Skrevet af
Nan Dahlkild
14 august, 2011
I de senere år har der internationalt været stor interesse for bibliotekernes rolle som “placemaker” i byudviklingen, både som arkitektoniske ikoner, som økonomiske igangsættere og som sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aktører i forbindelse med byfornyelse af problemområder. Som eksempel på det sidste kan nævnes forskellige initiativer i London, både i form af de såkaldte “idea stores” med et helt nyt biblioteksbegreb og biblioteket i Peckham som et stykke avantgarde-arkitektur i et nedslidt kvarter i det sydlige London. Kvarterhuset i Holmbladsgade på Amager kan nævnes som et lignende eksempel på bibliotekets betydning i forbindelse med kvarterløft og lokal udvikling.
I denne sammenhæng er biblioteket og kulturhuset med de gyldne kuber på Rentemestervej en lovende fortsættelse, der ikke står tilbage for sine forgængere. Det har sin egen identitet og spænder over kontrasten mellem store åbne rum og små nære steder som caféen, grotten og afdelingen for skønlitteratur. Det er både hårdført og indbydende og – når man ser rundt i huset fra caféen – ikke uden elementer af “det tredje sted”.
Det nye bygningskompleks er opstået ved en fusion mellem halvdelen af det gamle kulturhus og de to tidligere filialbiblioteker Bispebjerg og Ørnevej. Det gamle kulturhus er blevet renoveret og har fået en ny tilbygning som resultat af et politisk kompromis i forbindelse med udflytningen af Ungdomshuset fra Jagtvej 69. Det nye kulturhus indeholder således både bibliotek, borgerservice, Café Glad, Bispebjerg Lokaludvalg, værksteder, lokal-TV/lokalradio og medborgercenter.
Byggeriet er tegnet i et samarbejde mellem arkitekt- og byplantegnestuerne Cobe+Transform, som med det sammensatte projekt har taget udgangspunkt i stedets ånd: I nordvestkvarterets spraglede bymønster med dets på en gang både rå og industrielle, energiske og charmerende karakter. Cobe er en sammenføjelse af Copenhagen og Berlin og har base begge steder. Transform har udgangspunkt i Aarhus. Begge tegnestuer har arbejdet med urbane rum.
HuskMitNavn har tegnet. Når man nærmer sig kulturhuset, får man hurtigt øje på figurerne af to læsende lånere i hele den gamle gråfiltsede bygnings fire etagers højde i hans karakteristiske tegneseriestil.
På den anden side ligger den nye bygnings forskudte kuber med facade af gyldne perforerede metalplader og store glasvinduer. Udsmykningen med læsende og musicerende lånere fortsætter ind i kulturhusets foyer, hvor man kan få en lun croissant i Café Glad. Cafeens serveringsskranke er bygget sammen med en reolvæg med aviser og tidsskrifter. Herfra er der også udsigt til Ungdomshusets kulørte graffiti.
Den gamle bygning rummer ud over cafeen også værksteder, sproglaboratorium, kontor for lokaludvalget og mødelokaler. Selve foyeren er et spændende rum, der åbner sig som en indre gade mellem den gamle og den nye bygning. Sorte metaltrapper fører videre til de øvre etager, og i højden er der gangbroer, der forbinder de to bygninger.
Den nye gyldne biblioteksbygning består af 4 bokse – eller 4 bøger med hver sit indhold – der er lagt oven på hinanden.
En særlig kube med betjening, udstillinger, nye bøger og reservationer skyder sig frem forneden, og skranken består af kuber i forskellig størrelse af lyst fyrretræ, der skyder sig ind i hinanden. Længere inde ligger børnebiblioteket Grotten, møbleret som et legelandskab med små kubiske kasser i lysegrønne, klart grønne, mørkegrønne, gule og hvide farver, som både kan bruges til klatring, som siddepladser, som reoler og til udstilling. De hvide lamper er kubiske i samme format.
Ovenover ligger på første sal medieafdelingen med musik, film og spil og en ungdomsafdeling, som man træder ind i som en sølvfarvet Aladdins hule med edderkoppelignende lysekroner, sat sammen af læselamper.
På anden sal befinder sig voksenafdelingens Afdeling A med skønlitteratur og Afdeling B med faglitteratur. Afdelingen for skønlitteratur har fået bygningens hyggeligste rum med paneler og reoler af lyst fyrretræ og magelige læderstole. Et stort kvadratisk vindue har udkig til grøn bevoksning.
Afdelingen for faglitteratur er præget af rå minimalisme og er robust – måske for robust – møbleret med metalreoler og et meget solidt egetræsbord med kubiske bænke ligesom de kubiske taburetter foran et langt arbejdsbord ved vinduet. Til gengæld er udsigten til byens tårne gennem de store glasruder i hele rummets højde uventet og fantastisk.
På tredje sal findes multisalen med sortmalet gulv til både koncerter, teater og møder, hvor vinduerne kan mørklægges eller åbnes mod udsigten. Her er der er plads til 300 mennesker. På denne etage er der også et åbent lyst rum, der vender ud mod en penthouse-lignende terrasse med udsigt over både nordvestkvarteret og ind mod byen. Kubernes tag er bevokset med klippeagtig vegetation.
Udenfor planlægges den foranliggende Shell-tank ud til Tomsgårdsvej nedrevet, således at der kan anlægges en plads eller et grønt område foran biblioteket. Et sådant anlæg vil yderligere fremhæve bygningen og forbinde den med omgivelserne.
Københavns robuste nordvestkvarter er blevet et gyldent biblioteksrum rigere.
Københavns Kommune har bevilget ca. 61 mio. kr. til byggeriet, der blev igangsat efter en konkurrence i 2009. Biblioteket er åbent: 10-22 på hverdage undtagen onsdag (12-22) og lørdag (11-15). Borgerservice lukker kl. 19 alle dage.
Borgernes mening
Borgerne har taget godt imod huset! – oplyser bibliotekets leder, Tine Garsdal til Danmarks Biblioteker. “Flere og flere brugere ser BIBLIOTEKET som møde- og værested. Her er rum med meget forskellige udtryk f.eks bibliotekshistorik i træbiblioteket, fleksibilitetet i værestederne og leg i småbørnsbiblioteket!
Der er ros for at samle mange funktioner i ét hus: borgerservice, bibliotek, medborgercenter, værksteder, café m.m. Ofte hører vi udtrykket ‘god stemning’. Vi har helt været forskånet for hærværk og bruger i øvrigt ikke ordet integration, da husets brugere repræsenterer næsten hele verden her i NV.” – red
