KOMBIT – valg af leverandør lige på trapperne

Skrevet af

Hellen Niegaard

26 marts, 2014

Den 17. maj i år sluttede fristen for afgivelse af tilbud på udvikling, udrulning og drift af fælles bibliotekssystem til 88 kommuners folke- og skolebiblioteker. Ved fristens udløb havde KOMBIT modtaget to tilbud, oplyser KOMBIT’s site for biblioteksudbuddet http://bibudbud.dk/ 

I KOMBIT har man nu taget fat på at vurdere tilbuddene. Man forventer, at det varer nogle uger. Valget af leverandør forventes offentliggjort i juni. På nuværende tidspunkt bliver de indkomne tilbud gennemgået for at finde den bedst mulige løsning af Fælles Bibliotekssystem til kommunerne. Projektgruppen er, oplyses det på sitet, spændt på tilbudsgivers forslag til udrulningsplaner med kortlægning af, hvordan alle de 88 tilsluttede kommuner kommer på Fælles Bibliotekssystem i løbet af 2-3 år.

I forbindelse med tilslutningsaftalen til KOMBIT afgav hver enkelt kommune tidligere et ønske om tidspunkt for lokal overgang til det nye system. Udrulning og implementeringsspørgsmålet har siden været diskuteret i projektets to følgegrupper: Advisory board og Organisationsfølgegruppen. Styregruppen har på et møde den 24. april besluttet at kickstarte processen, som vil være et af emnerne på et Governance-seminar, som projektet afholder i september 2013 for de to følgegrupper. Her skal også drøftes på hvilken måde, kommunerne bedst inddrages i processen. Ifølge projektets tidsplan skal der være en udrulningsplan klar i foråret 2014, således at man i hver enkelt kommune kan planlægge og varsle lokale it-ansvarlige og leverandører omkring tidspunktet for ens egen kommunes overgang til det nye fælles system.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...