Med udarbejdelsen af en ny kulturpolitik er det nærliggende at genbesøge spørgsmålet om, hvorfor det offentlige skal prioritere midler til kunst og kultur?
For mig er svaret enkelt: Det offentlige skal prioritere kunst og kultur, fordi det udgør fundamentet for det gode liv. Kulturen er ikke flødeskum, men derimod rugbrødet – for det forsøder ikke kun vores tilværelse, det er fundamentet for tilværelsen. Derfor skal kulturområdet også have en central rolle for fremtidens velfærd i Danmark. Alt det, kulturen tilbyder, er med til at løfte livskvaliteten for den enkelte og dermed velfærden i vores samfund – det handler om forpligtende fællesskaber, dannelse og demokrati, egenværdi og nytteværdi, fysisk og mental sundhed og livskvalitet.
Ny fordeling af de statslige kulturkroner
Fordelingen af de statslige kulturkroner i Danmark er historisk betinget. Tilskudsstrukturen er uigennemsigtig og har ikke fulgt med udviklingen på kulturområdet. Konsekvensen er store vilkårlige forskelle i rammevilkårene for dansk kulturliv. En ny kulturpolitik bør derfor indeholde visionen om ny tilskudsstruktur, der afspejler kulturområdet, som det ser ud i 2020.
Et konkret eksempel på den skæve fordeling af statsstøtten finder man på museumsområdet, hvor museerne i København og Aarhus modtager – fraregnet de statslige museer – ti gange så meget i statslige tilskud som museerne i Aalborg og Odense. Hvordan kan det være, at nogle kommuner selv skal afholde langt størstedelen af udgifterne til sine museer, mens andre får samme udgifter betalt af staten?
Forarbejdet til en reform af museumsstøtten har været i gang længe, og mange har bidraget med konkrete forslag til nye kriterier til fordelingen. Arbejdet blev dog sat i bero før valget og har stået stille lige siden.
Biblioteksområdet
Biblioteket er landets langt mest besøgte kulturinstitution, og derfor skal den også have en mere fremtrædende rolle som en af Danmarks største kulturinstitutioner. Bibliotekerne skal være fundament og knudepunkt for viden, kultur og læring, der styrker børn og voksnes dannelsesprocesser i en hastigt accelererende, digital verden.
Bibliotekerne er allerede inde i en spændende periode præ-get af vedvarende interesse fra borgerne og udvikling af nye formidlings- og digitaliseringsinitiativer. Samtidig gør de sig mere gældende på områder som velfærd og sundhed. Desværre udsættes bibliotekerne i dag for vedvarende ‘omprioriteringer’ og besparelser ift. øvrige områder – og det er uholdbart, da bibliotekerne har en helt central rolle både, når vi taler kultur, men også læring, sundhed og velfærd. Det taler for en tydeligere placering på den samfundsmæssige dagsorden.
Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
Jane Jegind (V), rådmand Odense Kommune
