Se fotos, video og hent oplæggene fra konferencen på:
https://www.db.dk/kulturkonference2016
Bliver kulturen og biblioteket i medie- og barristasamfundet mere overflade og mindre kultur? Giver det overhovedet mening at satse på kultur? lød det i invitationen til kulturkonferencen. Byudvikling, kunst, kultur og bibliotek kobles nemlig stadig oftere sammen, når kommunerne tager fat på de store byfornyelser.
Et bibliotek som for tiden samtidig udfordres af nye opgaver, inddragelse af frivillige og formidlingen af nye formater som f.eks. e-bøgerne. Derfor har vi fundet det vigtigt at se nærmere på både kultur og biblioteker, lød det bl.a. i velkomsten fra Nadja Hageskov (C), formand for DB Kulturudvalg og formand for sport-, fritid- og kulturudvalget i Hørsholm om dagens konferenceprogram. Dette blev også i version 2016 afrundet af kul-turindslag i form af tre litteraturoplevelser.
Kim Andersen (V), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, bød velkommen til regionen, mens Christian Jürgensen, formand for Dansk Centralbiblioteks bestyrelse, bød velkommen på biblioteket. Det rundede i januar de 125 år og er i dag er midt i en større nytænkningsproces under ledelse af bibliotekschef Jens Henriksen og souschef Anni Søndergaard.
Tør vi gå linen ud og reelt satse på placemaking? Bevidste brobyggende visioner holder byens borgere sammen. Dagens keynotetaler kom fra SDU, og temaet var Placemaking – deltagelse, demokrati og transformation. Når vi indretter vores byrum, ude som inde, tilrettelægges de ofte ud fra en idé om frivillig selvregulering. Det kan man med en reel placemaking-strategi udfordre og bruge meget mere mål-rettet til at skabe gode rammer for borgerinddragelse og -fællesskab, påpegede Hjørdis Brandrup Kortbek, kulturforsker ved SDU, i sin introduktion til begrebet placemaking og dets iboende muligheder. Afgørende er, at man som bibliotek og kommune vil/tør udfordre ‘politi-logik’, når man etablerer et fælles offentligt rum. For når der tales om borgerinddragelse i bibliotekssammenhænge, sker det nemlig ofte ret kontrolleret. Der er sjældent tale om fuldstændig åbenhed over for byens borgere, snarere om udvalgte, ‘inviterede’ grupper blandt borgerne. Det kan meget let blive (for) pænt og appellere mindre til folk. Ligesom det slet ikke inviterer f.eks. ikke-brugere indenfor.
Dagens to meget livlige panelsessioner startede med et temaindslag fra hver af de tre paneldeltagere efterfulgt af fælles debat med indspark fra salen og moderatorer. Begge panelrunder viste, hvordan der, trods store aktuelle udfordringer i medie-udviklingen, de mange nye biblioteksopgaver og en stram økonomi, er god mening i at investere både politisk som faglig opmærksomhed og ressourcer i kultur og i særdeleshed i en offensiv og bevidst udadvendt biblioteksudvikling.
En styrke og nødvendig kraftkilde i lokalt fællesskab og identitetsskabelse såvel som i bosætnings- og integrationspolitik. Sådan lød skudsmålet om biblioteket som et sted med væ-sentlig kulturpolitisk værdi i en digital tid. Både i formiddagens session, Forventninger, muligheder og grænser?, og i sessionen om Lærings lab, community center og maker spaces – hvor går grænsen? blev betydningen af kultur og biblioteker som aktiver i strategisk samfunds-, by- og kommuneplanlægning understreget. Ikke mindst i en digital tid.
Også i en digital tid er der brug for biblioteket og dets særlige rolle som et væsentligt åbent, fælles sted. For den digitale tid skaber endnu større klassedeling i samfundet. Anke Spoorendonk (SSW), justits-, kultur- og europaminister for delstaten Slesvig-Holsten, fortalte om statens konceptuelle kulturpolitik og kulturplan, hvor man tager fat på de brudflader, der er i et område med flere kulturer og sprog. Foruden tysk og dansk tales der i Slesvig-Holsten også frisisk og dertil kommer et romamindretal, så ‘fokus på kultur er nødvendigt for, at vi kan være sammen alle sammen, og at alle kan være med i demokratiet’, sagde Spoorendonk. Bibliotekerne som fælles mødested, åbne for alle spiller en vigtig rolle i den udvikling, hvorfor man meget målrettet har arbejdet for at få en bibliotekslov. – Det handler om at udbygge landets kulturelle infrastruktur og om at udbygge bibliotekerne, så alle generationer og samfundslag tilgodeses.
Modsat hvad planlæggere og politikere regner med, betyder nemlig også kultur, f.eks. biblioteker noget for folk generelt. Michael Moos-Bjerre, Mogens-Bjerre & Lange, præsenterede analyser af kultur- og fritidslivs betydning for kommunal bosætningstrategi ud over skatteniveau og f.eks. børneinstitutioner. Hele 57% angiver, at det har betydning for dem, at der er biblioteker i lokalområdet, 44% angiver at kulturtilbud som f.eks. lokale bibliotekstilbud har en betydning for, hvor de har lyst til at bo, mens 41% angiver at kulturelle tilbud som f.eks. et bibliotekstilbud i lokalområdet har betydning for, om de vil blive boende.
