Bogen Kultur og Politik af Carsten Topholt fra februar 2019 ser på kulturen bredt defineret og taler direkte ind forårets medieomtale om kulturpolitikkens svage status i partiernes politik – måske bortset fra hos DF – og om f.eks. dens manglende plads i en valgkamp. Ganske rigtigt har kulturen siden statsminister Lars Løkke Rasmussen 7. maj udskrev Folketingsvalg 2019 på Grundlovsdag den 5. juni også så godt som levet en ren skyggetilværelse.
Det er imidlertid ikke, fordi vi ikke bruger penge på kultur her i landet. Omkring 23. mia. kroner om året ifølge Carsten Topholts bog. Det er lige så meget, som vi bruger på f.eks. forsvar og universiteter. Kulturområdet er omfattende – bredt beskrevet drejer kultur sig om alt fra ballet og opera til idræt og sport og naturligvis også bibliotekerne.
“Beløbet svarer til et årligt tilskud pr. dansker på godt 4.000 kroner, mens danskerne i gennemsnit selv bruger ca. 8.000 kroner på kultur i bred forstand.” Der er derfor god grund til at se nærmere på både området og på den måde, der drives kulturpolitik på. Dét har Topholt gjort ved, som forlaget skriver, at gå bag om kulturdebatten og dens fraser, og “Med en levende introduktion til moderne politisk filosofi, politologi og økonomi.” Lyder det en anelse nørdet og tørt? Det er det ikke – bl.a. trækker Topholt gamle Rindal ind i sit afsæt, og vi kommer også forbi antikkens filosoffer, Thomas Blachman og Svend Brinkman – læs selv bogen.
OM kulturens betydning, værdier og dannelse
Som optakt til folketingsvalget og en ny regeringsdannelse har Danmarks Biblioteker stillet Carsten Topholt en god håndfuld spørgsmål.
Hvad er kultur i bogens kontekst?
“Det er et af nøglespørgsmålene! Vi bruger generelt mindst tre forskellige betydninger af kultur, når vi taler om det: En meget bred betydning som alle vores værdier, normer, regler mv., en lidt mere pragmatisk betydning om alle de aktiviteter, som Kulturministeriet er ansvarlig for, og en hel snæver betydning om kunst – som ofte defineres som det ultimative frie rum. Og så er der markedet, hvor vi taler om markedsvilkår, og hvor vi i Danmark står stærkt, f.eks. når det gælder design og arkitektur.”
Hvilken rolle spiller kulturen i det danske samfund og for danskerne?
“I de to brede definitioner fylder kultur rigtigt meget. Generelt bruger danskerne meget tid på kulturaktiviteter, og de bruger mange penge. Men der er også en stor skævhed blandt danskerne, idet en stor del af danskerne ikke deltager i samme grad, og vi oplever for tiden et omfattende dannelsestab.”
Du taler om, at kulturen har forskellige funktioner. Vil du uddybe det?
“Hvis vi tager udgangspunkt de forskellige kulturbegreber ovenfor, så er kultur i den mest fundamentale betydning vores identitet, vores værdier – eller det man i Antikken ville kalde vores forestilling om det gode liv. Her er det påfaldende, at mange af kulturaktiviteterne – at læse en bog, at lytte til musik, at danse og bevæge sig – er centrale elementer i stort set alle definitioner af det gode liv; og måske særligt i de krise- og overgangssituationer, som alle oplever som en del af et normalt liv. Men af en eller anden grund glemmer vi for ofte denne fundamentale betydning.”
OM Kulturpolitikken og dens instrumenter
Når man i dag taler kulturpolitik, kommer debatten næsten altid til at handle om økonomi og støtteordninger. Kulturpolitik er meget mere og vigtigere og kræver en seriøs debat om området. For der er, som Carsten Topholt siger i bogen, mange forskellige måder at føre den på.
Hvad er kulturpolitikkens rolle i dag?
“Det er det svar, jeg prøver at udfritte de politiske partier om. Det interessante er, at nye nationer ofte prioriterer kultur meget højt. At truede nationer ofte gør en stor dyd ud af at gøre klart, hvad deres kultur er. Men i Danmark er kun partierne på fløjene tydelige. Dette undrer desto mere, når de fleste danske politiske partier netop kommer ud af stærke kulturbevægelser.”
Hvilke redskaber har staten og en regering i kulturpolitik?
“Der er en tendens til, at når man siger kulturpolitik, så tænker man på kulturstøtte. Og gerne ekspert- eller smagsdommerbaseret støtte. Men kulturpolitik kan føres på mange forskellige måder: F.eks. ved at man gav borgerne mere direkte indflydelse; at man prøvede at skabe et velfungerende marked for de genrer, der stort set lever af støtte; at man stillede kunstneriske og æstetiske krav til alt det nye byggeri, der opføres nu – og som vi skal leve med i 100 år; at man aktivt forsøgte at bremse det igangværende dannelsestab; at man brugte kulturaktiviteterne aktivt til at inkludere dem, der oplever ensomhed – og ikke er en del af fællesskabet.”
OM Bibliotekerne, en vigtig del af kulturpolitikken
Bibliotekerne, der finansieres over skatten, sikrer bl.a. gennemførelsen af bibliotekslovens formål om fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, varetagelse af bl.a. nationale biblioteksopgaver som sikring af kulturarven, pligtafleveringsordninger o.l. samt drift af nationale bibliotekstjenester f.eks. bibliotek.dk. En del finansieres af staten som nationale fællesopgaver, mens kommunerne finansierer folkebibliotekerne.
Du omtaler også bibliotekerne i bogen. Hvilken rolle har de kulturpolitisk set i dag?
“Der foregår ofte en helt irrelevant debat om bibliotekerne – som f.eks. om hvor mange besøgende, der kommer, og hvor mange bøger, der bliver lånt ud. Om man skal have musik eller ej. Bibliotekerne er kernen i vores civilisation! De er templerne for vores dannelse!
Det er helt enestående, at man kan gå lige rundt om hjørnet og bede om lige den type viden, man ønsker, blive guidet – og kvit og frit! Er man lidt mere nøgtern som økonom og politolog kan man betragte bibliotekerne som en videns-option, som er tilgængelig for alle borgere. En option, der både er helt central for den enkelte borger til at få oplysning om sit eget liv, blive underholdt, blive dannet – og som en helt central funktion i et demokrati – er det nu rigtigt det, de andre siger – på linje med den frie presse. Det lokale folkebibliotek har været helt centralt i mit liv, for min dannelse og den, jeg er. Som jeg ser det, er bibliotekerne ikke gode nok til at fortælle om deres værdi og til at gøre den rigtigt op.”
OM den nødvendig kulturdebat
Carsten Topholt peger med sin bog på kulturens store betydning og håber, at dens fokus vil kunne styrke kulturpolitikken.
“Mit primære formål med bogen er at starte en debat. Er vi i gang med at miste noget meget vigtigt? Er vi gode nok til at sætte værdi på det, der virkelig betyder noget? Så målgruppen er alle dem, der gerne vil være med til at debattere! Ikke alene politikerne. Jeg tror, at alle, der arbejder i kultursektoren, vil finde bogen interessant – både ved at blive udfordret af de mere kritiske dele og ved at være med på den opbyggelige rejse, jeg også beskriver.”
Blå Bog: 43-årige Carsten Topholt, cand. Scient. Pol og cand.mag. i filosofi og matematik fra Københavns Universitet, arbejder i dag som konsulent. Bag sig har han bl.a. opgaver som politisk rådgiver og vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen.
