Klassikeren Klaus Rifbjerg

Skrevet af

18. oktober, 2011
I 2011 markerer Klassikerdagen en nulevende dansk forfatter, forfatteren Klaus Rifbjerg. Det er i år 12. gang, komitéen udnævner ‘årets klassiker’, men første gang, at det sker til en nulevende enkeltforfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, den 3. tirsdag i september, forud for Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december senere i år.
 
At Rifbjerg nu ikke alene kan kalde sig klassiker, men allerede har klassikerstatus, fremgik af det meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange sad til sidst på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par, der var kommet helt fra Esbjerg, fordi “vi har alle Rifbjergs bøger og vi ville være med!”.
 
Om baggrunden for komitéens valg af Klaus Rifbjerg, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek: “Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra 1956. Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og omfatter en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur.
 
Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker – ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske.
 
Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på den tidligere nævnte debutdigtsamling Under vejr med mig selv fra 1956, romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra 1965. Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet “ikke er for fastholdere”.
 
Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet denne prægnante definition af, hvad en klassiker er for noget: “Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Det er i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den rammer hus forbi. Klaus Rifbjerg læses – ikke blot fordi han naturligvis er repræsenteret i indtil flere kanoner – men først og fremmest fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående. Og – må det så afsluttende understreges – han gør det stadig! Hans to seneste romaner – Skiftespor fra sidste år og Jordbær fra i år – viser den ældre Rifbjergs empatiske forståelse for og indsigt i vidt forskellige mennesker og miljøer – og den helt usvækkede evne til at give det ord. Sådanne bøger kunne den unge Rifbjerg ikke skrive. Godt den ældre kan. Og godt, at der er endnu en bog på trapperne, nemlig digtsamlingen Stederne, der udkommer på hans 80 års fødselsdag den 15. december. Den ser vi frem til”, sluttede Bruno Svindborg sin velkomst.
 
Peter Stein Larsen, lektor og forsker ved Institut for Sprog og Kultur ved Aalborg Universitet, holdt dagens festforelæsning om Rifbjerg som den store samtidsfortolker. Den blev offentliggjort dagen efter i Kristeligt Dagblad og kan læses på klassikerdagens hjemmeside. På de følgende sider introducerer cand. mag. Rikke Rottensten forfatterskabet.
 
Den store finale stod fire yngre danske forfattere for: Dy Plambeck, Lars Skinnebach, Lars Bukdahl og Kirsten Hammann. Indlevende og begejstret læste de hver især tekster op af Rifbjerg og dem selv. De har alle det til fælles, at de har modtaget Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik.
 
På en lang række biblioteker landet over afholdtes samtidig arrangementer og foredrag i samme anledning. Se mere på www.klassikerdagen.dk.

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek, eller er der et andet biblioteksbyggeri du vil nominere?

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...