Vi skal turde dyrke det perfekte.
Det vil sige, vi skal sørge for, at der er de bedste rammer inden for alle kunstformer, så vi kan udvikle og understøtte de største talenter, siger en engageret Morten Messerschmidt i en samtale med Danmarks Biblioteker den 6. november i år.
Det Kongelige Teater, i bred forstand, skal have økonomi og rammer til men også pligt til at spotte danske talenter i samarbejde med balletskolen, teaterskolen og de forskellige private skuespilskoler, operaakademiet og andre – ved at holde øje med talenterne. Så Danmark bliver et land, hvor vi tør gribe ud efter stjernerne, og man som ung talentfuldt og ambitiøst menneske har mulighed for at udvikle sig. Det kan gøres på mange måder og gerne med mulighed for at følge en mester på feltet herhjemme og måske også i udlandet. Det handler om at skabe grobund for verdensklasse.
Med det perfekte tænker jeg ikke på det at vægte god/dårlig kunst, men på at være det sted i verden, der kan udvikle de dygtigste kunstnere og blive førende som New York City Ballet og Bolsjoj-Balletten. Tanken om at alt er godt og ligegodt er ikke god nok. Det er vigtigt, at vi tør sige: Vi dyrker det perfekte. Og det er et vigtigt ben i den kulturpolitik, som jeg gerne vil stå for og formulere.
Kunst og kultur er vigtig, og definerende for os. Mennesket er andet end kød og krop, mennesket er ånd og følelsesliv, og det er alle de følelser, der giver os livskraften. Kulturen er det, som holder samfundet sammen – og på niveau med sundhedsvæsenet. Ofte får kulturen ‘det der er tilbage, når andet er tilgodeset’. Det vil jeg rigtigt gerne vende om. For er vi ikke helstøbte som mennesker i sjælen, bliver vi syge i kroppen. Jeg tror, at kulturen kan rigtigt meget rent helbredende, og derfor er vi nødt til at tænke tingene sammen. På den anden side er jeg ikke vildt optaget af, om f.eks. Det Kongelige Teater skal have en eller to procent mere eller mindre eller om museerne skal have to mio. kroner mere eller mindre – jeg er meget mere optaget af rammerne og af, hvordan vi formidler Bergman og Bruckner, så den 14-15årige siger: Hold da helt kæft, det her kan jeg simpelthen ikke leve uden.
Tilgængelighed er derfor et andet vigtigt ben. Jeg er meget optaget af, at der skal være nogen, der tager børn og unge i hånden og viser vej.
Jeg voksede ikke op i et hjem med klaver, men var begunstiget af at have en tante, som vidste noget om og interesserede sig meget for musik, og derfor tog mig under sine brede vinger, da jeg som ung i teenagealderen begyndte at interessere mig for musik. Dét der gjorde, at jeg fik øjne og ører op for musikken, var De tre tenorer i Rom i 90’erne. Ren pop, men alligevel spændende og det gjorde, at jeg dykkede ned i de forskellige genrer og begyndte at dyrke musikken. Jeg er fuldstændig overbevist om, at alle mennesker er kunstnerisk og kulturelt interesserede, de har måske bare ikke opdaget deres niche endnu. For mig var det operaen, for andre vil det være dansen og for atter andre malerkunsten som for eksempel Picassos blå periode.
Jeg er ret sikker på, at der i alle mennesker lever en gnist af det guddommelige, dét som al kunst tragter efter, og at der i alle mennesker er en iboende lille kunstelsker. Men man skal bare have dyrket det frem, og det er enormt vigtigt, at skolerne er en del af det. Især for de mange som ikke får det ind med ske hjemme fra. Og det vil sige, vi skal sørge for at have velfungerende musikskoler, dramaskoler osv. Vi skal ikke bare sørge for, at alle har et klippekort til kunstoplevelser, men også at man gennem skolerne kommer rundt til forskellige museer og oplever og stifter bekendtskab med alt lige fra Rubens og guldalder til kubisme. Altså at man får en fornemmelse af de forskellige kunst- og stilarter og deres betydning i historien både som formidler af datidens tanker, men også som dem, der rykkede fremad. Alt skal ske i unge menneskers første cirka 15 år, og der er selvfølgelig rigtigt mange aktører.
