I kronikken Skal efterspørgsel styre bibliotekerne? den 27. marts i Berlingske skrevet af Jo Hermann, formand for Dansk Forfatterforening, og Lise Vandborg, redaktør af Litteratursiden.dk, råbes der vagt i gevær i forhold til bibliotekernes indkøb af litteratur og formidling. De to skribenter finder, at bibliotekerne uden nogen særlig debat er blevet et spejl af det kommercielle marked og har alt for stor vægt på f.eks. krimier. De to hævder, at materialevalget er blevet nedprioriteret i en tid med stadig flere udgivelser, og at bibliotekerne i for høj grad lader brugerfokus styre indkøbet. En udvikling, som også Bibliotekarforbundets nye formand Søren Kløjgaard, andetsteds i samme avis finder problematisk, mens Danmarks Biblioteksforenings formand derimod mener, bibliotekerne følger med tiden. Det affødte flere dages intens mediedebat.
Både bredt og smalt
Under debatten afviste Vagn Ytte Larsen, nu afgået formand for DB, at bibliotekerne er for folkelige og vælger for mange af de populære materialer. “Bibliotekerne er en public service institution, der både skal rumme det populære og samtidig kunne friste til det mere elitære. Men det populære kan altså også være kvalitet, og samtidig medvirke til at de søgende får øje på det de ikke kender – måske den smalle litteratur. Hvis bibliotekerne fortsat skal være den mest besøgte kulturinstitution, kræver det, at de både kan tilbyde det populære og den smalle litteratur til skatteborgerne.” Derfor, understregede Ytte Larsen, er det også vigtigt at bibliotekerne hele tiden arbejder med at finde den rette balance. “Den debat har vi heldigvis konstant på bibliotekerne. Jo Hermann og Lise Vandborg har en ret nostalgisk forestilling om fortidens materialevalg, hvor alle bibliotekarerne hver uge samledes og sad omkring et bord med alle bøgerne i hånden og valgte, hvad der skulle på hylderne”, mente DBs formand. Det gør bibliotekerne ikke mange steder i dag, faktisk har flere outsourcet materialevalget til bl.a. virksomheden Biblioteksmedier A/S, der tilbyder servicen Valg+.
Danmarks Biblioteker har spurgt tre biblioteksledere, med hver deres særlige ansvar for materialevalg til mere end deres eget bibliotek, om deres syn på kvaliteten og formidlingen. De tre spørgsmål er:
1. Er bibliotekernes nye måder at gennemføre materialevalg i dag for ringe?
2. Klædes bibliotekarerne ikke længere ordentligt på i forhold til at kunne formidle dansk og udenlandsk litteratur?
3. Og hvordan sikrer bibliotekerne i dag et kvalitetsorienteret materialevalg til henholdsvis eBib, eReolen og servicen Valg+?
Jakob Heide Petersen, formand for eReolen og faglig chef i København samt chef for hovedbiblioteket:
Nej, det er ikke for ringe. Materialevalget foregår måske færre steder i dag, hvor der typisk så købes ind for flere. Det giver reelt mulighed for at anvende flere ressourcer og dermed også mulighed for specialisering og mere omhyggelig udvælgelse inden for et område. De, der foretager materialevalget, gør det skemalagt tid i arbejdstiden
For de bibliotekarer, der arbejder med formidling, er det en integreret del af arbejdet at være velorienteret. Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt at detailstyre den slags opgaver tidsmæssigt. Bibliotekarerne har samme forudsætninger som tidligere for at have viden om litteraturen og har med internettet også gode muligheder for at finde yderligere information. Dét, der savnes, er mere systematisk viden om de målgrupper, der formidles til og opfølgning på hvilke indsatser, der har størst effekt i formidlingen.
I eReolen foretages materialevalget af en gruppe sammensat af medarbejdere fra forskellige biblioteker. Desværre er der endnu forholdsvis få titler at vælge fra, men gruppen foretager materialevalget ud fra de samme kriterier, som anvendes i forhold til det fysiske biblioteksmateriale.
Lone Knakkergaard, chef for Vejle Bibliotekerne og bl.a. medlem af eReolens bestyrelse:
Nej, materialevalget er ikke for ringe, men sagen er, at materialevalget sker på en anden facon end det gjorde i gamle dage. I dag foretages materialevalget ikke altid lokalt men er ‘udliciteret’. Når vi, bl.a. for at styrke formidlingsopgaven, har valgt at lade valget ske mere eller mindre centralt, er der blevet mere tid til at læse og orientere sig i de titler, som det enkelte bibliotek faktisk anskaffer. Og enten har i egen bog-samling eller kan give adgang til via bibliotekernes fælles ebogs-tjenester – i dag eReolen.dk og i forsøget med eBib.dk.
