Kulturens værdi – kulturfag, historieformidling og normeringer

Skrevet af

29. juni, 2020

Ved udgangen af april præsenterede finansministeriet en rapport, som påviste, at kulturbranchen og restaurationslivet er de områder, som blev hårdest ramt af corona-krisen. Hjælpepakkerne kunne kun i ret begrænset omfang afbøde skaderne – og vores egen kulturminister viste sig overraskende uforstående over for kulturlivets behov. Samtidig var det i vid udstrækning netop de kulturelle tilbud, som folk savnede allermest under nedlukningen. Mange danskere har – til deres egen overraskelse – med tungt hjerte sunget med på højskolesangene foran tv-skærmen, mens de længtes efter de fællesskaber, som er opbygget omkring kulturelle oplevelser.

Da Socialdemokratiet for mere end en halv menneskealder siden opfandt kulturministeriet, var stærke, kulturelle tilbud den belønning, som ventede alle i det forjættede velfærdsparadis. Men siden har socialdemokraterne vendt kulturen ryggen, og vi oplever i dag et kultursyn, hvor man overser, at Arne også går på biblioteket, mens han venter på, at det bliver hans tur. Arne ser dramaserier på DR1, og han går af og til i biografen, hvor han ser danske film. Den statsstøttede kultur er ikke fortrinsvis for eliten. Kultur er den sociale lim, som binder os sammen som samfund, og kultur giver os et fælles udsyn.

Mine tre forslag til nye kulturpolitiske indsatsområder:

1. En ny kulturpolitik bør en gang for alle gøre op med det neo-liberale/rindalistiske kultursyn, som prædikes på mange samfundsvidenskabelige uddannelser. Alt for mange økonomer kan udregne prisen, men forstår ikke værdien af danske uafhængige kulturtilbud. Man kunne med fordel introducere kulturfag på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

2. Gennem kendskabet til dansk og europæisk historie skabes en forståelse for de begivenheder og bevægelser som vores samfundet er formet af. Derfor skal historieformidlingen opprioriteres som et helt centralt kulturpolitisk indsatsområde.

3. De danske folkebiblioteker spiller en helt afgørende rolle i kampen mod det færdighedstab, som kan blive en følge af at færre danskere læser litteratur i deres fritid. Derfor bør en ny kulturpolitik sikre, at folkebibliotekerne forpligtes på litteraturformidlingen og bogudlånet – gerne gennem lovfastsatte normeringer.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Jeppe Bjørn, kultur- og bibliotekschef Lyngby-Taarbæk Kommune.

Læsning er både ro i sindet og styrke til demokratiet

Læsning kan give den ro i sindet, som vi allesammen har brug for – og samtidig skærper den vores blik for verden og vores evne til at forstå den.

Danmarks Største Vælgermøde

Få her syv kommunalpolitikeres bud på KV25 og gode råd til bibliotekerne.

Kultur ER velfærd!

Interview med Anne Møllegaard Mortensen (DF), kulturudvalgsforperson i Faaborg-Midtfyn kommune og for den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn

Dokk1 10 år

Interview med Marie Østergård, chef for Bibliotekerne i Aarhus, og Elif Tinaztepe, arkitekt og partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects

IRIS: DOKK1’s nye alvorlige legeplads

IRIS er et spritnyt og internationalt set unikt mediepædagogisk laboratorium i Dokk1 i Aarhus

NEXT LIBRARY: Aarhus’ internationale bibliotekskonference

NEXT er muligvis verdens mest elskede, internationale bibliotekskonference, men forholdsvist ukendt i Danmark, selvom den afholdes i Aarhus hvert andet år

To år med samarbejde om læseglæde

I National indsats for børn og unges læseglæde har PLC'er og folkebiblioteker i to år haft læseglæde som et positivt fælles tredje. Nu er resultaterne klar

Læsning er noget, vi står sammen om

Næsten alle børn møder et skolebibliotek i løbet af deres opvækst. Derfor er skolebibliotekerne en oplagt og afgørende samarbejdspartner for Varde Bibliotek