Kulturens værdi – kulturfag, historieformidling og normeringer

Skrevet af

Jeppe Bjørn

29 juni, 2020

Ved udgangen af april præsenterede finansministeriet en rapport, som påviste, at kulturbranchen og restaurationslivet er de områder, som blev hårdest ramt af corona-krisen. Hjælpepakkerne kunne kun i ret begrænset omfang afbøde skaderne – og vores egen kulturminister viste sig overraskende uforstående over for kulturlivets behov. Samtidig var det i vid udstrækning netop de kulturelle tilbud, som folk savnede allermest under nedlukningen. Mange danskere har – til deres egen overraskelse – med tungt hjerte sunget med på højskolesangene foran tv-skærmen, mens de længtes efter de fællesskaber, som er opbygget omkring kulturelle oplevelser.

Da Socialdemokratiet for mere end en halv menneskealder siden opfandt kulturministeriet, var stærke, kulturelle tilbud den belønning, som ventede alle i det forjættede velfærdsparadis. Men siden har socialdemokraterne vendt kulturen ryggen, og vi oplever i dag et kultursyn, hvor man overser, at Arne også går på biblioteket, mens han venter på, at det bliver hans tur. Arne ser dramaserier på DR1, og han går af og til i biografen, hvor han ser danske film. Den statsstøttede kultur er ikke fortrinsvis for eliten. Kultur er den sociale lim, som binder os sammen som samfund, og kultur giver os et fælles udsyn.

Mine tre forslag til nye kulturpolitiske indsatsområder:

1. En ny kulturpolitik bør en gang for alle gøre op med det neo-liberale/rindalistiske kultursyn, som prædikes på mange samfundsvidenskabelige uddannelser. Alt for mange økonomer kan udregne prisen, men forstår ikke værdien af danske uafhængige kulturtilbud. Man kunne med fordel introducere kulturfag på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

2. Gennem kendskabet til dansk og europæisk historie skabes en forståelse for de begivenheder og bevægelser som vores samfundet er formet af. Derfor skal historieformidlingen opprioriteres som et helt centralt kulturpolitisk indsatsområde.

3. De danske folkebiblioteker spiller en helt afgørende rolle i kampen mod det færdighedstab, som kan blive en følge af at færre danskere læser litteratur i deres fritid. Derfor bør en ny kulturpolitik sikre, at folkebibliotekerne forpligtes på litteraturformidlingen og bogudlånet – gerne gennem lovfastsatte normeringer.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Jeppe Bjørn, kultur- og bibliotekschef Lyngby-Taarbæk Kommune.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...