Kulturpolitisk Redegørelse R 14 – kunst, kultur & fællesskab

Christiansborg. Foto: David Kahr.

Skrevet af

Hellen Niegaard

15 juni, 2023
Download hele magasinet som pdf:

– Jeg har høje ambitioner for kulturen. Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget. Og det kræver, at vi får en ordentlig debat om, hvad kulturen anno 2023 kan og skal, sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt tidligere i år. Et greb på vejen ville være en kulturpolitisk redegørelse og debat i Folketinget i maj. Den 11. maj kom redegørelsen og den 25. maj folketingsdebatten.

Afsæt for en fremtidig dansk kulturpolitik

– Vi ser en verden i konstant forandring i disse år. Derfor har vi brug for noget at holde os fast til – noget der samler os og binder os sammen som folk og land. Det gør vores fantastiske kulturliv, som netop er en af grundpillerne i det danske samfund. Jeg afleverer i dag den første kulturpolitiske redegørelse siden 1997. Den viser, at dansk kultur står stærkt, men at der er tendenser, som det er vigtigt, at vi er opmærksomme på. Det er vigtigere end nogensinde, at kulturen har de bedste betingelser til at udvikle og udfolde sig på. Lød det fra kulturministeren ved offentliggørelsen 11. maj. 

Dansk kultur er stærk og betyder noget for danskerne, lyder redegørelsens overordnede billede for dansk kunst og kultur. Havde nogen gået rundt og håbet på en redegørelse med et fremadrettet, visionært udspil til Danmark som en stærk kulturnation, har de ventet forgæves.

Redegørelsen giver først en summarisk faktaoversigt for benyttelse og økonomi; produktionen i kulturerhvervene er på 109 mia. kroner og beskæftiger knap 160.000 ansatte. Fulgt af en nærmest lakonisk og kort gennemgang af kulturens enkeltområder.

Afslutningsvis opremses de kendte udviklingstendenser, som man på tværs af områderne skal have opmærksomheden rettet mod.  Punkter, der også peger tilbage til regeringsgrundlaget: Kultur til flere, utidssvarende lovgivning, ustabile og kønsforskellige kunstneriske indtægter, bureaukrati i foreningslivet – og tab af børns og unges fælles referenceramme i en tid styret af tech-giganternes sociale medier ofte præget af fakenews og hadtale.

Der bydes ikke på så meget nyt ud over selve samstillingen.

– Vi samles om kulturen, skrev ministeren i en kronik i Berlingske 11. maj 2023 i forbindelse med redegørelsen. ”Vi er et land, hvor naboer mødes på folkebibliotekerne, der i 2019 havde mere end 37 millioner fysiske besøg. Nogen kommer for bøger om sjældne hunderacer eller strikkeopskrifter, andre for fantasy-bøger eller forskningsartikler – men alle kommer derfra lidt tættere på fællesskabet. Vi er flokdyr, der samles i teatret, til koncerter, på museerne, i kulturhusene, i gade-idrætten eller i de lokalhistoriske arkiver. Alt sammen steder, hvor vi danskere opsøger fællesskabet og er nysgerrige på fortolkningen af vores fælles liv og historie. Nogle er til ballet – andre til Keld og Hilda. Men grundlæggende er vi til fællesskabet.”

Redegørelsen bør dog også give alle politikere panderynker. ”Der er for eksempel 30 procent af danskerne, der ikke – eller kun sjældent – benytter kulturtilbud som biblioteker, højskoler, museer, koncerter eller scenekunst. Det er nedslående og kalder på politisk handling.” Og Jakob Engel-Schmidt opfordrer til, at politikere – og andre – vil droppe skåltalerne og i stedet komme med konkrete bud på, hvordan vi får alle med i fællesskabet. Hent redegørelsen her: kortlink.dk/2m4mf.

Med debatten i Folketinget 25. maj lød startskuddet frem mod en samlet kulturpolitik. Debatten var præget af generel ros til initiativet, enkelte visioner – ellers lidt mat og bovlam.

I dette blad (DB 0323) åbnes debatten med et par kommentarer af Johan Brødsgaard (B), formand Kultur, Fritid, Outdoor og Idræt i Silkeborg og for KL’s Kultur, Erhverv og Planudvalg, og Henrik Jochumsen, dr. art. og uddannelsesleder for Informationsstudier og kulturformidling ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Læs med side 12 og 13.

■ Må efterårets kulturdebatter løfte både debat og engagement, og må ministerens ambitioner konkretiseres. Et sted at begynde er på sommerens Folkemøde i juni og Kulturmødet i august 2023.

På gensyn i sommerlandet.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...