Kulturens værdi- og samfundskraft

Skrevet af

29. juni, 2020

Vi er blevet så utroligt gode til at fortælle om data, grafer og tal. Vi måler os selv på udlånstal, besøgstal og reserveringer – alt sammen noget vi bruger som udtryk for at fortælle, hvor gode og populære vi er. Og det er på mange måder også relevant. Men vi har stadig ikke formået at finde et sprog om den værdi, kulturen tilfører eller værdien af kulturen for kulturens egen skyld. I hvert fald ikke et tilstrækkeligt sprog som rækker udenfor kulturens egne rækker.

Ikke mindst i de seneste måneder har der været et stigende behov for at styrke kulturens stemme i samfundsdebatten. Vi har brug for en stærk national vilje til kulturen, der styrker den værdi, kultur skaber på både et samfundsmæssigt og menneskeligt niveau.

Hvis vi skal skabe en ny og stærkere kulturpolitik, så bliver vi nødt til at finde en ny måde at tale på og en ny måde at føre politik på.

Kultur er demokratiskabende kraft
Demokrati er samtale – samtale om samfundet, om følelseslivet, om holdninger og om de ting, vi hver især og som folk oplever er vigtige. Den samtale er kulturen en afgørende faktor i. Kulturen sparker til vores selvforståelse, den gør os nysgerrige, provokerer os, skaber ønsker og gør os klogere, så vi træder ind i det dialogrum, der er nødvendigt, for at kunne være en stærk med-virker i vores fælles liv.

Jeg tror, det er på tide, at vi begynder at være højlydte og højstemte omkring den enorme demokratiskabende kraft, som bibliotekerne kan have – hvis vi tør.

Kultur er bæredygtig udviklingskraft
Hvad får en nation til at hænge sammen? Så simpelt kan man vel stille det op, nu hvor vi skal vænne os til at verden bliver lidt sværere og hårdere. Der bliver vi nødt til at finde hen, hvor vi netop udvikler sammen i en bæredygtig virkelighed. Vi ved fra verdenshistorien, at kulturen ofte har været den gnist, der tændte nogle af de stærkeste tænkere, der har forandret vores samfundsmodeller. Og vi ved, at vi står overfor både økonomiske og klimamæssige udfordringer i fremtiden. Verdensmålene er om muligt blevet endnu mere aktuelle, og klima og økonomi hænger uløseligt sammen med mål som ligestilling, uddannelse, demokrati og mindre ulighed. Mål, der er afgørende i en kultursammenhæng. Det er derfor helt afgørende, at kulturen bringer sig selv tydeligt på banen i realiseringen af FNs verdensmål.

Kultur er innovationskraft
I vores samfundsudvikling, menneskelige udvikling og ikke mindst når vores individuelle eller fælles virkelighed er i krise, bliver det tydeligt, at behovet for en stærk innovationskraft øges. Kultur er afgørende for vores evne til at udvikle, skabe og forstå sammenhænge og ikke mindst til at forbinde tanker og handlinger på utraditionelle måder. Kultur bliver derfor en vigtig faktor i at styrke modstandskraften hos os alle, så vi bliver bedre til at handle, når noget uventet opstår, eller når vi skal gentænke den virkelighed, vi er en del af.

Når man lukker sine kulturinstitutioner ned, øges misinformation, ensomhed og social skævvridning, fordi de fælles offentlige dialogrum, som kulturen skaber, forsvinder. Vi har gennem den sidste tid igen set, hvordan viden bliver en mangelvare i en samfundskrise. Og vi har set, hvordan det både rammer socialt utroligt skævt, men også forbløffende bredt når kulturinstitutioner som blandt andet bibliotekerne ikke er tilgængelige.

Biblioteket – en samfundsbevægelse
Biblioteket er ikke en institution, en organisation, et sted eller en bygning – biblioteket er en samfundsbevægelse, der bringer mennesker sammen, skaber nyt og skaber samfund. Det er borgere, netværk, samarbejdspartnere, erhvervsliv, medarbejdere, politikere, iværksættere, uddannelsesinstitutioner – og en hel masse andre, der tilsammen skaber og farvelægger den kultur, vi alle er en del af. Det skal vi forpligtes på at holde fast i, og vi skal have de rammer, der gør det muligt.

I en ny kulturpolitik håber jeg, at vi får lejlighed til at gentænke den måde, vi taler med hinanden om kulturen, så det bliver en mangfoldig samtale, der favner os alle.

Jeg tror faktisk på, at kulturen kan mere, end vi giver den lov til i øjeblikket.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Marie Østergård, Chef for Aarhus Kommunes Biblioteker.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget