Et halvt år senere på en solskinsdag sidst i juni har jeg sat Vibeke Steen, bibliotekschef i Gribskov Kommune, stævne for at se huset og dets herligheder. Og for at høre nærmere om historien bag. Den er ikke helt almindelig.
Borgernes Hus
“Et kulturelt mødested og et samlingssted. Dét har i mange år været stærkt savnet og efterspurgt.” Svaret falder prompte fra Vibeke Steen på spørgsmålet om, hvorfor en ny bydel på en stor nedlagt parkeringsplads med nye boliger, møbelhus, supermarkeder og lokale forretninger (Fase 1) lige netop skulle suppleres med et kulturhus. Vibeke Steen fortæller med stor entusiasme: “Ønsket er opfyldt til fulde. Kulturhavns kulturhus er skabt sammen med borgerne. Et fælles sted hvor mennesker, brugerne af huset, i meget høj grad selv er med til at bestemme og udvikle, hvilke kulturtilbud, der skal være i husets indre.”
Nøglen til denne del af Kulturhavn Gilleleje er et stærkt lokalt engagement hos lederen af den lokale brugsforening og hos en stor gruppe frivillige.
“Det nok helt unikke forhold her er, at det hele aldrig var blevet til noget, hvis ikke den lokale brugsdirektør og uddeler, Lars Corfitzen, havde fået den idé, at Gilleleje Brugsforening med sine over 100 år med hans egne ord ‘skulle give noget tilbage til lokalsamfundet’.” Det blev så til brugsforeningens køb af P-grunden, til tre byggefaser og herunder altså også etablering af et kultursted baseret på en særdeles bred lokal forankring. Inklusiv et nyt bibliotek. Det gamle biblioteks placering i en tilbygning til det gamle rådhus, kaldet Pyramiden, var uhensigtsmæssig og lå på vej ud af byen.
Dertil kom et stort frivilligt engagement. “Mange lokale gik oprindelig ind og bakkede op om kulturhusprojektet, fordi de savnede en tidligere, lukket biograf og engagerede sig med den dagsorden, at de som frivillige ville være med til at drive en biograf”, siger Vibeke Steen
Mellemrummet – plads til at være og til kultur
Kulturhavn og Kulturhuset falder naturligt ind i bybilledet og ligger med en bro over kanalen til Gilleleje Hovedgade centralt i forhold til bibliotekets placering før. Her tilbydes ikke alene en række kulturelle tilbud og spisested, her tilbydes også et fælles sted at komme og være. For alle borgere i alle aldre.
Arkitekterne bag byggeriet, Skovhus Architects, beskriver ideprocessen lavet med input fra borgerne sådan: “Hurtigt opstod tanken om at lade det indre og det ydre rum forenes gennem en meget bevidst behandling af overgangene mellem det ydre og det indre rum. Mellemrummet opstod – et rum skabt af mødet og ønsket om et værested ud over det sædvanlige. Et rum, hvor man kan være sammen – men også alene og stadig føle ro og velvære. Mellemrummet er det mentale fællesrum for samfundet Gilleleje. Mellemrummet byder på ophold uden forpligtigelse, men stadig fyldt med oplevelser og inspirationer. Det nye Kulturhus må meget gerne blive det samlingssted, der afløser tv-kiggeriet i isolerede små huse hver for sig. Det private, sociale værested får i dette hus sin renæssance efter indtoget af medie- tidsalderen.”
Tilstrømning og formidling
At man virkelig har savnet et tilbud som Kulturhuset, viser besøgstallet. Fra omkring 1.100 besøgende pr. uge i det gamle bibliotek til over 7.000 i dag, og samtidig er udlånet steget.
“Jeg møder ingen, som ikke er glade for det nye kulturtilbud og bibliotek. Under de indledende diskussioner og forberedelser opstod en bekymret borgergruppe, “Pas på Gilleleje”, som modstandere af denne 2. Fase af Kulturhavnen, men heldigvis er folk, fra det øjeblik vi slog dørene op ved indvielsen den 3. og 4. december 2016, strømmet til. Vi oplever reel glæde omkring og begejstring for stedet. Og folk bruger gerne alle husets tilbud. Også biblioteket er tilfreds, vi har langt bedre formidlingsvilkår i dag”, fortæller Vibeke Steen.
