Hvorfor er det vigtigt at diskutere kultur som velfærd, og hvad skal kommunerne være opmærksomme på, når de arbejder med kunst og kultur som velfærd?
Pia H. Friis, chef for Koldingbibliotekerne og formand for BCF, rapporterer fra KLs digitale kultur- og fritidskonference 2020.
“Alle borgere skal have mulighed for et godt og meningsfyldt kultur- og fritidsliv. Kultur- og fritidsområdet er en del af den kommunale helhed, men det kan være svært at få mulighed for at prioritere kunst og kultur som noget, der har en værdi i sig selv, når der samtidig er pres på de store velfærdsområder. Samtidig er der fra kommunernes side stort ønske om, at kultur og fritid skal kunne spille ind i og understøtte kommunale dagsordener inden for andre områder, som f.eks. børn og unge, integration, social og sundhed og ift. den kommunale udvikling generelt.”
Det var temaet på KLs kultur- og fritidskonference den 21. september, som pga. corona situationen, blev afholdt virtuelt.
Krydspres, evidens og potentialer
Fra en biblioteksvinkel ser jeg ikke egentlig ikke mere krydspres, end der altid har været i hvert fald de sidste mange år, hvor folkebibliotekernes virke foregår i samarbejde med andre. Bibliotekerne arbejder i alverdens forskellige partnerskaber ude i kommunerne – og det er vejen til at levere bedre og mere mangfoldige tilbud, at vi deler kompetencer på tværs af sektorer og organisatoriske skel.
Vi skal holde op med at tale om enten/eller, når opgaven går ud på et både/og. Vi kan sagtens formidle kultur og litteratur i partnerskab med andre og dermed være med til at løfte egen kommunes udfordringer – eller brede samfundsmæssige udfordringer i forhold til forskellige målgrupper. Det kunne f.eks. være stressramte langtidsledige eller mænd på vej på pension, der har brug for nye holdepunkter i tilværelsen.
Vi kan i høj grad formidle litteraturens (egen) værdi gennem faciliterede læseforløb, hvor værdien af at læse sammen præsenteres for målgrupper i samspil med arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet.
På konferencen blev temaet Kultur for flere undersøgt fra forskellige vinkler – teoretisk og praktisk, strategisk og operationelt – og især måling af kulturens værdi blev debatteret.
De seneste måneders corona-pandemi har understreget betydningen af kultur. Det er blevet tydeligt, at kunst og kultur er vigtig – både under normale omstændigheder og særligt i krisetider.
Samtidig er det blevet endnu tydeligere, at der er behov for en italesættelse af kulturens værdi, som er baseret på data, viden og evidens. Og dette er afgørende, hvis vi skal sandsynliggøre vores kulturinstitutioners berettigelse og potentiale. Altså sikre, at vi gør det rigtige, og ikke blot det vi tror, der er det rigtige. Kultur for flere er vigtigt, men kultur for flere forskellige, er måske endnu vigtigere!
Hattedamer får ikke hattedamebørn
Eller sagt med andre ord: Vi skal fortløbende forny os, i takt med at vores borgere i det omgivne samfund forandrer sig. Og vi skal derfor måle på, hvad kunst og kultur gør ved det enkelte individ, det kan vi overføre til samfundet, siger professor og kulturøkonom, Trine Bille.
Bille fortalte yderligere, at vi fra undersøgelser ved en del om, at f.eks. børn, der undervises i kunst-rig skole, klarer sig markant bedre i livet. Vi ved også, at kunst skaber synlige forskelle i hjernen. Ikke-brugerne vil gerne betale for kultur over skatten, selvom de ikke bruger den. Det er nemlig prestige og dannelse for hele samfundet, når der er kultur i lokalområdet. Der er en undersøgelse på vej, der siger noget om, hvilken værdi danskerne tillægger kultur, f.eks. hvor meget de er villige til at betale for teater, selv om de ikke selv kommer der.
Trine Bille giver et råd til kulturpolitikerne: Fokuser på det kulturen kan og skal, det er lidt fluffy, men hold fast i det. Et kulturens analyseinstitut kunne være én god løsning på at få mere anvendt forskning i spil og få kommunikeret det. Der er et behov. I Norge har man langt mere økonomi til dette.
Kommunerne prioriterer kulturen forskelligt, hvilket er naturligt. Det er interessant, om det afspejler befolkningens behov, det kunne man dykke mere ned i, hvis vi havde flere penge til det.
