Klimafolkemødet: Derfor var bibliotekerne med

Der var Så mange børn forbi vores telt. Pia Gunilla Park fra Guldborgsund-bibliotekerne med en ung deltager. Fotos: Karen Bjerggaard.

Skrevet af

17. oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Stor tilstrømning til KulturØen 1. til 3. september. Klimafolkemødet mere end fordoblede antallet af besøgende i Middelfart i 2022 og opfordrer til klimahandling sammen.

I 2021 besøgte 8-10.000 mennesker Klimafolkemødet i Middelfart. I år var 21.000 mennesker med til årets største klimaevent. Det rekordstore besøgstal viser, at borgere, biblioteker, virksomheder, NGO’er, meningsdannere og beslutningstagere fra hele landet har brug for at mødes. Det viser også, at der er en kæmpe vilje til at skabe klimahandling.

Klimahandling sammen var årets samlende tema. For første gang i år var bibliotekerne massivt til stede, og den gode placering på KulturØen var medvirkende til, at et stort antal besøgende var forbi bibliotekernes telt. For de yngste deltagere var det også et stort hit at besøge Børnefolkemødet i bibliotekernes telt. Her kunne de nemlig deltage i artskonkurrencer og vendespil – og dreje på lykkehjul, bygge frøbomber og meget andet i børnehøjde. 

Klimafolkemødet vil inspirere til handling for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere. Ambitionen er at cementere mødet som den nationale begivenhed, der for alvor har klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger. Klimafolkemødet afholdes sammen med en lang række af arrangører, som bidrager med indhold til årets program. Klimafolkemødet går i sit program på tre ben: Et folkeligt, et politisk og et fagligt.

50 biblioteksfolk og borgere fra hele landet var med i Middelfart for at vise, hvordan de med forskellige mikrotiltag forsøger at bidrage til en bedre verden. Det kom bl.a. til udtryk i de kreative værksteder og i samtalesaloner og debatter, som lagde op til dialog om bibliotekernes rolle i den grønne omstilling. For hvad skal den være? Og må vi gerne være aktivistiske og samarbejde med borgere og organisationer, som også agerer politisk? Hvordan spiller det sammen med at være et neutralt mødested?

“Hvorfor blander de sig?”: Fra venstre Tine Segel (FKI), Thomas Ravn-Pedersen (VBN), Helene Bruhn Schwartzman (Dokk1, Aarhus), Thomas Sture Rasmussen (DB2030) og Andrew Cranfield (Tønder Bibliotek). Foto: Karen Bjerggaard.

Disse spørgsmål udløste mange gode dialoger, men også en nysgerrighed på bibliotekernes rolle da det er nyt for mange, at bibliotekerne også melder sig på denne bane.

Også skønlitteraturens rolle i den grønne omstilling blev debatteret ved Klimafolkemødet. For når klimarapporter og grafer ikke er nok til at skabe klimahandling, må vi finde nye måder at tænke mennesket og menneskets forhold til verden og til naturen på, og her har skønlitteraturen et særligt potentiale. Når vi fordyber os i skønlitteraturen, får vi adgang til at opleve verden og vores forhold til naturen på nye måder. Skønlitteraturen har en helt særlig evne til at fodre vores empati og udvide vores forestillingsevne, og den giver os derfor mulighed for i små glimt at se den fremtid, der måske venter os. Glimt, der kan være med til at give os lyst og mod til handling.

Event på fællesscenen med Jesper Theilgaard, forfatter Josefine Klougart og Anette Lerche (FKI). Mere end 500 lyttede med. Foto: Karen Bjerggaard

Som litteratur- og vidensformidlere har bibliotekerne en særlig rolle i forhold til at få den bæredygtige litteratur og viden i spil endnu flere steder og måske på helt nye måder. Og ved i endnu højere grad at samarbejde med borgere og lokale aktører om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til FN’s verdensmål, kan bibliotekerne måske blive det foretrukne og mest oplagte mødested for bæredygtige idéer og handlinger. Det arbejde er godt i gang mange steder, men der er stadig mange, der ikke ved, at man kan gå på biblioteket for at få hjælp til at realisere sine bæredygtige ideer. Og derfor var det vigtigt, at bibliotekerne var med til Klimafolkemødet.

■ Tænketankens projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL og Middelfart Kultur & Bibliotek har lagt mange kræfter i at realisere bibliotekernes deltagelse ved Klimafolkemødet med god hjælp fra 25 biblioteker, borgere og Chora 2030. 

Se mere på klimafolkemoedet.dk.

KIRA GILLING HANSEN, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...