Bibliotekerne, brugen af dem og deres samlinger er, som medie-omtalen hele denne sommer gang på gang har vist, under markant forandring. Det bog- og samlingsorienterede biblioteksrum erstattes af biblioteker med meget mere plads til ophold, studier, fordybelse og ikke mindst møder. Møder bredt forstået: Møder mellem mennesker, møder mellem mennesker og medier – fysiske som digitale, møder om aktuelle debat-spørgsmål og meget andet.
Flere andre faktorer gør sig gældende og sætter i stadig flere kommuner også sit præg på indretningen af landets biblioteker, først og fremmest to forhold. Tilbud om Borgerservice. Og i særdeleshed den prægnant udvidede åbningstid; med timer med eller uden bemanding – og differentieret betjening. Noget der alene er muligt takket være en massiv investering på selvbetjeningsområdet gennem snart 10-20 år.
I Middelfart har man et relativt nyt bibliotek, en del af Kultur-Øen fra 2005. Alligevel har man nu fornyet indretningen. Kultur-Øen på ca. 4.500 m2 omfatter ud over kommunens hovedbibliotek, konference- og møderum også café, turistinformation, biografen Panorama og restauranten Brasserie Svanen. Middelfart Bibliotek har i forbindelse med ombygningen ændret navn til Middelfart Kultur & Bibliotek og får nyt logo.
Ny bevægelse på vej
“Jeg oplever, at en helt ny bevægelse er på vej. Folk raffinerer deres valg af oplevelsesformat, også når det vedrører læsning af skønlitteratur, flere og flere finder ro og afstresning i ‘offline-læsning’ og i at samtale om litteraturen. Trenden er klar: Ikke alt skal hænge sammen med nye devices og gadgets. Der er næsten ingen grænser for, hvor mange læsekredse, læsecaféer og booktalks, vi kan sætte i gang. Middelfart er en endda meget læseflittig kommune,” fremhæver bibliotekschef Charlotte Pedersen med et bredt smil en tidlig sensommermorgen, hvor vi mødes i Oscars Kaffebar, KulturØens Café, over en kop friskbrygget kaffe.
Dén bevægelse og de helt konkrete ønsker om at skabe et langt mere åbent hus ligger bag den nye udgave af Middelfarts mest særegne bygning. “Åbning af biblioteket og KulturØen som sådan. Væk fra ‘enhver passer sit’ til en ny helhedsoplevelse og fælles værtsrolle samt ønske om mere gensidig inspiration var vores afsæt. Og dertil det helt prosaiske behov for en bedre varmesikring”, fortæller Charlotte Pedersen.
Riv væggene ned
Med indretningen blev ikke alene en lang glasvæg, som delte bygningens stueplan i to og adskilte biblioteket fra alt det andet, nedlagt, også en mindre væg, der skabte et Turistkontor, røg. På den måde fik man én stor åben stueetage, hvor kun selve biografrummet i bygningens indre rotunde og restauranten fortsat har egne rum. Et mindre mødelokale lige inden for døren og den gamle biblioteksskranke røg også.
I stedet har man etableret en brugervenlig og vindtæt ny hovedindgang, der fører direkte ind i publikumsafdelingen. Nu kan brugerne færdes over det hele. Langt mere åbent og venligt og samtidig meget mere i overensstemmelse med et af bygningens særlige arkitektoniske kendetegn – et kæmpestort vinduesparti i hele bygningshøjden ud mod pladsen.
“Nu kan man både fra gade og plads kigge ind gennem det store glasparti og straks se, at vi er et sammenhængende kulturhus og bibliotek. Før bremsede især mødelokalet for dette vigtige signal”, forklarer Charlotte Pedersen.
Ny helhedsorganisation
Med godt ti år bag sig i bygningen fra 2005 begyndte man på biblioteket allerede for nogle år siden at tale sig ind på behovet for at forny indretningen og arbejdsflowet. Man har finjusteret teamorganiseringen fra omkring 2005, men lagt et lag bestående af fire nye formidlings-zoner på: Ankomst/Biograf, Børn/Unge, IT/Faglitteratur og Litteratur/Fordybelse. Både opgavemæssigt og i indretningen.
Organisationen og opgaveområdet er også blevet udvidet. I dag er bibliotekschefen tillige ansvarlig for kulturaktiviteter, fællesområdet og funktionen turistinformation, ligesom de turistmedarbejdere, der står for den fysiske modtagelse af turister, er en del af organisationen. Konkret løses turistopgaven i to dele; VisitMiddelfart tager sig af alle de udadvendte turistopgaver og sidder i bibliotekets storkontor, mens Kultur & Bibliotek står for betjeningen på stedet i ankomstområdet. Kun biograf og restaurant drives selvstændigt, men man samarbejder tæt med biografen Panorama om temaer som aktuelle film, bogen bag filmen, operatransmissioner m.m., forklarer Charlotte Pedersen.