Biblioteksarealerne er placeret nede og oppe og brudt op af en lille serie af rum i rummet; nede i børnedelen under fortælletrappen og som små ‘formidlingshuse’ på første etage. Digitale løsninger er forbilledligt indtænkt i de enkelte huse/materialesektioner med reolskærme. Her vises ikke blot bogforsider o.l. til inspiration, her vises rent faktisk også om materialet er hjemme og til at låne eller ej. I det hele taget er det Vibeke Steens og hendes biblioteksteams ønske at gøre det let og indbydende at finde både materialer og viden via digitale hjælpemidler. Også fordi det gør benyttelse enkel uden for de bemandede timer. Huset er åbent fra klokken 7.00 til 22.00, eller når biografen lukker.
Oprindelig var også et museum (Museum Nordsjælland) en del af planen, hvilket Vibeke Steen beklager ikke blev til noget, men hun forstår godt, at hele konceptet for huset som et åbent sted og et åbent rum ville gå fløjten, hvis et museum med genstande skulle passe ind. Men Nordsjællands Museums Gribskov afdeling i Gilleleje har alligevel fået eksponeringsplads i den nye bygning. Dels via udstillinger og montrer, dels via ny digital formidling. “Et samarbejde, vi er kommet rigtig godt i gang med”, forklarer Vibeke Steen og fremviser en særlig storskærm på 1. sal. Via den gives direkte adgang til den lokale historie i form af en række Viden om-introduktioner og temasatte fortællinger. På samme sted er det muligt at holde mindre arrangementer.
Sort bibliotek – åben venlig atmosfære
Lyst og imødekommende er sjovt nok det overordnede indtryk, jeg står tilbage med efter besøget i Kulturhuset og dets bibliotek. Sjovt nok fordi væggene her, stik modsat mange andre nyere bibliotekers indretning, ofte er sorte og grå, og reolvalget er sort. Møbleringen er, ejerskabet taget i betragtning, dog ikke overraskende med mange af Brugsens gedigne nye og gamle møbelklassikere, mens reoler og lignende er skabt til huset i et samarbejde med arkitekt, byggeledelse og en snedker. Bygningens gulve og trapper inkl. fortælletrappen fra stueetage til 1.sal er holdt i egetræ, reolerne består af sortlakerede stålvænger med hylder i sort støbekrydsfinér. Flere vægge er beklædt med akustikregulerende sorte træbetonplader.
I princippet består bygningen af et sæt bygningsrektangler i to etager set ude fra. Men oplevet indefra udgør biblioteket, udstillingsarealer, trapper og reposer, forhal og spisehus et stort åbent og sammenhængende areal. Dét forhold og det, at bygningen stort set til alle sider åbner sig med store vinduesflader ud mod kanalen, Peter Fjelstrup Vej og udeserveringen mod Fase 3-byggepladsen og dens kig over hovedgaden ned mod havnen, skaber sammen med lysindfald fra flere indgange en åben helhed. Lukkede rum er der tre af: De to biografer og så den eksisterende TDC-central. Samt naturligvis toiletter og køkkenfaciliteter.
At bygningen ikke opleves hverken bastant eller kedelig udefra, skyldes dens beklædning med vertikale træpaneler i gran, kaldet Superwood. De går igen inden døre og åbner sammen med interne vinduer fra f.eks. bibliotekets 1. sal og den lille biograf det indre hus op.
Økonomi og åbningstider
Fonden Kulturhavn Gilleje og dens bestyrelse, hvori Vibeke Steen sidder, er ansvarlig for hele projektet herunder for driften på vegne af Gilleleje Brugsforening. Brugsforeningen ejer sammen med investeringsvirksomheden Innovator Fase 1. Kulturhuset Fase 2 er ejet af Gilleleje Brugsforening, og det skal den fortsat være. Indtægter kommer dels fra kommunens husleje for biblioteket og fra TDC for deres lokale central, som lå på pladsen i forvejen, og som nu er placeret som en lukket kerne i byggeriet. Desuden skal biograf og restaurant betale husleje, når startfasen er ovre.
Rent praktisk fungerer biblioteket som husets motor, mens en stor gruppe frivillige er hjulene, der får dets aktiviteter til at køre rundt. Fonden Kulturhavn Gilleleje har udgifter for ca. 7.5 mio. kroner om året – det er inkl. husleje, fællesudgifter m.m., men det samlede overblik har vi ikke helt endnu, fortæller Vibeke Steen og forklarer, at man nu efter sommeren skal i gang med en evaluering af de første måneder. “Biblioteket selv skal eksempelvis se på, hvordan omfanget af bemandede timer skal være, når det hele bliver lidt mere permanent. Her afsatte jeg fra starten rigeligt for at løbe det hele i gang; vi er der fra klokken 10 til 18.30 på hverdage plus om lørdagen.”
