Kulturens nye stemmer og de politiske ører

Der lyttes intenst til de kulturpolitiske debattører. Foto: Rico Feldfoss.

Skrevet af

15. juni, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Hvad betyder kulturen, hvor kan og skal der sættes ind, kan der skabes en ny kulturpolitisk dagsorden. Hvad vil kulturens stemmer – og hvor står landets kulturpolitikere? Kulturpolitik på flere ledder og kanter var på dagsordenen på Det Bibliotekspolitiske Topmødet fredag formiddag 28. april.

Først var kulturens nye stemmer på podiet, dernæst fire kulturpolitikere som optakt til det efterfølgende første møde med den nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (A).

De nye stemmer

Dansk Erhverv har startet et kulturpolitisk netværk, Dansk Industri har et netværk for kulturledere, og kulturens egne organisationer har under covid-19 skabt Dansk Kulturliv. Straks efter morgensang kunne topmødemoderator Kurt Strand byde velkommen på scenen til Michael Folmer Wessman, chefkonsulent fra Turisme, Oplevelse og Kultur i Dans Erhverv, Peter Mark Lundberg, bestyrelsesleder i organisationen Dansk Kulturliv, Henrik Langgaard Lystbæk chefkonsulent i Dansk Industri for Turisme, Kultur og Oplevelse og Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.

Hvad vil de nye stemmer?

Balancen mellem kommercielle interesser og forenings- og kulturlivet er, lød det fra scenen, både mulig og vigtig, netop fordi kulturen har brug for en stærk fælles stemme. Værd at bemærke er, at kulturen er nævnt 35 gange i den nuværende regerings grundlag, en betydelig markering af, at kulturen er kommet højere op på den politiske dagsorden, og det kan tolkes som en større forståelse af, at kulturen er vigtig.

De to repræsentanter fra det danske erhvervsliv var begge enige om, at kulturen ikke alene kan noget i sig selv, men også er en vigtig og værdiskabende del af samfundet, og at kulturlivet har brug for gode rammer og rammebevillinger. Det blev desuden understreget, at kulturen er et erhverv på linje med det øvrige erhvervsliv, og det blev understreget, at kulturen har værdi for samfundet i forhold til dannelse, læring og demokrati. Og nok så vigtigt så har kulturen stor betydning for løsning af de store samfundsproblemer, vi står overfor. Blik for den lokale kultur er også en vigtig opgave for erhvervslivet at gå ind og støtte.

Fællesorganisationen Dansk Kulturliv er en ny alliance mellem syv af kulturlivets branche- og interesseorganisationer og arbejder for hele kulturlivet og styrket fokus på og adgang til kultur. Sammen med DGI kan man give kulturen en stærkere og tung fælles stemme, som sammen kan tale med det politiske niveau.

At kulturlivet er gået sammen, har bl.a. betydet øget taletid og flere samtaler med kulturministeren og kulturordførere. Der er blevet nedbrudt siloer og lavet nye tværgående initiativer, hvor man ikke kun spiller på egen bane, men også på andres. Kulturen spiller ind på det sociale område, på sundhedsområdet, på børneområdet og flere andre, områder hvor der ligger en økonomi som herved kan anvendes til kulturelle initiativer.

Hvad så med bibliotekerne?

Her var DI meget klar i et ønske om, at flere skal bruge kulturen og bibliotekerne, og derfor er der brug for en bred indsats for at nå ikke-brugerne. Bibliotekerne er den vigtigste kulturinstitution og den langt mest benyttede og fungerer som en bred kanal – en slags indgang til resten af kulturlivet.

Dansk Erhverv slog et slag for et tættere samarbejde mellem forlag og biblioteker for på den måde at understøtte læsningen. Derfor er en styrkelse af tilgængeligheden til bibliotekerne et nødvendigt greb, herunder et tæt samarbejde mellem skole og folkebibliotekerne og en større inddragelse af de digitale universer.

I forhold til øget tilgængelighed blev den konkrete placering af bibliotekerne fremhævet. Afstanden til biblioteket har stor betydning. Biblioteker, der ligger i sammenhæng med tilbud som idrætsfaciliteter, er oplagte i forhold til at møde mange potentielle brugere. Og biblioteket vil her indgå som en del af hverdagskulturen, hvor det institutionelle er nedtonet, hvilket vil bidrage til at sænke folks barrierer i forhold til at benytte biblioteket.

Et andet stort potentiale ligger i at invitere eksterne partnere til at benytte bibliotekernes lokaler til forskellige formål og aktiviteter, indgå i samarbejder og invitere endnu mere bredt ind.

Bibliotekets rolle som omdrejningspunkt og dynamo i relation til de store samfundsproblemer blev afslutningsvis fremhævet. Biblioteket har en kæmperolle at spille i forhold til bæredygtighed, også social bæredygtighed. Bibliotekerne skal turde at gå ud i de store problemer og her spille en markant rolle også i kommunerne.

Den politiske debat- høres kulturens stemme?

I anden runde var spørgsmålet til det politiske panel, om kulturens stemme er klar i mælet og om fælles indsats betyder noget?