’Vi ser kulturen som løftestang i forhold til fælles identitetsskabelse og er meget bevidste om, at vi i Vejle lever med integration på flere måder’. Det handler om at skabe frugtbare relationer. Dan Skjerning (A), formand for Børne- og familieudvalget i Vejle, gav sit bud på kulturens betydning i relation til integration. Fra kommunesammenlægningen mellem Vejle og fire kommuner over lokale Balkan-erfaringer til expat-grupper og dagens flygtningesituation. Kunsten rummer et universelt sprog og udfordrer grænser. Her er det legalt at se tingene på forskellig måde. Det kræver, at man løsner op og åbner sig for andre: Det er afvæbnende. Kulturen er altid i forandring, også i en digital udvikling, identitetsbegrebet forandrer sig, men det gør ikke kulturen og dens mødesteder som bibliotekerne mindre vigtige.
Er bibliotekets egenværdi truet? Alle offentlige institutioner i dag må forholde sig til mange forskellige samfundshensyn. Samfundet så komplekst, at de ikke kan nøjes med kun at forholde sig til én (oprindelig) samfundsopgave. Biblioteket kan ikke længere udelukkende ‘fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ ved udlån af materialer. Det skal som andre også gøre noget mere. Nanna Kann-Rasmussen, forsker ved Det Informationsvidenskabelige Akademi/Københavns Universitet, mener i princippet sagtens, at biblioteket kan bære både udviklingen af maker spaces, læringslabs og community centers. Nemlig lige præcis eksempler på, at bibliotekerne prøver at vise dels nye opgaver, de kan løse, men også at de kan løfte den opgave, de er sat i verden for at løse på tidssvarende måder. Hvis samfundet ikke kun efterspørger boglig viden, men også performative eller entreprenørielle kompetencer er maker spaces vel et godt bud på, hvordan oplysning kan se ud anno 2016.
Biblioteket i andre rum eller ‘Biblioteket ind i rummet – ind i Ragnarock’. Danmarks Rockmuseum hedder nu Ragnarock. Museet for ungdom, kultur og rock i Roskildebydelen Musicon lige over for Roskilde festivalpladsen. Det åbner 30. april i år, og her fortælles om rocken som ungdommens sprog. Sammen med en ny lokal højskole, som åbner ved siden af, skal vi være et bydelsfaciliteringssted, fortalte Lena Bruun, vicedirektør Ragnarock. Biblioteket spiller en kæmpe rolle, som vores partner i forhold til at lave et lokalt community-center. Vi formidler i 11 temaer. Vi genopfinder os selv her – både museet og biblioteket. Der er ikke tale om et bofællesskab, men ét sted. Faktisk er en forrygende pointe i relation til den aktuelle kassationsdebat: Vores kernefortælling. Vi kan her begge tilføre substans, sætte indhold ind og kuratere. Det skal ikke handle om genstande eller materialer, men om formidling for både os og for biblioteket. Mit indspark til jer: Vær skarpe på, hvor I som bibliotek vil hen!
Vi har brugt biblioteket aktivt til at være en game-changer. Vi har alle et billede af, hvad biblioteket var engang, det har vi forhåbentlig alle steder forladt i dag. Det vil være meget, meget mærkeligt, hvis man ikke i et biblioteksvæsen forholdt sig til hele medieudviklingen, og til hvordan vi kommunikerer med hinanden. Det kaster vores biblioteker sig stærkt ind i, inkl. bidrager med simpel rådgivning til borgerne, om hvordan man klarer sig digitalt i dag fra NemID til avanceret søgning. Dermed kan man som borger klare sig bedre og deltage i den demokratiske debat, fremhævede Johs Poulsen (B), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning. Biblioteket er for os helt afgørende i forhold til at sikre folkeoplysning og dannelse, og det for flere og flere. Vores politiske målsætning: Vi vil have et bibliotek, som er helt i top, udviklingsorienteret og tør gå nye veje. Vi besluttede os derfor for få år tilbage til at flytte vores velfungerende centralbibliotek fra et yderområde ind i bykernen og i et gammelt supermarked skabe et superduper driver bibliotek. For biblioteket kan om noget give byudviklingen en vitaminindsprøjtning, og her har biblioteket været en helt afgørende spiller med stor vækst i besøg, og som dynamo for ny levende gågade.
Det nye fælles narrativ: Der er al god grund til for alvor at drøfte biblioteket, dets kultur- og litteraturformidling samt folkeoplysningsprojektet anno 2016. For selv om der, som det blev fremhævet under debatten, er rigtig mange gode historier at fortælle om stærke nye lokale initiativer og perspektivrige nye bibliotekstilbud – fra Ragnarock i Roskilde til Hernings nye hovedbibliotek – så savnes en fælles offentlig bevidsthed omkring værdierne i det moderne bibliotek. I Horsens på DB Topmødet 14.-15. april fortsættes dialogen, lovede DB formand Steen B. Andersen (A). Med debat om det moderne bibliotek, biblioteksloven og den ny fælles, nationale strategi, som Slots- og Kulturstyrelsen tog de første spæde skridt til i 2015.
Litteraturen, dens betydning og formidling af den lagde beslag på programmets tre sidste indslag. Inklusiv uddeling af Bibliotekernes Forfatterpris (Edvard Pedersens Forfatterpris) til en særdeles glad prismodtager Stine Pilgaard. Se de to andre Flensborgartikler.
