Skrevet af
Hellen Niegaard
– Jeg har høje ambitioner for kulturen. Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget. Og det kræver, at vi får en ordentlig debat om, hvad kulturen anno 2023 kan og skal, sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt tidligere i år. Et greb på vejen ville være en kulturpolitisk redegørelse og debat i Folketinget i maj. Den 11. maj kom redegørelsen og den 25. maj folketingsdebatten.
Afsæt for en fremtidig dansk kulturpolitik
– Vi ser en verden i konstant forandring i disse år. Derfor har vi brug for noget at holde os fast til – noget der samler os og binder os sammen som folk og land. Det gør vores fantastiske kulturliv, som netop er en af grundpillerne i det danske samfund. Jeg afleverer i dag den første kulturpolitiske redegørelse siden 1997. Den viser, at dansk kultur står stærkt, men at der er tendenser, som det er vigtigt, at vi er opmærksomme på. Det er vigtigere end nogensinde, at kulturen har de bedste betingelser til at udvikle og udfolde sig på. Lød det fra kulturministeren ved offentliggørelsen 11. maj.
Dansk kultur er stærk og betyder noget for danskerne, lyder redegørelsens overordnede billede for dansk kunst og kultur. Havde nogen gået rundt og håbet på en redegørelse med et fremadrettet, visionært udspil til Danmark som en stærk kulturnation, har de ventet forgæves.
Redegørelsen giver først en summarisk faktaoversigt for benyttelse og økonomi; produktionen i kulturerhvervene er på 109 mia. kroner og beskæftiger knap 160.000 ansatte. Fulgt af en nærmest lakonisk og kort gennemgang af kulturens enkeltområder.
Afslutningsvis opremses de kendte udviklingstendenser, som man på tværs af områderne skal have opmærksomheden rettet mod. Punkter, der også peger tilbage til regeringsgrundlaget: Kultur til flere, utidssvarende lovgivning, ustabile og kønsforskellige kunstneriske indtægter, bureaukrati i foreningslivet – og tab af børns og unges fælles referenceramme i en tid styret af tech-giganternes sociale medier ofte præget af fakenews og hadtale.
Der bydes ikke på så meget nyt ud over selve samstillingen.
– Vi samles om kulturen, skrev ministeren i en kronik i Berlingske 11. maj 2023 i forbindelse med redegørelsen. ”Vi er et land, hvor naboer mødes på folkebibliotekerne, der i 2019 havde mere end 37 millioner fysiske besøg. Nogen kommer for bøger om sjældne hunderacer eller strikkeopskrifter, andre for fantasy-bøger eller forskningsartikler – men alle kommer derfra lidt tættere på fællesskabet. Vi er flokdyr, der samles i teatret, til koncerter, på museerne, i kulturhusene, i gade-idrætten eller i de lokalhistoriske arkiver. Alt sammen steder, hvor vi danskere opsøger fællesskabet og er nysgerrige på fortolkningen af vores fælles liv og historie. Nogle er til ballet – andre til Keld og Hilda. Men grundlæggende er vi til fællesskabet.”
Redegørelsen bør dog også give alle politikere panderynker. ”Der er for eksempel 30 procent af danskerne, der ikke – eller kun sjældent – benytter kulturtilbud som biblioteker, højskoler, museer, koncerter eller scenekunst. Det er nedslående og kalder på politisk handling.” Og Jakob Engel-Schmidt opfordrer til, at politikere – og andre – vil droppe skåltalerne og i stedet komme med konkrete bud på, hvordan vi får alle med i fællesskabet. Hent redegørelsen her: kortlink.dk/2m4mf.
Med debatten i Folketinget 25. maj lød startskuddet frem mod en samlet kulturpolitik. Debatten var præget af generel ros til initiativet, enkelte visioner – ellers lidt mat og bovlam.
I dette blad (DB 0323) åbnes debatten med et par kommentarer af Johan Brødsgaard (B), formand Kultur, Fritid, Outdoor og Idræt i Silkeborg og for KL’s Kultur, Erhverv og Planudvalg, og Henrik Jochumsen, dr. art. og uddannelsesleder for Informationsstudier og kulturformidling ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Læs med side 12 og 13.
■ Må efterårets kulturdebatter løfte både debat og engagement, og må ministerens ambitioner konkretiseres. Et sted at begynde er på sommerens Folkemøde i juni og Kulturmødet i august 2023.
På gensyn i sommerlandet.
