Kulturnation eller ej?

Skrevet af

Morten Hesseldahl

29 juni, 2020

Helt overordnet kunne man godt håbe, at der på den anden side af coronaen og nedlukningen har bredt sig en anerkendelse af, hvor vigtig kultur er som kunne komme til at afspejle sig i både partiprogrammer og regeringsgrundlag. Så det er noget, man tager hensyn til og forstår, at politik ikke bare er et spørgsmål om økonomi. Så kultur bliver en integreret del af at være politiker her i landet! Det handler om det, som har gjort os til dem, vi er, og om det, som skal danne et afsæt for, hvem vi kan blive.

Danmark er ikke bare en økonomisk, politisk eller administrativ størrelse, andre store kriser har før vist os, at det handler om kultur lige fra fællessang til humor.  Politikerne skal forholde sig til, hvem vi er, og det kan de kun, hvis de har en tanke om, hvad kultur betyder for den danske befolkning. Lige meget om de står til venstre eller højre, de skulle alle sammen tænke på, hvad det betyder i praksis.

I et partiprogram og et regeringsgrundlag skriver man det, der er vigtigst for en som parti. Når man ser på ambitionerne, som både den nuværende og den forrige regering havde, så er de meget, meget små på kulturens vegne, og man kan let få indtryk af, at kulturen er placeret i finansministeriet. Og for nylig havde vi oplevelsen af, at statsministeren måtte ud og sige, at kulturen er vigtig, da Joy Mogensen kom til at sige noget om, at det var upassende at tale om kultur i denne corona-tid. Man må spørge sig selv – er vi en kulturnation, eller er vi et land af storsælgere?

Som kulturnation må vi folde konkrete initiativer ud bl.a. i form af initiativer for sprog og læsning. Læsningen går tilbage nu. F.eks. læser de, der går i gymnasiet,  betydeligt mindre end før. Forskning peger på, at evnen til fordybelse og koncentration og det at forholde sig til en problemstilling – uanset om det er litteratur eller matematik osv. – ikke er optrænet som tidligere. Noget som læsning giver, udover at den giver indsigt og ny viden mm. Det er en national opgave. Politikerne må gå sammen om en national læsestrategi, som ikke bare er en kampagne, men en flerårig indsats for at ændre på udviklingen.

Et andet konkret initiativ for at sikre dansk sprog og litteratur og udbredelsen heraf er en super enkel ting som at fjerne eller nedsætte bogmomsen. Lavere priser vil være med til at nå langt flere målgrupper. Én af opgaverne er jo at brede kulturen ud. Her er det vigtigt ikke kun at have fokus på kultur-institutionerne som sådan, men også på elementer, der kan skærpe udbredelsen. Kulturklippekort på pænt stor beløb – ligesom i Italien og Tyskland – til unges oplevelse af f.eks. opera, koncerter og andet efter eget valg. Eksempelvis har scenekunsten jo en enorm stor slagside til de højtuddannede og de ældre aldersgrupper. Vi gjorde det, mens jeg var på Det Kgl. Teater, med særligt billige operabilletter til unge og ungeambassadører. Det betød noget, og det gav omsætning, for de trak flere med sig.

Vigtigt er det i det hele taget at sænke dørtrinnet. Også i forhold til folk med anden kulturel baggrund – en Yahya Hassan var et stort talent, men han havde både gået på højskole, skrivekurser og forfatterskole. Kort sagt, det er vigtigt at skabe muligheder for litteratur og sprog på mange planer.

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Morten Hesseldahl, forfatter og adm. direktør for forlaget Gyldendal.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...