Kulturen er for den tid, vi lever i lige nu, blevet vigtigere end nogensinde før. Og ikke kun på grund af corona. Kulturen skal være med til at danne sammenhængskraft i vores stadig mere opdelte samfund, fastslår Charlotte Broman Mølbæk i en morgensamtale fredag den 6. november med Danmarks Biblioteker.
Det er vigtigt, at vi har et fælles fundament her i Danmark og en fælles forståelse af, hvad er vi skabt af, hvad har vi lært gennem tiden, hvor er vi henne nu, og hvordan fremtiden så kan se ud.
Der er i dag større kløfter mellem dem, der har relativt normalt fungerende vilkår og familierammer i forhold til dem, der har nogle sociale udfordringer. Videnskløften bliver større og større. I og med at vi har en nyhedsopsøgende måde, som er fuldstændig i streaming, skaber vi vores egne individuelle nyhedstilgange, og via algoritmerne lukker du dig selv inde og kommer til at generere mere af samme slags. Vi får derfor ikke en generel viden, vi alle kan trække på, og det bekymrer mig.
Hvad er det kultur kan for os som mennesker? Corona har vendt op og ned på det hele. Dét, vi er stærkt udfordret af i dag, er i forhold til hjælpepakker og til hvordan vi kan holde hånden under kulturen under nedlukningerne, så vi også har et rigt kulturliv, når corona en gang er ovre. Der klart et af mine fokuspunkter nu. Jeg var derfor meget, meget glad da vi sidst i oktober kunne blive enige om en mere langsigtet aftale med regeringen om at sende over 8 mia. kroner til kulturlivet, foreningerne, idrætten og erhvervslivet.
Rigtigt mange mennesker er mere eller mindre isolerede og savner fællesskab og sociale relationer. Her har jeg et stykke tid væ-ret optaget af, at vi kan få bibliotekerne åbnet lidt mere op, og jeg er derfor også dybt bekymret over den nedlukning, der akkurat lige nu foregår i Nordjylland.
Jeg kan godt forstå, at vi skal passe meget på os selv og på hinanden, men vi skal dæleme også passe på vores mentale sundhed. Når vi skruer op for restriktionerne, skal det følges op af andre muligheder og fællesskaber. Vi skal på en eller anden måde have hjælp til at finde sammen, når vi ikke kan gøre det, vi plejer. Netop bibliotekerne er, mener jeg, virkelig oplagte i forhold til at man kan være i nogle trygge rammer, hvor man også kan holde afstand, men også finde nogle nye fællesskaber. Bibliotekerne er er vant til at samle mennesker på meget forskellige måder og når langt ud både på virtuelle platforme men faktisk også i virkeligheden.
En national strategi om fællesskaber kunne være rigtig god at udarbejde med baggrund i de corona-erfaringer, vi har fået. For vi har jo en række mennesker, som er særligt isolerede f.eks. på grund af handicap og andet. Vi er derfor i første omgang godt tilfredse med den ny ’ensomhedspulje’, som netop er vedtaget afledt af corona: 1.000 nye fællesskaber fulgt af 50 mio. kroner.
Måske kunne man åbne vores kulturinstitutioner altså bl.a. bibliotekerne for særligt sårbare grupper på nogle bestemte tidspunkter, så de fik mulighed for at komme ud. Julen står lige for døren, og jeg er godt nok bekymret for, hvor mange der kommer til at sidde ensomt i den tid – her kunne man måske overveje nogle anderledes juleaktiviteter.
Det er oplagt at lave nogle alternativer til det, vi plejer og måske også overveje at bruge bibliotekerne på en anden måde. For eks. som man har gjort enkelte steder ved at få eleverne ud på bibliotekerne, når der er ekstra pres på skolerne. Det er et forslag, vi støtter og har været ude med et par gange.
