Knud Schulz i IFLA. Interview

Skrevet af

Hellen Niegaard

16 oktober, 2017

Det nybagte danske medlem af IFLAs øverste organ belyser i en håndfuld spørgsmål, hvorfor han har bevæget sig fra et Aarhus og nordisk fokus til at arbejde med biblioteksudvikling på verdensplan.

I mange år har bibliotekschefen i Aarhus heddet Knud Schulz, indtil han i denne forsommer valgte at stoppe og overgå til selv-stændig konsulentstatus. Schulz valgte samtidig at stille op til og blev valgt til IFLAs styrende organ, Governing Board, fra august.

Som en del af den opgave, er den tidligere bibliotekschef samtidig indtrådt som det ene af GBs to repræsentanter i organisationens Professionel Committee, der på det overordnede plan arbejder med det faglige fokus og koordination mellem IFLAs mange fagsektioner og andre grupper.

Hvorfor stillede du op til IFLAs styrelse netop nu?

IFLA kræver et engagement og dermed et tidsforbrug, hvis man vil deltage i de forskellige processer. Hidtil har det været min prioriterede arbejdsfokus at bringe bibliotekerne (inkl. medarbejderne) i Aarhus frem ved at udvikle et bibliotekskoncept, som giver et bud på bibliotekernes rolle i ‘Demokrati 2.0’. I den sammenhæng har der ikke været tid til at deltage i mere brede organisatoriske opgaver.

De internationale samarbejder, jeg har været en del af til nu, har været specifikke konferencer i Norden (Halmstad-konferencen og Next Library) samt konkrete projekter som nordiske udviklingscamps, udvikling af Design Thinking Toolkit sammen med Chicagos biblioteker og mentorarbejde for unge biblioteksledere globalt (Gates Foundation). Nu har jeg tiden, og samtidig er IFLA i gang med en forandring, hvor nogle af de erfaringer, jeg har fra 40 år i bibliotekerne, kan udnyttes. Derfor var det en god anledning til sætte et nyt fokus, da Danmarks Biblioteksforening spurgte, om jeg ville stille op til Governing Board.                           

Hvad skal du arbejde med som GB-medlem det næste år?

Fokus i Governing Board er udviklingen og udbredelsen af en ny strategi, der kan medvirke til at sikre, at IFLAs kerne af faglige ‘Standing committeer’ – de enkelte fagsektioners styrende komitéer og andre grupper, hvor hundreder af faglige kolleger verden over samarbejder om at kvalificere bibliotekernes måder at fungere på – får en fælles retning internationalt.

Samtidig er den nye strategi et fundament for bl.a. det engagement og den indflydelse, som IFLA har opnået de seneste år gennem eksempelvis FN’s Agenda 2030 og indsatsen for at bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling, hvor en række indsatser bl.a. kan siges at være baseret på og kan nås via adgang til biblioteksservicer.

Endelig skal Governing Board arbejde på at skabe et fremtidig økonomisk grundlag for IFLA som organisation på en måde, så økonomien langtidssikres f.eks. via udvikling af nye partnerskaber.

Hvor ser du særligt IFLAs betydning i dag?

Det grundlæggende arbejde i IFLA helt tilbage fra starten i 1927 har været det friktionsfrie og grænseløse samarbejde på tværs af forskellige bibliotekstyper og fagfæller med forskellige kulturelle og politiske baggrunde. Et samarbejde der altid har været karakteriseret ved en generøs deling af viden og idéer på tværs til gavn for borgerne verden over gennem bibliotekernes udvikling. Danmark har været engageret helt fra starten.

IFLA har via eksemplets magt en langt større betydning verden over, end man næsten kan forestille sig ud fra danske og nordiske forhold. Samtidig er det åbenlyst, at i et stadigt mere globalt samfund har der udviklet sig et behov for at få bibliotekernes bidrag og muligheder synliggjort og skrevet ind i udviklingen, som eksempelvis udfoldelsen af bæredygtighedsmålene.

Hvor ligger de store udfordringer for IFLA lige nu?

Udviklingen og implementeringen af IFLAs nye strategiske fundament er en kæmpe opgave i en organisation præget af et bureaukrati, som er udviklet for at få enderne i det internationale samarbejde til at hænge sammen samtidig med, at der i mange dele af det faglige arbejde i sektioner mv. nødvendigvis må herske et vist anarki for at få tingene til at ske og fungere. Det er ikke en naturlov, at alle dele af en vidt forgrenet organisation nødvendigvis ser en fælles strategi som et gode. Dette betyder også, at der vil være en fare for at organisationen ‘knækker’ mellem de faglige og de strategiske opgaver. Det er Governing Boards opgave at holde organisationen sammen.

Hvordan skaber vi større opmærksomhed om det internationale biblioteksarbejde herhjemme?

Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg drøftede på det seneste møde, hvordan DB kan bidrage til at få skabt større interesse og engagement blandt politikere og biblioteksfolk for internationalt arbejde og få den påvirkning til at berige national og lokal biblioteksudvikling i Danmark. Der er også foreløbige samtaler, om der kan være en idé i at se på nogle af felterne i nordisk eller i et større geografisk regi. Afhængigt af hvilken plan IFLA lægger for udbredelsen af den nye strategi, kan der gives forskellige muligheder for samarbejder. Det er en naturlig del af det at være indvalgt i Governing Board at skubbe på de muligheder, der ligger. 

Den internationale biblioteksorganisation blev etableret helt tilbage i 2017 i Edinburgh bl.a. med dansk deltagelse og har i dag 140 medlemslande.
Læs mere på https://www.ifla.org.

/HN

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...