DDB og kulturministeriets netop udsendte rapport med samme navn og undertitlen Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne var det helt centrale diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag eftermiddag i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af talerne: DDB er et ‘kvantespring’ i forhold til fremtidens biblioteksservice. Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansiering fandt nogle. Andre at ‘tilslutningsfrivilligheden’ vil bidrage til et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de økonomisk dårligst stillede kommuners borgere, som måske har mest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som de sidste.
Opbakning og forbehold
DDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, herunder styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fælles indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne give borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer fremover. Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratisk byrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforenings (DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretningsudvalg, og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aarhus og medlem af DBs Forretningsudvalg, det ‘klart positivt’, at DDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsider er kommet i stand. Selv om også mange var enige med formand Vagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en bredere styregruppe med ‘de helt centrale interessenter’ – Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen – repræsenteret. Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL. En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klart støttede: “Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til projektet fra starten”, som han sagde. Han fremhævede derudover indkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret et DDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgs-målet hurtigst muligt. Han poienterede: “Hvordan sikrer vi ellers reelt demokratiet og samfundets grundstof – lige adgang til viden – i en digital sammenhæng”.
Financiering og konservativt estimat
Jørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune og medlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som ‘et kæmpeskridt fremad’ i forhold til vidensamfundets udvikling. Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: “Det er tudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle borgere adgang til digital viden og service. Det burde kalde på både statslig finansiering – vel at mærke nye statslige penge – og en national løsningsmodel. Den nuværende model fremmer skævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikke KL’s rolle i den her beslutning”, sagde han.
“Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moderne biblioteks udvikling”, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg. Han betragtede det ganske vist ‘ret så friskt gjort’, at springet tages for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skal betale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter.
Jens Thorhauge, afgående områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede formanden og de øvrige talere for ‘en gennemgående positiv holdning til DDB’. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad der skete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner statskroner som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, de blev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er ganske enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn til det økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift på ca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede model 2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativt estimat: “Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og også engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, og her handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fortsat dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de positive udmeldinger”, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sit job i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april.
DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de faldne bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommentar om økonomien: “Jeg er glad for, at du siger, der er tale om et konservativt estimat”. DBs formand understregede, at biblioteksforeningen er helt parat til en fornuftig dialog og vil i forlængelse heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og præge portalens udvikling. “Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gang nu”, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til: “Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner – og giv samtidig bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og besparelser”. Bornæs’opfordring til landets bibliotekschefer lød: “Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer. Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgang til viden”. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspolitiker for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse, var helt enig i, for ‘så er det heller ikke dyrere’.
E-bøger og anden digital udvikling
Herefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitale udvikling og biblioteksformidling: eReolen.dk . Takket være dette projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved for alvor at få smag for e-bøger. “Her har bibliotekerne igen sat den digitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunne få formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Biblioteket har førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft det hele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgende, den offentlige sektors mest produktive virksomhed”, fastslog han. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titler dyr, men som Steen B. Andersen sagde: “Bibliotekerne tager simpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bruge DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentligheden – og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden, også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et demokrati”.
Hvad er fremtidens bibliotek?
I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblioteket som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør det helt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hans vurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordan fremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers for alle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sammenhænge eller som det også blev sagt – som sted for empowerment.
Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, var først på talerstolen og slog et varmt slag for ‘fremtidens bibliotek’ og fremhævede: “Det bliver meget andet end bøger, og jeg efterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek”. Selv fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings hovedbibliotek i indkøbscentret Metropolen, som et meget spæn-dende eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiske formidlingsunivers og enestående, centrale placering var efter hendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og centerplaceringen gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mødested, hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska, medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demokratiforsker Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandt ramte lige ned i hjertekulen. ‘Det handler om bibliotekernes rolle i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, om empowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, understregede Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt det på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk. Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at Tænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DB-regi – vil arbejde med disse vinkler.
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening, som hun understregede. Drost takkede for formandens beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden. Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt. Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivt sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med bibliotekernes medarbejdere”.
Nyt og stærkere DB – bibliotekerne skal tales op
Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen, som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm (A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF) og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvad med at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg, fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt, og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere og foreninger.
Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke med medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne”. Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo på biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet, og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega i Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skal derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Han blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk. “Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft i kommunerne styrkes”.
Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldet er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang med at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalte Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DB-medlem, bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge, men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it. Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk partner for kommunen. Der er rationaler i det”.
Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg Kommune og biblioteksmedarbejder i København, fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står i dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølgelig evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og politikere vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få uddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB, lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne Pigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere som kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet, og her er min personlige opfordring: bibliotekerne skal byde op til dans!”.
Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få biblioteket på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i salen: “Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange samfundsudfordringer, vi står over for bl.a. omkring den offentlige digitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal bruge biblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bruge det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Lad også biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør I det allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for borgerne på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tomrummet ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det aktive mødested”, præciserede han.
Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurdering af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandt det i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efter alle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage.