Selv er jeg optaget af, at eksempelvis Copenhagen Opera Festival, der har haft en hel masse fantastiske pædagogiske idéer og har trukket operaen ud af de vante rammer og ud til folk, på en eller anden måde bliver anerkendt. Deres mestersangere, pensionerede operasangere, tog rundt på landets folkeskoler og gav levende sangoplevelser og fortalte om det at synge og fik formidlet alt fra Schuberts sange til opera. Og ovre i Malmø åbner man teatret langt mere for de unge og inviterer dem ind og til at være med til at lave deres egen forestilling, sådan at de involveres i alt fra dramaturgi til skabelse af kostumer med teatrets professionelle folk. Det handler om partnerskaber og om at gå nye veje.
Læseoplevelser i en ung alder er særdeles vigtige. Til bogfe-stival.dk den 8. november, Bogforums afløser i år, har jeg anbefalet Hemingways Den gamle mand og havet, et forrygende mesterværk med alle følelser inddraget og for alle – den er let at læse, en trænet læser kan gøre det på en tre-fire timer. Sådan en bog skal man læse til at starte med. Bibliotekerne kan her spille en stor rolle for læselyst og læsning, men det er vigtigt, at bibliotekerne ikke bare bliver til computer-caféer, men har fokus på at læse. Jeg ved, at nogle biblioteker har romanklubber, højtlæsning og boglæsning for mødre og fædre på barsel. Bibliotekerne kan også tænke samarbejde med andre lokalt, som f.eks. spejderne – hvad kunne være mere hyggeligt end at sidde omkring et bål og få læst op af f.eks. Edgar Allan Poe.
I Have a Dream – jeg drømmer om en dansk digital kulturplatform, et dansk Arte (Association Relative à la Télévision Européenne, red.). Arte-kanalen, startet i 1992, formidler kunst og kultur, og alle scener i det fransktalende område føder produktioner ind til Arte. Jeg vil gerne have det samme i Danmark, måske ikke som flow-tv, der er Danmark nok for lille et sprogområde, men som en digital løsning, en app, så TV-skærme i Danmark fra start er præ-installeret. Så du ganske enkelt og let kan vælge, som med HBO og de andre etablerede kanaler, at klikke ind og se alt fra Det Kongelige Teaters forestillinger til at følge spændende udgravninger fra Nationalmuseet og Moesgaard, se udstillinger fra Arken og alle de andre kulturinstitutioner, som jo er forpligtigede til nu at få sig en digitaliseringsstrategi, hvor de skal digitalisere og ad den vej formidle en vis andel af deres produktioner. Det koster ingenting at lave i dag.
Dét ville være fantastisk for os alle. Og det ville også kunne bruges i undervisningen i skolerne.
Jeg er meget bange for denne her TikTok-tidsalder, hvor børns koncentrationsevne er reduceret til 15-60 sekunder ad gangen. Det gør os til dyr, og der er ingen tid og plads for ånd. Derfor er jeg også tilhænger af, at mobiltelefoner ikke bruges i skoletiden – undtaget hvor de skal bruges aktivt i undervisningen. Udgangspunktet må være, at der er reel tid og plads til fordybelse. Læsningen og ikke mindst højtlæsning betyder meget helt fra begyndelsen i skolen. Selv har jeg haft store oplevelser med levende, dramatiserende og fortællende oplæsninger, som Peter og Ulven med Jesper Klein.
■ Kom vi i regering i morgen og jeg blev kulturminister, ville jeg til en start arbejde med en kulturpolitik, hvor de her ting indgik. Og så ville jeg rundt i landet. Rundt og mødes med og brainstorme med alle de aktører, der er er optaget af kunst og kultur i hele landet. Dét bliver jeg enormt inspireret af og vil kunne tage med ind i arbejdet.
Til bladets spørgsmål om, hvilken bog Morten Messerschmidt ønsker sig til jul, peger han på Et forjættet land af Barack Obama og ønsker bladets læsere, god læselyst. Selv han har netop udgivet Farvel til Folkestyret!
Fortalt til Hellen Niegaard
