I denne sommer – som vi altid vil huske for dengang covid-19 vaccinationsprogrammet for alvor slog igennem, og vi de allerfleste steder kunne droppe mundbindene og kaste os ud i café- og ferielivet for fuld styrke – sørgede engagerede skribenter og meningsdannere for at holde fokus på både kulturpolitikken og bibliotekerne i skarpe kommentarer til dagsaktuelle spørgsmål. Vi bringer et par perspektivrige uddrag.
■ – Den frie adgang til kulturtilbud bør genindføres. Gratis adgang var med til at styrke oplysningen og formidlingen af vores identitet som nation, skrev Kasper Elbjørn, kommunikationschef og medstifter af CEPOS, i dagbladet Politiken 27. juli med reference til sin opvækst i ‘hvad man nok vil kalde en middelklassefamilie’. Det blev ikke til mange museums- eller teaterbesøg ‘for den lille popdreng fra Kastrup’.
Elbjørn minder om kæmpesucces’en, da Brian Mikkelsen i sin tid som kulturminister i 2006 indførte fri adgang til landets to store nationale museer, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. “Derudover fik børn under 18 år gratis adgang til 140 statslige og statsanerkendte museer over hele landet”. Ordningen blev afskaffet 10 år senere.
“Vi kan ikke lave om på, at nogle kulturtilbud har en smal brugergruppe, men en ambitiøs kulturpolitik giver folk muligheden for på et oplyst grundlag at tilvælge andre traditioner end dem, vi selv er vokset op med. Blot fordi noget skabes af en elite, bør resultaterne ikke forbeholdes en elite… Vi skal bringe det bedste af det bedste ud til alle og enhver, fordi det er kunsten og kulturen, der sikrer, at sammenhængen med tidligere generationer fastholdes, og en fælles fremtid skabes.”
■ – Somme tider er det, der flytter mest på vores måde at tænke og tale på, at vi sørger for at lade os udfordre. Skaber plads til undren og tanker. Det er lige præcis det, kunst og kulturen kan. Skabe tilpasse forstyrrelser i vores hoveder og hjælpe os til at se der, hvor vi ikke selv ville lede, fremhæver Jane Sandberg, museumsdirektør, i Politikens Kroniken den 29. juli i forbindelse med sommerens fokus på ‘mangler i dækningen af kunst og kultur’ i danske medier.
Hun peger på to paradokser. At kunst og kultur fylder i danskernes hverdag, men stort set er fraværende i vores mediebårne samtale om samfundet. Samtidig med at kunst og kultur vel egentlig er det stofområde, som får godt med spalteplads i f.eks. aviserne, så bliver det ved foromtaler, anmeldelser og interviews forud for f.eks. en romanudgivelse eller en premiere – sjældent til debat om samfundet. “Det er forstemmende og kortsigtet, at kunstnere og kulturpersonligheder ikke deltager og bliver inviteret mere til at give deres besyv i samfundsdebatten. Det ville være godt for os alle.”
Også bibliotekerne fik ord med på vejen.
■ – Hurra for folkebiblioteket, skrev Ivar Brændgaard, teolog og debattør og tidligere chef for TV-Midtvest, i Kristeligt Dagblads klumme “Seniorliv” den 31. juli. Han forsøger at fodre sine (voksne) børn med bøger som modtræk til f.eks. Netflix og HBO-serier og fortæller på forskellig vis om betydningen af et folkebibliotek og bibliotekarer, både som personlige vejledere men også som bestyrere af viden i en medievirksomhed. “Hvor er det fantastisk at bo i et land, der har råd til at have biblioteker, hvor vi kan låne alle mulige bøger gratis og blive serviceret af bibliotekarer, der sætter en ære i at hjælpe på alle mulige måder.”
■ – Befolkningen deles om en materialesamling. Mere simpelt bliver det ikke, lyder det fra Anna Arendse Thorsen, cand.scient.bibl., forfatter og debattør, i et debatindlæg på Altinget.dk 19. juli. Hun spørger bl.a. “Hvorfor vi ikke udvider bibliotekernes gesjæft og samling med andre materialer” og oplyser, at man i et nordisk forskningsprojekt (UPSCALE) Upscaling sustainable collaborative consumption using public libraries undersøger, hvordan bibliotekerne kan fungere som knudepunkter for opskalering af deleøkonomiske perspektiver. Samarbejdspartnere i projektet er Norges miljøforskningsinstitut CICERO samt universiteter i Oslo, Tromsø og København.
“Vi har ikke råd til at lade bibliotekernes viden og erfaringer inden for bæredygtig deleøkonomi gå os forbi”, påpeger Thorsen.
■ – Det folkelige er den lim, der binder os sammen – uanset at mange kulturradikale typer gør grin med det folkelige, lød det bl.a. fra Ali Aminali, radiovært, forfatter, socialrådgiver og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, i “Mit kulturliv” i dagbladet Berlingske den 3. august, hvor han tog et opgør med kulturelitens smalle definition af kultur og understregede danskernes kulturbevidsthed, selv om han ville ønske at ”vi danskere kom mere i teatret…” Og “Jeg ville give alle folkeskoler gratis adgang til ALLE kulturinstitutioner, biografer, tea-tre og så videre. Den nye generation skal udsættes for alle former for kunst og kultur. Og så vil jeg ‘Make bibliotekerne great again’”, var svaret på spørgsmålet: Hvis jeg var kulturminister.