Idéerne bag landskabet
Når KulturØens indre landskab i dag opleves som noget helt særligt, skyldes det et samarbejdsprojekt med Rosan Bosch, den internationalt kendte designer og arkitekt, som man inviterede med om bord allerede i ønskefasen med fokus på åbenheden.
Rosan Bosch Studio har med egne ord udviklet et innovativt design til KulturØen med det særlige formål at understøtte synergien bag et udstrakt samarbejde og en større grad af fælles identitet mellem husets aktører. Reprogrammeringen af arealerne og implementering af et nyt identitetsskabende og rumligt design danner i dag ramme om et forbedret samarbejde og understøtter tematiseret vidensamarbejde på tværs af husets institutioner. Målsætningen er: At udnytte KulturØens potentiale ‘til fulde’, så stedet i højere grad kan agere platform for lokal forankring og udvidelse af det kulturelle fællesskab i Middelfart.
“Vi har fået et slaraffenland af nye aktivitetstilbud med de nye oplevelsesmøbler tegnet af Rosan Bosch, og et hus, der inviterer til interaktion og kulturoplevelser skabt i sammenhæng mellem og på tværs af alle de forskellige tilbud. Og brugerne virker allerede, som om de er meget glade for de nye rammer,” siger en engageret og glad bibliotekschef. Hun medgiver gerne, at den nye, mere tværgående opgaveløsning også kan være noget af en udfordring for medarbejderne, men er ikke i tvivl om betydningen for brugerne: “Vi kan se det allerede nu – de nye muligheder pirrer nysgerrigheden og inspirerer til leg, læring og oplevelser. Til det ekstra du ikke selv havde tænkt på.”
Mere knald på farveskalaen til oplevelsesmøbler og til møbler i loungeområdet, brug af ‘lyse blå havfarver til møblerne ud mod Lillebælt’ skaber liv og supplerer de eksisterende reoler på en fin måde. Både de hvide, specialbyggede træreoler langs de buede vægge og de knaldsorte stålreoler. Mange steder er der flotte kig ud over vandet til Lillebælt som et glimt set gennem reolopstillinger. Ikke mindst på de to etagers balkoner ud mod den nyeste Lillebæltsbro.
Landskabselementer, kaj-penge og Slikland
Betal dine havnepenge på biblioteket eller gå i Slikland. Noget af det lidt mere spøjse, men et par velbenyttede anderledes tjenester er f.eks. KulturØens eget Slikland – ‘vi har jo biograf og slik skal der til’; det har vist kun få andre biblioteker. Benytter man marinaen lige uden for biblioteket, kan man også vælge at betale havnepenge her. Den nye tre-i-en knaldgule ekspedition, ikke langt fra indgangens bekvemme loungemøbler og tidsskrifter både for filmgængere og andre, består af tre dele: Café, Bibliotek- og Turistbetjening. Biografbilletter fås i Panorama-automater. Bibliotekarbetjening fås inde i børneområdet og i 1. salens gule ekspeditions-ø.
Andre landskabselementer er: Knaldgule Skattekister både i stuen og på 1. sal. Udvidet brug af vejledende og inspirerende skærmformidling er en anden satsning, og via skærme og miniudstillinger formidler skattekisterne aktuel information. En fortæller bl.a. om børnefilm og -universer, en anden om årets ene klassiker, Jeppe Aakjær. I stuen findes: BØRN/UNGE samt selvbetjent udlån/aflevering, søge-ø med pc’ere dedikeret til enten bibliotek eller turisme.
Af de nye oplevelsesområder- og møbler kan nævnes: Gaming-område, Scenen, siddemøblet Sneglen og Makerspace-området i stueetagen, hvor man også i et særskilt rum kan hente reserverede materialer. Førstesalen, VOKSNE/MUSIK, nås ad trappen eller en elevator, og her skaber Bjerget en ny instruktions- og fortælletrappe ud mod pladsen lige oven over indgangspartiet. På dets bagside åbner Grotten sig med en større bogudstilling, p.t. om erotisk litteratur. I en større natur-oase kan man søge inspiration bl.a. med Systematic/Redia’s Digitale Boghylde og benytte sig af mange forskellige siddepladser til dialog.
Bagerst mod pladsen findes IT-hjørnet – uden en eneste pc, men med masser af god arbejdsplads omkring et meget langt organisk formet træbord – med WIFI adgang – og med masser af stik samt grønne planter.
Chefen sidder i udlånet
En sidste ting, der skal fremhæves, er 1. salens nye mindre mødelokale Videnskabet. Det fungerer samtidig som chefens arbejdsplads. Charlotte Pedersen fortæller hvorfor: “Vi har ét storrumskontor og to mindre kontorer, hvor der er plads til alle. Alle er dog kun sjældent i huset på en gang, da vore tre lokalbiblioteker i Ejby, Nørre Aaby og Strib også skal betjenes. Lederkontoret er nedlagt, og i stedet er det udvidet noget og indrettet som mellemstort mødelokale, Tænketanken, til erstatning af det, der før var ved indgangen. Så ja, jeg og min bærbare holder fast til i udlånet i “Videnskabet” mellem faglitteraturen og udsigten til Lillebælt!”
