Skrevet af
Hellen Niegaard
– Som menneske er biblioteket stadig væk et sted, som jeg søger tilbage til. Litteratur, læselyst, biblioteker og kultur er i kulturministerens optik helt afgørende for den enkelte og for demokratiet. Fredag den 28. april mødte hundredvis af topmødedelegater en veloplagt nybagt kulturminister i Odeon, Moderaternes Jakob Engel-Schmidt.
Biblioteket og litteraturen
– Jeg har læst hele mit liv, og det startede på Birkerød Bibliotek. ‘En bog er ikke et spejl, men en dør’ – med Lebowitz-citatet fremhævede ministeren, hvordan litteraturen giver os nye muligheder for at se os selv i et nyt lys og lære af andre.
Læselysten grundlægges tidligt, og jo mere man læser, desto bedre forudsætninger har vi for uddannelse og for at interagere med resten af samfundet. Den læring, den dannelse, det perspektiv – min egen oplevelse – ved jeg, tusindvis af danskere får hver eneste dag på landets biblioteker. Den er helt unik, fastslog ministeren.
– Bibliotekerne spiller en fuldstændig afgørende rolle som et demokratisk forsamlingshus. Omkring dannelse, møder, lokale fællesskaber og som rum for læring og fordybelse. Og ikke mindst om læsning og læseglæder. Her har bibliotekerne en rolle og position som de allerbedste, ifølge ministeren. En vigtig rolle fremhævede ministeren og i særdeleshed set i lyset af udviklingen i børn og unges læselyst sammenholdt med de fire-fem timer, de hver dag bruger på sociale medier og deres univers med bl.a. fake news. Biblioteket som rum skal vi værne om og udvikle, mente Jakob Engel-Schmidt.
Kulturpolitik og lovgivning
Der kan ikke herske tvivl om den nye kulturministers biblioteks-engagement. Med sit kendskab til biblioteket, dets kerneområder og som en aktør i samfundet blev han godt modtaget af forsamlingen – både for sin tale og for sine svar til Kurt Strand.
Strand gjorde et ihærdigt forsøg på at bore i entusiasmen. Og spurgte bl.a. med henvisning til formiddagens politiske paneldebat ind til Engel-Schmidts syn på biblioteksloven og de voksende ønsker om en mere aktiv og nutidig lovgivning.
– Vi vil gerne lytte – og vi vil også gerne forandre. Og det kommer vi til, lød svaret med henvisning til regeringsgrundlagets ord om at se på forældet lovgivning.
Hvornår? Kurt Strand pressede på. – Har embedsmændene ikke forudset det spørgsmål? Jo, medgav en smilende minister – de har også forudset, at ‘jeg skal svare positivt, men også lidt afværgende’. Her brød salen ud i latter og klapsalver.
– Lige nu har vi i ministeriet en dagsorden med et kulturaktstykke om en masse penge, et idrætsaktstykke, en musikhandlingsplan, lovgivning omkring et DSM-direktiv og digitale rettigheder, debat om en kulturredegørelse, forhandlinger om et medieforlig og museumsloven… opremsede ministeren, og fik så salens fulde opmærksomhed. For derefter, lød det klokkeklart, er tidspunktet inde til at mødes og tale lov.
Er der en forældet lovgivningsramme, et ønske om at kigge på biblioteksloven, så er det eneste ansvarlige jo at invitere mennesker, der er klogere end en selv, til at komme med input til, hvordan det kan gøres, sagde ministeren. Og så inviterede han Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, på kaffe.
– Kulturen kan mere, end den får kredit for. Regeringens politik er, at kulturen skal fylde mere, og være mere for flere – og det kræver også flere midler. Det er en ambition, jeg deler med flere af de politikere, der er til stede i dag, sagde ministeren og lovede at komme på besøg på landets biblioteker.
Realiteterne
Om det bliver til en hel ekstra milliard til kulturområdet under denne minister, sådan som Moderaterne foreslog under valg-kampen, er nok utopi. Men ingen tvivl om, at Jakob Engel-Schmidt ønsker at markere sig som en kulturminister, der får ting til at ske. En måneds tid efter topmødet er DSM-ophavsretlovgivningen vedtaget, Kulturredegørelsen lanceret og forhandlingerne om medieforliget gået i gang. Vi får se, som Kurt Strand sagde undervejs den dag på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Odense.
