Kommunerne skærer igen på bibliotekerne i 2012 – viser DBs nyeste budgetundersøgelse

Skrevet af

17. november, 2011

Mere end 60% af landets kommuner står med et reduceret budget for deres biblioteker i 2012. Cirka 30% ender på status quo, mens knap 6%  får en øgning. Stort set alle i forbindelse med nyanskaffelser på IT-området og anlægsudgifter. Selv om nogen i besparelsesøjemed også i 2012 må indføre lukkedage og lukke filialer, så satser andre på øget åbningstid – nu også på hovedbibliotekerne. Det viser en ny tendensundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening

Besparelser er endnu en gang realiteten for en stor del af landets folkebiblioteker i 2012, viser Danmarks Biblioteksforenings store landsdækkende tendensundersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2012, gennemført i oktober. I godt og vel 6 ud af 10 af landets kommuner er der tale om et reduceret budget for bibliotekerne i 2012, mens 3 ud af 10 ender på en status quo-løsning. Hele 92 af landets 98 kommuner har indtil nu svaret på undersøgelsen, heraf har fire endnu ikke fået tal for 2012-budgettet, men forventer løbende at opdatere til DB.

Af de kommuner, som har besvaret undersøgelsen, oplyser således 62%, at biblioteksbudgettet reduceres i 2012. Besparelserne i denne store pulje af kommuner ligger først og fremmest på personale, materialer og åbningstider og atter i 2012 må der lukkes filialer. Her er der dog lidt grøde i luften. Enkelte får således tilført anlægsmidler til filialerne.  Tendensen med reducerede biblioteksbudgetter fra de seneste fem år har altså bidt sig fast.

En anden tendens holder også, nemlig øget åbningstid på filialerne fortrinsvis via selvbetjening. I 2012 vil man dog også se enkelte hovedbiblioteker øge åbningstiden. Naturligvis ikke med selvbetjening, men via differentieret bemanding.

Hvor mange og hvordan?
Det drejer sig i skrivende stund om budgetreduktioner i 57 kommuner. Af disse angiver 79%, at de får besparelser på personale, 34% på materiale, 21% på åbningstider og 14% på filiallukninger, mens 2% får besparelse i form af bogbuslukning. Desuden er der tale om andre typer af besparelser bl.a. nævnes licenser og andre aktiviteter. Flere steder er, oplyses det, 2012-besparelserne en del af de store ekstraordinære besparelsestiltag, som mange kommuner måtte ty til i 2010 og 2011. Kun for 6%, svarende til fem af undersøgelsens kommuner, er der tale om øgning i forhold til Budget 2011. Og her er øgningen særdeles beskeden for tre af dem. Mens man i de øvrige 26 af kommunerne, svarende til 29%, har vedtaget status quo-budgetter. Hvilket betyder, at budgettet alene fremskrives med KL’s prisfremskrivningsprocent.

For de kommuner, som skal spare, er der store udsving. For 14% vedkommende drejer det sig om under 1% reduktion i forhold til 2011. For hele 46% af de kommuner, der skal spare, er der tale om reduktioner mellem 1 og 3%. 20% skal spare mellem 3 og 5, mens 14 % skal  reducere med 5 og 8%. Og resten skal spare mere end de 8%. Lukning af filialer sker ifølge undersøgelsens svar i otte kommuner. Skal man vurdere på baggrund af DBs tidligere budgetundersøgelser, så vil tendenserne også i år holde og blive til virkelighed ude i kommunerne.

Forsigtig optimisme
Sammenlignet med budget 2011 er der i undersøgelsen tale om et fald i antallet af kommuner, som skal spare. Fra 76% i 2011 til 62% i 2012. Udviklingen har ikke ført til en stigning i antallet af kommuner, som får deres budget øget. Stigningen ligger i antallet af kommuner, det er lykkedes at fastholde status quo. Denne gruppe er vokset fra 17% til 29%.  Dette skal dog tages med det forbehold, at svarprocenten sidste år var nogle få procent højere. Og som altid, at der her er tale om en tendensundersøgelse. Det vil sige, at nogle kommuner først nu skal i gang med den endelige udmøntning.