Når hun altså ikke lige spurter rundt i huset, for der er gang i alle de medarbejdere, jeg møder denne fredag formiddag. Huset har besøg af børneinstitutions- og skolebørn samt unge, der laver opgave i den ene af førstesalens lydtætte, orange læsesofaer. Den anden har plads til fire, og her er der gang i en romanlæseklub med fire damer, der bekymret spørger, om vi kan høre dem. Ikke en lyd. Sofaerne fungerer.
Er det noget, der ikke fungerer?
Det er naturligvis svært at vurdere ud fra et enkelt besøg. Kun to ting oplever jeg umiddelbart som noget, der skal genovervejes og arbejdes videre med. Den ene er manglende skiltning ved de enkelte oplevelsesmøbler. Det er et bevidst designvalg; de skal give sig selv. Det gør hovedparten sådan set også, men et enkelt navneskilt som på et skib ville lette navigationen rundt i det nye landskab.
Den anden udfordring er førstesalens fem hylder høje, laksorte reoler med skønlitteratur. De skygger for overblikket, for helheden og landskabsoplevelsen på 1. sal. “Vi ved det godt,” forklarer Charlotte Pedersen. “Det er en balancegang, vi har brug for hyldemeterne til efterspurgt litteratur. Vi kasserer naturligvis løbende, som man skal for at sikre en dynamisk og levende samling, men vi har en stor samling meget efterspurgt skønlitteratur. Så vi må tænke i andre kreative baner.”
KulturØens meget benyttede og efterspurgte konferencesal, Middelfartsalen, til knap 200 personer ligger på en indskudt etage øverst og er ikke berørt af ombygningen. Ud over at det nu takket være åbningen af stueetagen er meget lettere at finde frem til trappen op til salen med Danmarks bedste mødeudsigt.
Lidt af en sensation
Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen står bag flere af landets skulpturelle biblioteks- og kulturbyggerier. Et af verdens p.t. mest omtalte, Dokk1 i Aarhus, indviet i 2015. Landets nationalbibliotek, Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant, fra 1999. Men også KulturØen på de omkring 4.500 m2 på havnen i Middelfart. En sensation på sin vis.
Byggeriet understreger, at ikke kun landets største kommuner eller staten kan skabe anderledes og bemærkelsesværdige offentlige kulturbygninger. Det kan også mindre kommuner langt væk fra hovedstaden og de såkaldte metropoler, når de tænker utraditionelt og gør det i fællesskab med lokale kræfter som i Middelfart. KulturØen fra sommeren 2005 har fra starten tiltrukket mange besøgende. Egne borgere, folk fra de omkringliggende kommuner, fagfolk fra hele verden og turister. Her er med det nye kulturelle slaraffenland fortsat masser af gode grunde til at komme for alle. Og for fagfolk og politikere til at hente idéer og få ny inspiration.
Næste store projekt er nytænkning og inddragelse af Kultur-Øpladsen og dens 875 m2 foran KulturØen modsat Lillebælt. Det sker i nær fremtid i sammenhæng med, at kommunens nye rådhusbyggeri afsluttes skråt over for, oplyser bibliotekschef Charlotte Pedersen lige inden vi skilles. Hun er klar til nye opgaver: “Kom endelig og se, når det er færdigt i løbet af sommeren 2017.”
Fakta om ombygningen
Økonomi:
Middelfart kommune 4,3 mio.
KulturØens Ejerforening (Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse og Kvickly Middelfart) 1,2 mio.
KulturØen a/s: 0,250 mio.
Boografen Panorama/Oscars kaffebar: 0,5 mio.
Energirenovering og brandsikring af huset finansieres over en årrække af Middelfart kommune (ca. 2 mio.)
Leverandører:
Karl Rasmussen Arkitekter, Middelfart, havde entreprisen på bygningsændringer dvs. f.eks. flytning og nedrivning af vægge, energirenovering, ventilation og malerarbejder.
Rosan Bosch Studio har rådgivet vedr. den overordnede designlinie og den oplevelsesorienterede indretning.
Specialinventaret er bygget af Fredericia Maskinsnedkeri v. Ruben Sørensen.
Standardinventar er leveret af Holmris Designbrokers v. Povl Fisker.
Logo og grafik: ImageConsult v. Maria Arndal og Merete Paarup.
Oplevelsesdesign og programmel: Inlead Media v. Peter Rodenberg.
Ny sorteringsrobot og renovering af udlån/aflevering: Lyngsøe.
Væggrafik (indre rundbue og trappetårne): Niels Krogh Andersen.
Åbningstider: 07-22. Med betjening dagligt 10-17, lørdag dog 10-14.
