen og bibliotekernes store betydning i kommunerne. I hvert fald i forhold til hvor synlig kultur og biblioteker er i kommunernes dagligdag.

I bibliotekerne skal vi selvfølgelig fortsat arbejde i tæt kontakt med skolerne om at fremme læsning, men jeg tror også på, at det kan gøres via erhvervspolitiske tiltag. Som f.eks. i et målrettet samarbejde med landets forlag om opgaven. I det hele taget handler det i en kultur- og vidensinstitution som folkebiblioteket om at arbejde og tænke på tværs af alle områder. Det kræver dog også, at man har fokus på betydningen af de enkelte områder og anerkender kulturens egen iboende betydning, for at kunne se værdien af den i samarbejderne.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag en samfundsanalyse, der fortæller, at læ-selyst giver bedre uddannelse og bedre erhvervsmuligheder fremover. Hvis vi skal have en innovativ befolkning, som skal kunne erobre fremtidens erhvervsliv og arbejdspladser, så spiller bibliotekerne ind, og sådanne erkendelser er vigtige.

Noget helt andet er, at bibliotekerne som lokalsamfundets fælles steder har en overordentlig stor betydning, når vi taler om udvikling af vores byrum. Biblioteket har som en af samfundets centrale institutioner på linje med skoler, sygehuse o.l. en central byplanmæssig funktion. Og tilfører med sine mange besøgende både liv og lokal identitet til vore kommuner. Derfor er jeg også rigtigt glad for at se, at man i KL har valgt at samle kultur-, erhverv- og planområderne under et udvalg. Jeg glæder mig også til samarbejdet med Leon Sebbelin (B), borgmester i Rebild, formand for det nu forhenværende Børne- og Kulturudvalg og formand for det nye udvalg.

I Danmarks Biblioteksforening arbejder vi frem mod Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Her handler det netop også om at skabe netværk og samarbejde om at synliggøre kulturens og bibliotekernes værdi for samfund og det enkelte menneske, når ca. 450 kulturpolitikere og fagfolk mødes i Herning den 12. og 13. april.

Bibliotekerne er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det skal de fortsat være, også når verden forandrer sig. Loven om biblioteksvirksomhed er fra 2000, en dengang fremsynet lov, men udviklingen fortsætter hastigt. Dét og meget andet skal vi debattere i Herning – sammen og med kulturminister Mette Bock.

Jeg glæder mig til debatten og til at møde både alle ‘de gamle’ og de nye kommunalpolitikere.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 2, 2018.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...