Det bliver formodentlig kun i relativt beskeden grad muligt for bibliotekerne at ‘effektivisere’ sig ud af en reduceret økonomi. Færre personaler og afskedigelser, kortere åbningstid og forringet indkøbskraft på materialekontoen er derfor blot nogle af de serviceforringelser, som biblioteksbrugere i de berørte kommuner kan vente.

Øget åbningstid
I lighed med tendensen fra sidste år, satser mange kommuner trods en knap økonomi alligevel på at løfte servicen. Først og fremmest gennem øget adgang til bibliotekerne – og især filialerne. I over 30%, svarende til 29 af kommunerne, øger man åbningstiden i 2012. 50% oplyser, at denne øgede adgang til biblioteket og omlægning sker i besparelsesøjemed.

Hele 7 kommuner oplyser desuden, at hovedbibliotekets åbningstid øges næste år. Dog ikke med fuld bemanding men med differentieret betjening, dvs. med et reduceret personale i ydertimerne. I 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øges åbningstiden. Dog øger kun to heraf åbningstiden med fuld bemanding. I de 24 andre sker det, som det skete i stor stil i 2011. Ved etablering af de såkaldt åbne, delvist selvbetjente biblioteker. For flertallets vedkommende oplyses det dog, at den øgede åbningstid også ses som et led i en bedre lokal service.

Konklusion
Trods gentagne besparelser i en årrække udviser bibliotekerne fortsat en imponerende omstillingsparathed i udviklingen af nye tilbud til borgerne. Målt på fysiske besøgstal og på brugen af digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at borgerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang. Hvad budget 2012 indebærer for den enkelte kommune, kan man se på www.dbf.dk/budget2012.

DB-opfordring til kommunerne: 
Overse ikke bibliotekets potentiale!

Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen (A): ”Det er temmelig paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at biblioteker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for, at de unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskære noget, der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på”, siger formanden med henvisning til den brugerundersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening lavede i sommeren 2011, se www.db.dk. Vagn Ytte Larsen fortsætter: “Jeg håber virkelig, at kommunerne ikke overser det store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digital service over for borgerne. Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkter og kompetencer, og løfte kommunens service overfor borgerne via bibliotekerne?”, slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening.

En skam, mener kulturministeren
Kulturminister Uffe Elbæk (B): ”Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnerve for samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os alle sammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem. Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen”, siger kulturministeren til dagbladet Politiken den 2. november. Han udtrykker samtidig forståelse for, at kommunerne er økonomisk pressede. Her fremhæver kulturministeren dog, at enkelte kommuner ikke sparer, men øger biblioteksbudgetterne. ”Det viser, at man kan prioritere biblioteksområdet, hvis man ønsker det. Der ligger en politisk prioritering bag besparelserne”, siger Uffe Elbæk, som ifølge avisen ikke har tænkt sig at gribe ind over for kommunerne.

Formand for KL’s Kultur- og fritidsudvalg Jane Findahl (F), og formand for Børne- og kulturudvalget i Fredericia, kalder det, også ifølge Politiken, “dybt beklageligt”, at så mange kommuner er nødsaget til at spare på bibliotekerne. “Men det skyldes, at vi er oppe imod hårde økonomiske odds. Alle områder står for tur. I min egen kommune skulle vi spare 100 millioner kroner, og derfor bliver alle områder finkæmmet. Der er ikke noget, der kan friholdes”, siger hun til Politikens journalist Torben Benner. Borgerne kan, ifølge Jane Findahl, lige så godt indstille sig på, at kommunerne og bibliotekerne skal vende hver en femøre de kommende år. Og, slutter Jane Findahl: ”Så må vi se på, hvilke teknologier vi kan tage i brug, så borgerne ikke bliver så hårdt ramt. Og samtidig kvalificere vores tilbud, så flest borgere får gavn af de penge, der nu engang er til rådighed”.

De to nederste citater, presseklip fra et enkelt af de mange medie- og avisindslag om DB-undersøgelsen, nemlig Politiken den 2. november 2011.

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

I 2015 blev den gamle kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent område nær bymidten og tæt på stationen – der står foran en ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...