Organisering
Også når det gælder organiseringen af huset og dets drift har der været tale om finpudsning. “Betalt af Brugsforeningen og Lars Corfitsen har vi over et par måneder været igennem to udviklingsforløb. Det har været ekstremt hjælpsomt.” Bestyrelsen har gennemført en sparringsrunde med Stine Bosse, mens konsulentfirmaet Inger Fair A/S har kigget på frivillig- og opgaveorganiseringen. “Det første forløb var utroligt givende i forhold til at definere bestyrelsens rolle i et hus som dette i praksis og førte til en udvidelse med to mand til syv medlemmer, inklusiv en repræsentant fra de frivillige og en mere fra Brugsforeningen; vi fik ny formand, og jeg blev næstformand. Det andet forløb lavede vi for at skabe grundlag for en mere strømlinet og holdbar infrastruktur omkring den konkrete opgaveløsning og de frivilliges arbejde og ansvar,” forklarer Vibeke Steen.
De frivillige er fortrinsvis aktive pensionister, som har tid at tage af, men også andre lokale kræfter. “De tilfører ud over timer også Kulturhuset et stort netværk i kraft af deres personlige, meget forskellige baglande til fordel for vores mange arrangementer og udstillinger. Vi startede frivillig-processen i september 2015 og indkaldte til møde i det gamle bibliotek: ’Er der nogen, der kunne tænke sig at være frivillige i det nye kulturhus?’ Cirka 60 personer mødte op, flere kom til efterfølgende. Da vi åbnede i december, var der 220.”
220 frivillige og mange arbejdsgrupper
De frivillige fordeler sig i dag på 11 arbejdsgrupper. Alle med en tovholder. Som husets ansigt udadtil og daglig koordinator – og tovholder til de mange grupper og hver af deres tovholdere – har bestyrelsen ansat Frederikke Lynæs Strand. Og som opfølgning på processen med Inger Fair har man nu bl.a. etableret en sekretariatsgruppe, der hjælper den daglige leder med administration, pr og lignende. Andre grupper er f.eks. Børnegruppen, Debatforum, Musik- og Udstillingsgrupperne, mens flere af grupperne arbejder med biograferne. “Vi kunne sagtens være færre frivillige, og måske ville det i visse sammenhænge endda gøre tilrettelæggelsen mere effektiv”, lyder svaret fra Vibeke Steen på mit spørgsmål om, hvad man gør, hvis nogle af de frivillige må melde fra. Men siger hun: “Alle er modtaget med åbne arme.”
“Nogle frivillige er naturligt nok blot interesserede i at bidrage med pasning af enkelte vagter eller lignende, men flere er lokale ildsjæle, som lægger mange timer i både arbejdsgruppernes forberedende indsats og vagtdækning”, siger Vibeke Steen. Den store udfordring lige nu er i hendes øjne at skabe et godt intranet, som de frivillige kan bruge til at kommunikere imellem sig og i øvrigt at tilbyde de ældre blandt de frivillige, som ikke har brugt IT ret meget, at blive klædt på til opgaver som f.eks. at håndtere biografens elektroniske billetsystem og lignende. “Vi har faktisk indkøbt grejet, vi savner blot IT-understøttelse, så det kommer op at stå.” Et vilkår, når et kulturhus især er baseret på lokale kræfter.
Udfordringer og samarbejde
“Jeg tror aldrig, jeg har været så udfordret på mine absolutter og forestillinger om, hvordan tingene skal være. Samtidig er her et helt utroligt, givende nyt lokalt fællesskab og samarbejde. Det er en stor oplevelse at være med til virkeliggørelsen af en idé som Kulturhuset. Jeg føler mig meget privilegeret”, tilstår Vibeke Steen afslutningsvis med et stort smil. Kig selv forbi.
At mange andre biblioteksfolk og kulturpolitikere kan være tiltrukket af koncept, organisering og indretning, oplever jeg selv under mit besøg, hvor jeg støder på kolleger fra Egedal. Der er mange gode grunde til at besøge Gilleleje Kulturhavn.
Se mere på www.gribskovbib.dk/tags/gilleleje-bibliotek.
Læs også indslaget i 'Danmarks Biblioteker' nr. 4, 2017 – side 10: ”Kulturhavn Gilleleje – en fortælling om alternativ lokal kulturudvikling”.
Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 4, 2017.
