Stor tilstrømning til KulturØen 1. til 3. september. Klimafolkemødet mere end fordoblede antallet af besøgende i Middelfart i 2022 og opfordrer til klimahandling sammen.
I 2021 besøgte 8-10.000 mennesker Klimafolkemødet i Middelfart. I år var 21.000 mennesker med til årets største klimaevent. Det rekordstore besøgstal viser, at borgere, biblioteker, virksomheder, NGO’er, meningsdannere og beslutningstagere fra hele landet har brug for at mødes. Det viser også, at der er en kæmpe vilje til at skabe klimahandling.
Klimahandling sammen var årets samlende tema. For første gang i år var bibliotekerne massivt til stede, og den gode placering på KulturØen var medvirkende til, at et stort antal besøgende var forbi bibliotekernes telt. For de yngste deltagere var det også et stort hit at besøge Børnefolkemødet i bibliotekernes telt. Her kunne de nemlig deltage i artskonkurrencer og vendespil – og dreje på lykkehjul, bygge frøbomber og meget andet i børnehøjde.
Klimafolkemødet vil inspirere til handling for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere. Ambitionen er at cementere mødet som den nationale begivenhed, der for alvor har klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger. Klimafolkemødet afholdes sammen med en lang række af arrangører, som bidrager med indhold til årets program. Klimafolkemødet går i sit program på tre ben: Et folkeligt, et politisk og et fagligt.
50 biblioteksfolk og borgere fra hele landet var med i Middelfart for at vise, hvordan de med forskellige mikrotiltag forsøger at bidrage til en bedre verden. Det kom bl.a. til udtryk i de kreative værksteder og i samtalesaloner og debatter, som lagde op til dialog om bibliotekernes rolle i den grønne omstilling. For hvad skal den være? Og må vi gerne være aktivistiske og samarbejde med borgere og organisationer, som også agerer politisk? Hvordan spiller det sammen med at være et neutralt mødested?
Disse spørgsmål udløste mange gode dialoger, men også en nysgerrighed på bibliotekernes rolle da det er nyt for mange, at bibliotekerne også melder sig på denne bane.
Også skønlitteraturens rolle i den grønne omstilling blev debatteret ved Klimafolkemødet. For når klimarapporter og grafer ikke er nok til at skabe klimahandling, må vi finde nye måder at tænke mennesket og menneskets forhold til verden og til naturen på, og her har skønlitteraturen et særligt potentiale. Når vi fordyber os i skønlitteraturen, får vi adgang til at opleve verden og vores forhold til naturen på nye måder. Skønlitteraturen har en helt særlig evne til at fodre vores empati og udvide vores forestillingsevne, og den giver os derfor mulighed for i små glimt at se den fremtid, der måske venter os. Glimt, der kan være med til at give os lyst og mod til handling.
Som litteratur- og vidensformidlere har bibliotekerne en særlig rolle i forhold til at få den bæredygtige litteratur og viden i spil endnu flere steder og måske på helt nye måder. Og ved i endnu højere grad at samarbejde med borgere og lokale aktører om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til FN’s verdensmål, kan bibliotekerne måske blive det foretrukne og mest oplagte mødested for bæredygtige idéer og handlinger. Det arbejde er godt i gang mange steder, men der er stadig mange, der ikke ved, at man kan gå på biblioteket for at få hjælp til at realisere sine bæredygtige ideer. Og derfor var det vigtigt, at bibliotekerne var med til Klimafolkemødet.
■ Tænketankens projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL og Middelfart Kultur & Bibliotek har lagt mange kræfter i at realisere bibliotekernes deltagelse ved Klimafolkemødet med god hjælp fra 25 biblioteker, borgere og Chora 2030.
Se mere på klimafolkemoedet.dk.
KIRA GILLING HANSEN, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