Panelet talte både folketingets og kommunernes politikere: Charlotte Haagendrup, konservativ formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Paw Østergaard Jensen, socialdemokrat, formand Danmarks Biblioteksforening og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune, Charlotte Broman Mølbæk, kulturpolitisk ordfører fra SF og Mogens Jensen, kulturpolitisk ordfører fra Socialdemokratiet.

“Een stemme høres bedre, og gør det også nemmere at prioritere”. Mogens Jensen lagde ud, og Charlotte Broman Mølbæk fulgte op og fortalte, at før var kulturinstitutioner og -organisationer især optaget af at positionere sig i forhold til hinanden, nu prioriteres det, man er enige om. Det er stærkere og nemmere at stå sammen om, hvorfor kulturen er vigtig.

Også Paw Østergaard Jensen pointerede, at kulturen nu har en rolle, der rækker ud over sig selv. Og understregede desuden, at kulturen er en del af kernevelfærden i det danske samfund.

“Kulturen er det nye sort”, mente Charlotte Haagendrup. Bibliotekerne er vægtig hverdagskultur, og det viser sig bl.a. ved, at der er flere slags biblioteker, f.eks. også ‘åbne biblioteker’ uden så meget personale. Det blev dog understreget, at det er nødvendigt, at der følger penge med ud til kommunerne, når der skal løses væsentlig flere opgaver.

Hvordan får flere andel i kulturens tilbud?

Også i denne samtale drøftedes det, hvordan flere borgere kan få glæde af kultur og blive kultur- og biblioteksbrugere. Ca. 1/3 af befolkningen benytter slet ikke kulturlivet, hvilket er både socialt og økonomisk betinget. Hvordan kan kulturlivet og bibliotekerne række ud og nå flere?

Der findes ingen opskrift, men det er vigtigt, at f.eks. biblioteket rækker ud med mere målrettede tilbud til ikke-brugerne. Her blev der også peget på de vigtige voksne i skoler og daginstitutioner, hvor der er brug for en håndholdt indsats omkring kulturen og børnene. Igen blev det slået fast, at bibliotekerne er et fundament i det danske samfund, og også derfor er det nødvendigt med en grundsikring af biblioteksvirksomheden. Det er stedet for oplysning – her kan borgerne få viden, fakta – uden om algoritmerne. Man kan sige, at den vigtigste målgruppe for bibliotekerne er de borgere, der ikke kommer.

På kulturområdet er der et andet problematisk gab i landet – der er stor forskel på bevillingerne i kommunerne. Denne drøftelse førte til en debat om minimumstandarder. Et eksempel på en sådan standard kunne være, at alle elever i landet skal have adgang til at bruge eReolenGO. Et andet forslag gik på minimums-afstand til det lokale bibliotek. Der var dog blandede holdninger til minimumsstandarder for biblioteksområdet.

Budgetterne – og loven

At det er svært for kommunerne at lægge budgetter, der tilgodeser kulturen, var der fuld enighed om. At der mangler en forventningsafstemning mellem stat og kommune samt mellem kommunen og borgerne er også åbenlyst. Der var en klar, fælles bekymring om kommunernes aktuelle stramme budgetter og ikke mindst de kommende budgetforhandlinger. Der er et voldsomt pres på kommunernes økonomi, og behovet for midler på f.eks. social- og børneområdet er stort, hvilket meget nemt kan betyde besparelser på kulturen og især bibliotekerne som den største opgave.

Ser man på bibliotekernes egne budgetter og økonomien, kommer der også flere udfordringer. En af dem er som allerede påpeget den digitale udvikling og især priser på rettigheder til f.eks. udlån af e-bøger. Det er generelt blevet vanskeligere at få enderne til at nå sammen på budgettet.

Og det førte panelet ind på behovet for en ny bibliotekslov. Paw Østergaard Jensen, DB’s formand, efterlyste en mere aktiv lov. En lov, hvor det er tydeligt, at biblioteket i dag er meget mere end materialer. En lov der også skal afspejle bibliotekets funktion som rum for den demokratiske samtale. Mogens Jensen ser en mulighed for en revision af den nuværende lov, men ikke før at der er udarbejdet et nyt grundlag i en samlet kulturpolitik. En ny bibliotekslov skal også afspejle de nye værdier, pejlemærker og ambitioner i en ny kulturpolitik.

■ Fremtiden – hvad med den? Samtalen sluttede med at se 10 år frem, hvordan ser bibliotekerne så ud? Her blev Herning og Randers biblioteker nævnt som biblioteker, der har transformeret sig og fremtræder moderne og indbydende, og som væsentlige for lokalsamfundets udvikling. Biblioteker der er gode til forandring og til at imødekomme nye og andre krav. Igen blev det brede samarbejde med andre kulturinstitutioner nævnt samt ikke mindst ønsket om en bredere benyttelse af flere borgere. Og så rullede ministerbilen op for døren – og Jakob Engel-Schmidt fik ordet.

KIRSTEN BOELT, medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab.

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek, eller er der et andet biblioteksbyggeri du vil nominere?

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...