Kulturens nye storstuer i Norge

Skrevet af

23. april, 2014

Under valgkampen havde Fremskrittspartiets leder Siv Jensen godt nok talt for, at nogle af Norges oliemilliarder blev brugt på velfærd her og nu. Det var dog næppe kulturområdet, hun tænkte på i denne forbindelse. Og efter at Høyre og Fremskrittspartiet med Kristelig Folkeparti og Venstre som parlamentarisk grundlag i oktober 2013 dannede regering med Høyres leder Erna Solberg som statsminister, har Siv Jensen, nu finansminister, været ligeså utilbøjelig til at slippe noget af oliekapitalen løs som Erna Solberg. Ligesom heller ikke noget tyder på, at den borgerlige regering vil forfølge det mål, Jens Stoltenbergs centrum-venstre-regering havde sat sig og næsten opfyldt. Nemlig at 1 % af nationalbudgettet skal bruges til kulturformål.

For de norske folkebiblioteker gør det dog ingen større forskel. Økonomisk set er de jo kommunalt funderede. Så selvom biblioteksbudgetterne lige så lidt som i Danmark forgyldes i disse år, tværtimod, så er der også eksempler på, at et kvalitativt og bredspektret bibliotekstilbud prioriteres højt.

Det gælder i Oslo, hvor bystyret i 2013 med 55 stemmer for og 4 imod vedtog at bygge et nyt hovedbibliotek – Nya Deichman – til 2,6 milliarder norske kroner; beliggende i Bjørvikakvarteret, tæt på det seks år gamle operahus. Og tegnet af Atelier Oslo og Lund Hagum Arkitekter. Det første spadestik skal tages i år, og i 2016/17 forventes det nye hovedbibliotek indviet.

På listen over fremgangsrige norske bibliotekskommuner lige nu glimrer dog især Hamar i Midtnorges indland. Med fanfarer, et gigantisk opbud af artister, velkomst ved dronning Sonja og et væld af glade borgere både indenfor og på Stortorvet udenfor, hvor festlighederne vistes på storskærm, indviedes den 14. marts et kulturhus i Hamar med nyt hovedbibliotek. Pris 700 mio. no. kr. Med transparens som nøgleord har det danske arkitektfirma Vandkunsten, assisteret af den lokale tegnestue andersen+fremming a/s stået for udformningen.

Udover hovedbiblioteket, som strækker sig over 1.600 kvadratmeter fordelt på to etager, og som har en klar ambition om at blive Norges mest moderne folkebibliotek, rummer kulturhuset – i folkemunde kaldet Hamars nye storstue – bl.a. teaterscene, biograf, udstillingsfaciliteter, konferencesal, kunstværksteder, galleri , 20 øverum og café.

 

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival