Klassikeren Klaus Rifbjerg

Skrevet af

Hellen Niegaard

18 oktober, 2011
I 2011 markerer Klassikerdagen en nulevende dansk forfatter, forfatteren Klaus Rifbjerg. Det er i år 12. gang, komitéen udnævner ‘årets klassiker’, men første gang, at det sker til en nulevende enkeltforfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, den 3. tirsdag i september, forud for Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december senere i år.
 
At Rifbjerg nu ikke alene kan kalde sig klassiker, men allerede har klassikerstatus, fremgik af det meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange sad til sidst på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par, der var kommet helt fra Esbjerg, fordi “vi har alle Rifbjergs bøger og vi ville være med!”.
 
Om baggrunden for komitéens valg af Klaus Rifbjerg, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek: “Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra 1956. Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og omfatter en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur.
 
Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker – ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske.
 
Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på den tidligere nævnte debutdigtsamling Under vejr med mig selv fra 1956, romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra 1965. Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet “ikke er for fastholdere”.
 
Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet denne prægnante definition af, hvad en klassiker er for noget: “Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Det er i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den rammer hus forbi. Klaus Rifbjerg læses – ikke blot fordi han naturligvis er repræsenteret i indtil flere kanoner – men først og fremmest fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående. Og – må det så afsluttende understreges – han gør det stadig! Hans to seneste romaner – Skiftespor fra sidste år og Jordbær fra i år – viser den ældre Rifbjergs empatiske forståelse for og indsigt i vidt forskellige mennesker og miljøer – og den helt usvækkede evne til at give det ord. Sådanne bøger kunne den unge Rifbjerg ikke skrive. Godt den ældre kan. Og godt, at der er endnu en bog på trapperne, nemlig digtsamlingen Stederne, der udkommer på hans 80 års fødselsdag den 15. december. Den ser vi frem til”, sluttede Bruno Svindborg sin velkomst.
 
Peter Stein Larsen, lektor og forsker ved Institut for Sprog og Kultur ved Aalborg Universitet, holdt dagens festforelæsning om Rifbjerg som den store samtidsfortolker. Den blev offentliggjort dagen efter i Kristeligt Dagblad og kan læses på klassikerdagens hjemmeside. På de følgende sider introducerer cand. mag. Rikke Rottensten forfatterskabet.
 
Den store finale stod fire yngre danske forfattere for: Dy Plambeck, Lars Skinnebach, Lars Bukdahl og Kirsten Hammann. Indlevende og begejstret læste de hver især tekster op af Rifbjerg og dem selv. De har alle det til fælles, at de har modtaget Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik.
 
På en lang række biblioteker landet over afholdtes samtidig arrangementer og foredrag i samme anledning. Se mere på www.klassikerdagen.dk.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...