Kulturen skal være tilgængelig. Det gælder også bibliotekerne. Interview med Charlotte Haagendrup

Skrevet af

7. februar, 2020

Egedals nye biblioteksstrategi peger, ifølge udvalgsformanden, ind i en fremtid hvor kultur og fællesskab smelter sammen med bogudlån og ny biblioteksbrug og skaber kulturelle fyrtårne i kommunens lokalmiljøer.

Kul på bibliotekerne
Hvordan, og hvad er målet for strategien, har Danmarks Biblioteker spurgt den 52-årige kommunalpolitiker konservative Charlotte Haagendrup om. Hun er siden kommunalvalget i 2005 et meget aktivt medlem af Egedal byråd som formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, som medlem af Økonomiudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Hvilken rolle skal bibliotekerne i Egedal mere overordnet set spille i kommunen fremover set i forhold til før?

– En tydeligere og mere aktiv rolle, hvor bibliotekerne tiltrækker endnu flere brugere end nu. De skal understøtte hverdagslivet og fællesskabet i bysamfundene – og være med til at sætte aktiviteter i gang, allerhelst i sammen med borgere og foreninger. Bibliotekerne har allerede 200.000 besøgende og er populære. De laver mange gode projekter, men det kan kommunikeres tydeligere og flere kan trækkes til.   

Hvad er ønsket med den ny biblioteksstrategi, – dvs. hvad håber I fra politisk hold at opnå med strategien og dens fire nye fokusområder?

– Mange ting! Strategien skal øge bibliotekernes rolle i byudviklingen, og bibliotekerne skal være en tydelig kulturaktør, som skaber markante arrangementer – og gerne med lidt ekstra kant. Derfor overtager bibliotekerne også den overordnede koordinering af vores to kulturhuse i Stenløse og Smørum. Bibliotekerne er en naturlig brobygger, der kan række til f.eks. musikskole, museer, skolerne osv. og lave spændende ting på tværs.

Charlotte Haagendrup forklarer uddybende:
– Strategien skal styrke børns udbytte af bibliotekerne –især på to områder: Mere børnekultur og en aktiv rolle i skolesamarbejdet for at styrke læsningen og glæden ved læsningen. Forældre skal hjælpes, så de kan støtte børnene i den vigtige læsning og der skal være arrangementer, der gør litteraturen levende og indbydende, nu hvor der er så mange andre tilbud til børnene. De skal lære at læse og elske at læse. Vi har rigtig mange børnefamilier blandt tilflytterne, og de skal lære biblioteket at kende fra start.

– Strategien skal række ud til Egedals mange foreninger og meget aktive borgere, også i ældregruppen. Vi skal i dialog med dem om, hvordan de kan bidrage til biblioteker og hvad bibliotekerne kan gøre for dem f.eks. med tilbud, indretning osv.

Budget og byggeprojekter

Egedal har de senere år måtte skære på bibliotekerne, hvad betyder det for gennemførelsen af strategien?

– Personale er jo helt afgørende for strategiens gennemførelse, og medarbejderne har haft en stor rolle i at udvikle strategien. Det er klart, at antallet af medarbejdere spiller en rolle, men det er også vigtigt med organiseringen af arbejdet og med prioriteringen af opgaver. Jeg er sikker på, at ledelsen sammen med medarbejderne vil finde den rette måde at gennemføre strategien og jeg ved, at de allerede er i dialog om det.

– Vi har netop rekrutteret to spændende nye medarbejdere med baggrund i hhv. litteraturvidenskab og i etnologi. Det er tegn på at vi opruster på biblioteksområdet, og vi ser frem til hvordan de to med deres kolleger skal arbejde med hhv. arrangementer og med at kortlægge behovene ude i lokalområderne sammen med borgerne.

Kommunens nyeste bibliotek – i Smørum – er fra 1999, de andre bygninger/lokalefaciliteter er ældre og fra en tid, hvor biblioteket mest var bøger.
Hvilke planer har man i kommunen for fremover at sikre tidssvarende (fysiske) biblioteker til borgerne?

– Indretning er i fokus, og hele kultur- og erhvervsudvalget var på studietur i efteråret, hvor vi så nogle af de flotte nye løsninger på Sjælland, bl.a. det nyindrettede Nørrebro bibliotek og bibliotekshaven i Gladsaxe. Strategien kommer til at spille en rolle for indretningen, uden tvivl. Det kan være nye funktioner, som f.eks. café, studiezoner eller plads til bevægelse for børnene.

Hvad skal der ske med de enkelte biblioteker?

– Konkret vil vi i 2020 se på: At prioritere midler til at skabe en stærkere børnebiblioteksprofil i Stenløse ved at indrette hele biblioteket i stueetagen til alene at være børnebibliotek med mere plads til leg, læringsmiljøer (f.eks. digitalt) og ophold for børn og deres forældre. Og så rykke alle voksenting op på 1. sal. Det ville jo være en klar prioritering og understøtte punktet i Børn og børnefamilier i strategien.
– Vi vil også se på indgangspartiet i Smørum, der kan udnyttes langt bedre til både ophold og til mindre arrangementer, dvs. udvide biblioteksrummet ud i et aktuelt lidt tomt, tort areal.

– Og med hensyn til Ølstykke midtby – Vi overvejer om et flyttet bibliotek kunne fremme udviklingen centralt i stationsbyen og omkring stationen.

Bibliotekers betydning kan ikke undervurderes
Charlotte Haagendrup fortæller til sidst, at hun elsker at læse, men desværre bliver det ikke til så meget i dag.

– Mest i sommerferien og juleferien, hvor jeg sørger for at have ønsket mig bøger jeg kan gå i krig med. Men jeg tænker, at når jeg får mere tid, vil mine besøg på biblioteket blive flere!

Hvad betyder biblioteket for dig personligt?

– Biblioteket betyder rigtig meget og har altid gjort det. Det var dér, jeg fik min læselyst styret som barn og ung, hvor man i øvrigt kunne låne kassettebånd med tidens nyeste hits! Som familie havde vi i mange år en tradition med, at vi en mandag aften om måneden tog alle ungerne med på biblioteket og lånte bøger. Belæsset med posevis af tegneserier, tykke bøger sad hele familien og læste i stuen, når vi kom hjem. Det var hyggeligt, og en tradition mine voksne sønner husker og vil videreføre i deres familier.

■ En idé bibliotekerne rundt omkring måske skulle overveje at konceptualisere og gøre aktuel igen i dag, hvor læsning og læselyst blandt børn og deres omgivelser trænger til et kærligt skub jf. bl.a.  Oplæg til en National Læsestrategi og dens anbefalinger.
 

Læs mere om Egedals strategi og processen artiklen Egedal: Frirum med stærk dialog til lokalsamfundet.

Interviewet er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...