Hvorfor er det vigtigt at diskutere kultur som velfærd, og hvad skal kommunerne være opmærksomme på, når de arbejder med kunst og kultur som velfærd?
Retten til kultur er en menneskeret, og tilgængelighed til kunst og kultur er en del af velfærdssamfundet.
I kommunerne bliver kunst og kultur brugt til at løfte en række andre velfærdsdagsordener som f.eks. sundhed, udsatte borgere osv. Men kultur er også velfærd i sig selv. Det skaber højere livskvalitet, glæde og selvtillid at opleve, skabe og deltage i kunst og kultur. WHO har for nylig udgivet en rapport om kunstens rolle i forhold til sundhedsfremme og livskvalitet. I Skåne er kultur en integreret del af den mentale helse, og i Danmark har projektet Kultur på recept vist, at 8 ud af 10 deltagere har fået højere livskvalitet af at deltage i kulturelle forløb, mens de var sygemeldt.
Kultur og velfærd
Jeg deltog i eftermiddagens paneldebat om kultur og velfærd med Eva Hjems, projektleder i Kulturmetropolen, Henrik Zacho, Kultur og Fritidschef Holstebro, Gitte Wille, chef for kulturregion Skåne, kultur, erhverv og sundhed og Søs Vikkelsøe, programchef ved Kulturværftet kulturhus i Helsingør. Det var en stærkt inspirerende dialog, som har givet stof til eftertanke.
Forstår vi som kulturinstitutioner egentlig velfærdssprog, når vi taler med diverse (potentielle) samarbejdspartnere? Tilpasser vi os nogle gange så meget, at vi risikerer at blive anonyme? Skulle vi hellere blive skarpe på vores eget sprog og dermed være i stand til at gøre os lækre og interessante, så samarbejdspartnerne selv kommer.
Konklusionerne her var, at vi skal investere kultur ind i velfærdsdagsordenerne. Det er en lang proces, og vi skal have forskning på spørgsmålet. Vi skal som kulturproducenter tage det på os, at organisere os rigtigt, så vi er fleksible og gearede kompetencemæssigt. Vi skal ikke give køb, men insistere på vores værd og værdi, og arbejde og kommunikere vores resultater på nye måder og til nogen, vi ikke plejer at kommunikere til.
Hvis vi ikke måler effekten af vores kulturproduktion, agerer vi i blinde!
I modsætning til idrætsområdet har kulturområdet ikke tradition for at arbejde datadrevet i stor skala.
Datagrundlaget på kulturområdet er mangelfuldt og spredt ud på mange forskellige organisationer og instanser. Kommunerne laver deres egne analyser i forbindelse med udvikling af politikker og strategier. Der laves kun få nationale undersøgelser, og det er kompliceret at italesætte kulturens værdi og effekt, hvilket er blevet endnu mere tydeliggjort under coronakrisen. Hvordan kan vi ændre denne situation? Hvordan kan kommunerne arbejde systematisk med data, viden og evidens, så vi får et bedre grundlag for politiske prioriteringer i forhold til kulturområdet? Er der brug for et nyt fælles paradigme ift. hvordan vi, interesseorganisationer og staten indsamler, registrerer og bearbejder data – et nyt kulturens analyseinstitut? Det var temaet for anden session, jeg deltog i.
Jeg reflekterer nu faktisk selv en del over, hvordan bibliotekerne tackler tal og data. Er vi værre eller bedre end andre kulturinstitutioner? Min ikke evidensbaserede vurdering er, at mange af mine lederkolleger bruger tal og statistik, når de følger op på resultater og effekter af bibliotekstilbud. Mange øver sig, nogen gør det kun nødtvungent og andre vurderer, at de ikke har råd til at bruge kostbare ressourcer på det.
■ Jeg spurgte panelet: Hvad er jeres allerbedste råd til kulturlivet, hvis vi løbende vil have fat i nye brugere? Det skal være noget, vi kan sætte i værk i morgen?
Morten Koppelhus, Kulturchef, Sundheds- og Kulturforvaltningen i Ålborg svarede: – Vi skal være eksperter i at formidle det talmateriale, vi har. Vi mangler lidt på det kvalitative, hvad sker der i de sociale fællesskaber? Vi skal være skarpere og modigere. Udfordre kulturbrugerne til deltagelse. Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden sagde det kort og præcist: Snak med jeres publikum, skriv ned, hvis I ikke har råd til undersøgelser. Lær jeres brugere at kende og del den viden hele tiden.