Formidlingsmæssigt kan ingen bibliotekarer, heller ikke tidligere, nå at læse alle bøger, selv om de læser meget. Afgørende er, at bibliotekernes medarbejdere er gode til at formidle deres viden om, hvor man kan skaffe sig mere kendskab til og nærmere viden om litteraturen. Dét kan de f.eks. på bibliotekernes fælles litteratursite: Litteratursiden.dk. Til den bidrager ikke alene brugerne selv med anmeldelser, men i høj grad også bibliotekarer fra landets biblioteker.
Når det gælder eBib.dk, så er det i vores del af region Syd os, Vejle Bibliotekerne, som foretager materialevalget for bibliotekerne i centralbiblioteksområdet. Det gør vi ud fra kriterier helt i overensstemmelse med Lov om biblioteksvirksomhed (2000) og dens §2 baseret på ‘kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen’. Dog indkøbes ikke normalt e-bøger over 130 kroner. Det vil imidlertid sige, at er der særlige væsentlige titler, som koster mere, kan de også købes.
Noget andet er, at vi ikke til eBib.dk køber titler, der findes i eReolen.dk. I eReolen’s regi, hvis bestyrelse jeg sidder i, foretages valget af en særlig materialevalgsgruppe bestående af seks bibliotekarer. To fra hver af centralbibliotekerne i Odense, Vejle og Aalborg. Her i Vejle varetages valget af de samme personer, der i øvrigt også deltager i materialevalget for de trykte bøger.
Birte Bornæs, vicebibliotekschef ved Herning Bibliotekerne, der er konsulent for Valg+:
I Herning har vi haft et efterspørgselsstyret materialevalg de sidste 20 år. Vi er centralbibliotek og køber derfor stort set alt, hvad der udkommer på dansk. Eksemplartallet for den enkelte titel er efterspørgselsstyret, jo større efterspørgsel, der er på en titel, jo flere eksemplarer købes. Kunsten for bibliotekets materialevælgere er at ramme nogenlunde rigtigt i første hug, suppleringskøb tager tid.
Derfor har vi altid haft stort fokus på materialevalgets organisering og har nu en gruppe på otte specialister, der vælger alle materialerne. Tidligere arbejdede vi med 23 fagreferenter, hvilket betød længere tid, før materialerne var tilgængelige for brugerne. Væsentligt er det selvfølgelig, at de otte også arbejder med betjening af brugere, så de kan trække på denne erfaring i valget af materialer.
Hvad betyder det at blive klædt ordentligt på? Som uddannet bibliotekar formodes man at have interesse for dansk og udenlandsk litteratur. Det gjorde man før, og det har vel ikke ændret sig væsentligt? Det har aldrig været hensigten, at bibliotekaren skulle læse bøgerne i arbejdstiden. Formidling af litteraturen sker i en dialog med brugeren og ud fra erfaring fra tidligere formidlingssessioner samt på baggrund af kollega-dialog. Det er vigtigere, at bibliotekarerne har dialogen med brugerne, enten i den direkte betjening eller som oplægsholdere i bogcaféer m.m. fremfor at bruge arbejdstid på at sidde og læse avisanmeldelser og lektørudtalelser. Den gode formidler kan i dag desuden trække på flere hjælpemidler end før i tiden, Litteratursiden.dk er en af dem.
Herning Bibliotekerne er konsulent for Biblioteksmedier A/S mht. materialevalgstilbuddet: Valg+. Materialevalget foretages efter en profil, udarbejdet af hvert enkelt bibliotek, som abonnerer på servicen. Profilerne er meget detaljerede og tilrettes løbende af bibliotekerne selv. Nogle biblioteker har outsourcet hele materialevalget, andre kun musikvalget eller børnematerialer. De fleste beholder en mindre budgetdel til suppleringskøb eller til lokale udgivelser. Det er vores otte specialister fra den interne gruppe af materialevælgere, der også har ansvaret for valget til Valg +. Dette betyder, at det er specialister, vi har sat på opgaven og sikrer en høj grad af professionalisme.
