Biblioteker er et fascinerende fænomen, der stammer helt tilbage til antikken. Tanken om at viden er frit tilgængelig, og at man kan studere og få adgang til værker af en enhver tænkelig art, er en af dagligdagens små mirakler. Hertil kommer at de fysiske rammer ofte er arkitektoniske perler, der har højt til loftet i mere end én forstand.
I de større byer kan de nyere offentlige biblioteker nærmest have karakter af kulturpaladser, mens man i de mindre provinsbyer kan finde små fine bygninger, der ligger som åndehuller i gadebilledet. Steder som er stemningsfulde tidslommer, hvor man umiddelbart føler sig godt tilpas, og hvor det pludselig virker særdeles fornuftigt at betale skat med glæde. Den ca. 4 år gamle Kulturperronen i Auning er et sådant åndehul og tilbyder samtidig borgerservice. Det er et veldisponeret hus, der med mange gedigne detaljer hæver sig over de overfladiske effekter, som mange af tidens byggerier bærer præg af.
Stationsbyens nye centrum
Auning ligger centralt på Djursland – sådan cirka midt mellem Randers og Grenaa. Byen har bare 3.000 indbyggere, men på Djursland har byerne et stort opland, fordi man ikke regner afstandene for noget. Førhen var Auning en stationsby på den nu nedlagte Randers-Ryomgård jernbane. Da banen blev nedlagt i 1993 fik arealerne lov at ligge hen, og dermed opstod et tomrum i byens absolutte centrum. Stationsbygningen lå der stadig, men det byliv, der var knyttet til togdriften, var forsvundet sammen med den.
Idéen om et bibliotek blev begyndelsen på et nyt kapitel, og dermed kom området omkring stationen atter i spil. I forbindelse med kommunesammenlægningen var det af forskellige grunde nødvendigt meget tidligt at træffe beslutning om den fremtidige biblioteksstruktur. På baggrund af en biblioteksplan med forskellige løsningsmuligheder besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle opføres et bibliotek i Auning med tilhørende faciliteter til borger- og foreningsbrug.
Bygning med indhold
En totalentreprisekonkurrence med deltagelse af fem konsortier blev iværksat, og det endelige projekt blev præsenteret i juni 2007. Vinder blev et trekløver bestående af entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S, E+N Arkitektur A/S (tidl. Exners Tegnestue, red.) som arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S.
“Vi satte os som mål at skabe en bygning, der skulle stå markant og flot i Aunings bybillede, tage afsæt i Aunings historie som stationsby og frem for alt at skabe en bygning med indhold,” fortæller Lars Møller (A), formand for Kultur og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. “Arbejdet gik for alvor i gang i januar 2007, hvor en styregruppe fra forvaltningen i samarbejde med repræsentanter for lokale foreninger og Kulturelt Samvirke pegede på, hvad biblioteket burde indeholde. Borgerne har været med i hele processen, også i valget af navnet Kulturperronen, som blev fundet i en konkurrence, hvor forslag strømmede ind fra hele Djursland.”
Opførelsen blev påbegyndt i september 2007, og indvielsen fandt sted den 8. august i 2008. Bygningen er på ca. 750 m2 brutto og må med entrepriseudgiften på ni mio. kr. excl. moms siges at være et særdeles prisbilligt byggeri.
Den lange teglmur
Kulturperronen rummer en detaljerigdom, som er sjælden i dagens byggeri, og gør et besøg til det nye bibliotek helt oplagt for alle kommuner med byggeplaner. Om den skulpturelle idé bag bygningsudformningen og om indretningen forklarer arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S bl.a.:
“Kulturperronen er overordnet disponeret i to bygningskroppe. Ud mod Torvegade har vi placeret en bygning i tegl, der skaber samspil med de eksisterende byhuse og den gamle banegårdsbygning. Dermed dannes den manglende facade i byrummet. Teglmuren skaber, med dens nuancerede opdeling med flader og huller, en naturlig rytme, der afspejler byhusene på den anden side af pladsen.
Den lange smalle bygningskrop er tilføjet et markant indgangsparti i insitu-støbt beton, der med bløde buer inviterer folk indenfor. Denne forreste del af anlægget rummer kontorfaciliteter, foyer, borgerservice, toiletter og et anretterkøkken. Arbejdslivet i bygningen bliver på den måde synligt fra gaden og øger indtrykket af et aktivt hus.
I teglfacaden er der samtidigt arbejdet med et interessant og varieret lysindfald. Dels gennem vertikalt orienterede vinduer der går fra arbejdshøjde til loft. Dels gennem lange lave vinduer placeret i gulvniveau, hvor lysindfaldet reflekteres i søsten lagt i hvid cement, hvilket giver oplevelsen af flydende overgang mellem ude og inde. Naturen trækkes på denne måde ind i bygningen.”
Svævende bølge
Om selve den ‘lette’ biblioteksbygning, siger tegnestuen: “Den er højere og ligger beskyttet bag den forreste murede del. For-uden biblioteket rummer denne del de funktioner, der behøver mere støjsvage omgivelser. Mod syd åbner den ene facade op mod et kig langs det nedlagte sporområde. Loftet med lys træbeton skråner som taget, og man opfatter tagets bølgende form. På grund af de gennemgående vinduesbånd øverst i rummet opfattes taget nærmest som en svævende bølge. Mod nord – ved krydset mellem Torvegade og Østergade – er der reserveret plads til en fremtidig multisal. Ved denne placering bliver salen til bibliotekets arkitektoniske højdepunkt, der henvender sig til byen og skaber en betydningsfuld plads i byen og en afslutning på kulturhuset.”
Fræk spydspids
Borgerne har taget godt imod den nye biblioteksbygning, og i Norddjurs Kommune er man stolte af det markante og anderledes byggeri, hvis bibliotek spiller en særlig rolle. Kulturudvalgsformand Lars Møller fortæller:
“Vores bibliotek i Kulturperronen er den lille frække spydspids blandt Norddjurs Biblioteker. Biblioteket, hvor vi eksperimenterer og udvikler vore bibliotekstilbud, så de hele tiden er up-to-date. Jeg har udelukkende fået begejstrede tilbagemeldinger fra borgerne, som har taget bygningen og dens tilbud til sig. Der har siden åbningen været stort ‘run’ på biblioteket, og borgerne putter nu også selv indhold i bygningen,” slutter Lars Møller.
Dele af denne artikel har tidligere været bragt i BYGGERI.