Læselyst og læsning er også et vigtigt punkt, som kan behøve et nationalt fokus. Det er skræmmende, at der f.eks. i børneinstitutionerne ikke er tid til læsning. Ifølge EVA-undersøgelsen fra starten af året er lige over halvdelen af danske børneinstitutionerne så pressede, at man har opgivet af finde tid til højtlæsning. Det betyder, at nogle børn kan komme helt hen til skolealderen uden at have haft en bog i hånden.
Noget andet er læselysten. Børn glæder sig helt vildt til at komme i skole og til at skulle lære at læse. Jeg ved det fra mine egne børn, men der går ikke særligt lang tid, så er der ikke meget læse-lyst tilbage. Det, de læser, er ikke særligt spændende, og de måles konstant på, hvad og hvor meget de kan læse på f.eks. en måned. Det er bekymrende, at man går ind og skal måle så meget, som man gør på et oplevelsesfelt, for så hiver man lysten til at læse væk.
Det kan godt være, man elsker at læse Harry Potter, men der bliver noget tvangsmæssigt over det, når man skal nå at læse et bestemt antal sider inden for en bestemt tid og forsøge at følge med de dygtigste. Det er i mine øjne en usund kultur og skidt for læselysten.
Det handler ikke om, hvor hurtigt vi kan læse, men i virkeligheden også om hvad vi erfarer og får ud af det, vi læser. Her er der i dag en helt anden kultur blandt børn og unge, end da jeg var barn. Det skyldes selvfølgelig delvist, at der er meget andet, der trækker i dag, men jeg tror også, det skyldes måden, hvorpå man skal læse i dag i skolen. Den står lidt i vejen for, at børnene selv griber en bog af ren lyst.
Jeg har derfor været meget inspireret af det udspil til en national læsestrategi, som biblioteksforeningen og dens partnere har udformet, og jeg har forsøgt at løfte den, hvor jeg kunne. Men jeg lytter mig også til, at tidspunktet til at få den op at stå nok ikke er det rigtige akkurat lige nu.
Kunst og kultur betyder noget for vores udvikling og for samfundet. At læse eller at lytte til musik kan give nogle refleksioner, så man oplever – gud sådan kunne man også tænke eller gøre. Det er helt afgørende vigtigt for os som mennesker, at vi udvikler os, og gør os tanker om den virkelighed, vi er i. At vi ikke bare indoktrineres til at læse noget bestemt på en bestemt måde, for problemet er, at den kultur går videre i tilværelsen – også til uddannelser og universiteter, så man der leverer på netop det, læreren har ment man skulle, i stedet for at vise selvstændighed, reflektere over tingene selv og se andre perspektiver. Noget, vi alle har brug for både som mennesker og i vores daglige arbejde.
Jeg har under corona i sommer bl.a. været optaget af at give halv pris-adgang til museerne. Grunden til at det er så vigtigt med kultur og biblioteker – og med netop museerne – er den viden og formidling af det historiske, af kunstneriske udtryk eller af f.eks. den teknologiske udvikling, som sker her. Det har stor betydning, og derfor synes jeg, at museerne sammen med bibliotekerne har en helt særlig funktion i vores samfund i at formidle viden. Bibliotekerne byder desuden på nogle fællesskaber om viden, som er vigtige for børn og unge – ikke mindst for dem, som ikke får den viden hjemmefra.
■ Læser og lytter. Selv er jeg nok mest en lytter, særlig en musiklytter, men jeg har godt nok også fået gennempløjet mange bøger i tidens løb. I dag læser jeg mest i perioder, for jeg bliver simpelthen læsetræt af alt det stof, vi som politikere arbejder med. I dag bruger jeg meget lydbøger – og i tillæg til de vel omkring 10 lydbøger, jeg har lyttet til i år, har jeg i alle tilfælde også læst tre bøger til nu.
På bladets spørgsmål om, hvilken bog Charlotte Broman Mølbæk kunne ønske sig til jul, peger hun på Kærlighedens antarktis af Sara Stridsberg og højskolesangbogen 2020 og ønsker bladets læsere god læselyst!
Fortalt til Hellen Niegaard
