Kommentar: Hvorfor tilbyde personalisering i det digitale bibliotek?

Skrevet af

10. december, 2018

Tak til Sille Obelitz Søe for i en klumme i Danmarks Biblioteker nr. 5 at adressere et vigtigt emne: Et digitalt personaliseret bibliotekstilbud.

I Danskernes Digitale Bibliotek har vi i 2018 sat gang i arbejdet med Det sammenhængende bibliotek – en vision for udviklingen af DDB CMS og app’en Biblioteket de kommende tre år. Personalisering står her som ét af fire centrale fokusområder, fordi vi i dialog med brugere, biblioteker og eksperter er blevet bekræftet i, at det er funktioner, som flere brugergrupper efterspørger.

Vi vil give borgerne det rette materiale på det rette tidspunkt. I det fysiske rum har bibliotekerne med tiden udviklet greb, der kan vække brugernes interesse for materialesamlingens bredde – relevante udstillinger, inspirerende rum, kompetent og opmærksomt personale. I takt med at flere brugere benytter sig af bibliotekets digitale platforme, bliver det vigtigt at finde en måde, så vi også her kan arbejde med at tilbyde brugeren ‘det rette materiale på det rette tidspunkt’ – en måde, hvor bibliotekets samling også i den digitale kontekst bliver synlig, overskuelig og relevant. Et personaliseret tilbud kan være en del af svaret.

En personaliseringsfunktion kan være med til at udvide brugerens horisont. Styrken ved en personaliseret anbefaler-løsning er, at den kan udvikles, så den hjælper brugeren til at undgå at cirkle rundt i et lukket lånermønster: En vel-overvejet personaliseret anbefalerløs-ning præsenterer brugeren både for materialeforslag, der tydeligt ligger i tråd med brugerens historik, og for materialeforslag, som ligger på kanten af historikken, og derfor kan inspirere brugeren til at afsøge nye områder – på samme måde som udstillinger og bibliotekspersonale kan gøre det i det fysiske rum.

Gennemsigtighed fastholder troværdighed. Løsninger, der kan give personaliserede forslag, baserer sig på data. Det kan være stamdata om brugeren, data om brugerens adfærd og data, som brugeren aktivt har oplyst, f.eks. interesseområder. Søe peger på, at data per definition er historisk og derfor ikke (nødvendigvis) fortæller os noget om brugerens næste skridt. Søe advarer derfor mod at fastholde brugeren i et øjebliksbillede. Det er en væsentlig pointe. Samtidig er det jo dette billede, der giver os den flig af viden om brugeren, der i det digitale univers kan hjælpe os til at give relevante materialeforslag til brugeren. Når vi udvikler personaliseringsløsninger, er det derfor centralt, at løsningerne er gennemsigtige for brugeren, så brugeren ved, hvad anbefalingerne bygger på, og hvordan man kan sige stop, hvis man ikke ønsker at give sine data i bytte for en mere personlig digital biblioteksoplevelse. Den gennemsigtighed er afgørende for at opretholde bibliotekets troværdighed i brugernes optik; og den er essentielt i overholdelsen af persondataforordningen.

Et fravalg af personaliserede anbefalinger må ikke betyde ringere kvalitet for brugeren. Vi kan vælge at skabe et digitalt bibliotekstilbud, hvor brugeren både har mulighed for at være anonym og uafhængig af historik og mulighed for at få et personaliseret tilbud. Trygheden i det oplyste og reelt frie valg bliver central. Derfor lægger vi i DDB vægt på, at personalisering i bibliotekssammenhænge er et til-valg – og at de brugere, som ikke tilvælger den mulighed, stadig mødes af et velfungerende og inspirerende digitalt bibliotekstilbud.

Næste skridt. Et mere personaliseret digitalt bibliotekstilbud kan få væsentlig betydning for brugerne og for folkebiblioteket som institution. Som sektor skal vi blive skarpe på, hvordan vi ønsker at forme udviklingen. Den drøftelse vil jeg som formand for DDB’s koordinationsgruppen gerne være med til at sætte på dagsordenen, og jeg vil opfordre mine kollegaer rundt omkring i landet til at bidrage.

 

 

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...