Kulturens værdi – kulturfag, historieformidling og normeringer

Skrevet af

29. juni, 2020

Ved udgangen af april præsenterede finansministeriet en rapport, som påviste, at kulturbranchen og restaurationslivet er de områder, som blev hårdest ramt af corona-krisen. Hjælpepakkerne kunne kun i ret begrænset omfang afbøde skaderne – og vores egen kulturminister viste sig overraskende uforstående over for kulturlivets behov. Samtidig var det i vid udstrækning netop de kulturelle tilbud, som folk savnede allermest under nedlukningen. Mange danskere har – til deres egen overraskelse – med tungt hjerte sunget med på højskolesangene foran tv-skærmen, mens de længtes efter de fællesskaber, som er opbygget omkring kulturelle oplevelser.

Da Socialdemokratiet for mere end en halv menneskealder siden opfandt kulturministeriet, var stærke, kulturelle tilbud den belønning, som ventede alle i det forjættede velfærdsparadis. Men siden har socialdemokraterne vendt kulturen ryggen, og vi oplever i dag et kultursyn, hvor man overser, at Arne også går på biblioteket, mens han venter på, at det bliver hans tur. Arne ser dramaserier på DR1, og han går af og til i biografen, hvor han ser danske film. Den statsstøttede kultur er ikke fortrinsvis for eliten. Kultur er den sociale lim, som binder os sammen som samfund, og kultur giver os et fælles udsyn.

Mine tre forslag til nye kulturpolitiske indsatsområder:

1. En ny kulturpolitik bør en gang for alle gøre op med det neo-liberale/rindalistiske kultursyn, som prædikes på mange samfundsvidenskabelige uddannelser. Alt for mange økonomer kan udregne prisen, men forstår ikke værdien af danske uafhængige kulturtilbud. Man kunne med fordel introducere kulturfag på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

2. Gennem kendskabet til dansk og europæisk historie skabes en forståelse for de begivenheder og bevægelser som vores samfundet er formet af. Derfor skal historieformidlingen opprioriteres som et helt centralt kulturpolitisk indsatsområde.

3. De danske folkebiblioteker spiller en helt afgørende rolle i kampen mod det færdighedstab, som kan blive en følge af at færre danskere læser litteratur i deres fritid. Derfor bør en ny kulturpolitik sikre, at folkebibliotekerne forpligtes på litteraturformidlingen og bogudlånet – gerne gennem lovfastsatte normeringer.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Jeppe Bjørn, kultur- og bibliotekschef Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.