Det nybagte danske medlem af IFLAs øverste organ belyser i en håndfuld spørgsmål, hvorfor han har bevæget sig fra et Aarhus og nordisk fokus til at arbejde med biblioteksudvikling på verdensplan.
I mange år har bibliotekschefen i Aarhus heddet Knud Schulz, indtil han i denne forsommer valgte at stoppe og overgå til selv-stændig konsulentstatus. Schulz valgte samtidig at stille op til og blev valgt til IFLAs styrende organ, Governing Board, fra august.
Som en del af den opgave, er den tidligere bibliotekschef samtidig indtrådt som det ene af GBs to repræsentanter i organisationens Professionel Committee, der på det overordnede plan arbejder med det faglige fokus og koordination mellem IFLAs mange fagsektioner og andre grupper.
Hvorfor stillede du op til IFLAs styrelse netop nu?
IFLA kræver et engagement og dermed et tidsforbrug, hvis man vil deltage i de forskellige processer. Hidtil har det været min prioriterede arbejdsfokus at bringe bibliotekerne (inkl. medarbejderne) i Aarhus frem ved at udvikle et bibliotekskoncept, som giver et bud på bibliotekernes rolle i ‘Demokrati 2.0’. I den sammenhæng har der ikke været tid til at deltage i mere brede organisatoriske opgaver.
De internationale samarbejder, jeg har været en del af til nu, har været specifikke konferencer i Norden (Halmstad-konferencen og Next Library) samt konkrete projekter som nordiske udviklingscamps, udvikling af Design Thinking Toolkit sammen med Chicagos biblioteker og mentorarbejde for unge biblioteksledere globalt (Gates Foundation). Nu har jeg tiden, og samtidig er IFLA i gang med en forandring, hvor nogle af de erfaringer, jeg har fra 40 år i bibliotekerne, kan udnyttes. Derfor var det en god anledning til sætte et nyt fokus, da Danmarks Biblioteksforening spurgte, om jeg ville stille op til Governing Board.
Hvad skal du arbejde med som GB-medlem det næste år?
Fokus i Governing Board er udviklingen og udbredelsen af en ny strategi, der kan medvirke til at sikre, at IFLAs kerne af faglige ‘Standing committeer’ – de enkelte fagsektioners styrende komitéer og andre grupper, hvor hundreder af faglige kolleger verden over samarbejder om at kvalificere bibliotekernes måder at fungere på – får en fælles retning internationalt.
Samtidig er den nye strategi et fundament for bl.a. det engagement og den indflydelse, som IFLA har opnået de seneste år gennem eksempelvis FN’s Agenda 2030 og indsatsen for at bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling, hvor en række indsatser bl.a. kan siges at være baseret på og kan nås via adgang til biblioteksservicer.
Endelig skal Governing Board arbejde på at skabe et fremtidig økonomisk grundlag for IFLA som organisation på en måde, så økonomien langtidssikres f.eks. via udvikling af nye partnerskaber.
Hvor ser du særligt IFLAs betydning i dag?
Det grundlæggende arbejde i IFLA helt tilbage fra starten i 1927 har været det friktionsfrie og grænseløse samarbejde på tværs af forskellige bibliotekstyper og fagfæller med forskellige kulturelle og politiske baggrunde. Et samarbejde der altid har været karakteriseret ved en generøs deling af viden og idéer på tværs til gavn for borgerne verden over gennem bibliotekernes udvikling. Danmark har været engageret helt fra starten.
IFLA har via eksemplets magt en langt større betydning verden over, end man næsten kan forestille sig ud fra danske og nordiske forhold. Samtidig er det åbenlyst, at i et stadigt mere globalt samfund har der udviklet sig et behov for at få bibliotekernes bidrag og muligheder synliggjort og skrevet ind i udviklingen, som eksempelvis udfoldelsen af bæredygtighedsmålene.
Hvor ligger de store udfordringer for IFLA lige nu?
Udviklingen og implementeringen af IFLAs nye strategiske fundament er en kæmpe opgave i en organisation præget af et bureaukrati, som er udviklet for at få enderne i det internationale samarbejde til at hænge sammen samtidig med, at der i mange dele af det faglige arbejde i sektioner mv. nødvendigvis må herske et vist anarki for at få tingene til at ske og fungere. Det er ikke en naturlov, at alle dele af en vidt forgrenet organisation nødvendigvis ser en fælles strategi som et gode. Dette betyder også, at der vil være en fare for at organisationen ‘knækker’ mellem de faglige og de strategiske opgaver. Det er Governing Boards opgave at holde organisationen sammen.
Hvordan skaber vi større opmærksomhed om det internationale biblioteksarbejde herhjemme?
Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg drøftede på det seneste møde, hvordan DB kan bidrage til at få skabt større interesse og engagement blandt politikere og biblioteksfolk for internationalt arbejde og få den påvirkning til at berige national og lokal biblioteksudvikling i Danmark. Der er også foreløbige samtaler, om der kan være en idé i at se på nogle af felterne i nordisk eller i et større geografisk regi. Afhængigt af hvilken plan IFLA lægger for udbredelsen af den nye strategi, kan der gives forskellige muligheder for samarbejder. Det er en naturlig del af det at være indvalgt i Governing Board at skubbe på de muligheder, der ligger.
Den internationale biblioteksorganisation blev etableret helt tilbage i 2017 i Edinburgh bl.a. med dansk deltagelse og har i dag 140 medlemslande.
Læs mere på https://www.ifla.org.
/HN
