Samfundet er udfordret på mange forskellige niveauer, ikke alene af tech-giganternes tunge hånd på vores kommunikation og tonen i debatten, men også af pandemien og nu krigen i Ukraine. Vi ser alle vegne en øget polarisering mellem dem og os, og os og dem – fremmet af sociale medier. Public-service-medier og – institutioner som bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne, men hvordan sikrer vi det?
Oplyste medborgere har altid været udgangspunktet og en forudsætning for det danske demokrati. Lea Korsgaard, stifter af netmediet zetland.dk og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skød Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022 i gang. Korsgaard pegede på behovet for øget fokus på begreber som opmærksomhed og dannelse som vejen til et fortsat frit og fællesskabsbaseret demokratisk samfund.
“Med de sociale medier har vi fået en fantastisk ny mulighed for at kunne komme i kontakt med hinanden, med venner og venners venner på et niveau, som vi aldrig før i verdenshistorien har set det. Og techno-demokrati-optimismen har været stor bl.a. omkring 2011 og det arabiske forår og Occupy-Wall Street bevægelsen, hvor man brugte de sociale medier til at mobilisere hinanden i en kamp for en bedre verden. Og jeg var selv en af de begejstrede – først kom trykpressen og gjorde os til demokrater på nationalt plan, og nu kom de sociale medier og gjorde os til demokrater på globalt plan.
Men så ramte virkeligheden – og vi så i 2016 hvordan de sociale medier også kunne bruges af kræfter, vi ikke var enige med – Breixit-Gate og Donald Trump-Gate. De havde næppe fundet sted uden de sociale medier.
Med like-knappens opfindelse i 2009, og kort efter med twitters re-tweet mulighed og med Facebooks delefunktion blev det muligt at sprede information med lynets hast – uden man nærmest tænker over det. Også misinformation og information som ingen gang havde på jorden ved nærmere faktatjek.”
“Forfølger vi kun vores eget liv i samfundet og i debatten, har vi efter min mening ikke længere et samfund baseret på fællesskab og demokrati. Et frit samfund, der hviler på oplysning og på oplyste individer. Hvordan tackler vi det? Hvad gør vi? Her kræves både en styrket public-service indsats og forståelse af fælles dannelse. Hele situationen peger ifølge Korsgaard nemlig på et behov for fornyet fokus på det lille ord opmærksomhed, der med Platons formulering ’er forudsætningen for alle de andre dyder’, og for dannelse og myndighed som en forudsætning for demokrati.
I hendes øjne er det begreb og fænomen selve forudsætningen for, at vi overhovedet kan tale om oplysning og om public-
service, og hvad det er og indebærer. I modsætning til de sociale medier, hvor sælger vi vores opmærksomhed. Tech-giganterne driver global virksomhed med vores opmærksomhed som hård valuta på linje med f.eks. olie og guld.”
Der er brug for, at vi på alle niveauer – alle de institutioner, som er afgørende for at sikre oplysningsniveauet i Danmark også bibliotekerne – fremover arbejder ekstremt målrettet med opmærksomhed. Og vi skal efter Lea Korsgaards mening stille krav til de sociale medier – og deres ejere – ikke i form af endeløse faktatjek men med opfordring til øget opmærksomhed og til mådehold bl.a. i forhold til at sprede information. Forfølger vi kun vores egen sti, har vi ikke noget fælles samfund.
