Det vigtigste overordnede budskab på IFLA i Columbus var, som jeg oplevede det: At bibliotekerne er en virkelig vigtig spiller i arbejdet med at opfylde United Nations 2030 agenda, og at vi skal være os det ansvar bevidst.
Sektionen arbejder meget bredt med tilgængelighed for brugere med fysiske eller sociale barrierer til biblioteket. Vi producerer bl.a. ny viden i form af best-practice og guidelines på forskellige områder og udbreder den viden. Vi prøver også at pointere vigtigheden af og hjælpe de andre sektioner og arbejdsgrupper med at gøre dokumenter, konferencer og events tilgængelige på mere lige vilkår for folk med forskellige typer af handicap.
Det kan man læse om www.ifla.org/lsn. Og i facebookgruppen www.facebook.com/groups/ifla.lsn Der er herhjemme et behov for at tage diskussionen om et mere fællesnationalt syn på brugere med særlige behov. Der er ikke fri og lige adgang til biblioteksservices, bare fordi døren til biblioteket er åben. Mange har samlinger, programmer eller projekter, men det er ikke et krav. Projekter og services målrettet mod brugergrupper med særlige behov er ressourcetunge at udvikle og drifte for det enkelte sted. Derfor ville det give mening, at tiltag, informationer og projekter produceres eller i hvert fald opsamles centralt, for derefter at kunne komme alle landets brugere til nytte.
Min pointe er ikke, at bibliotekerne skal lave socialt arbejde. Men at man kigger på, hvordan man udligner brugernes forudsætninger og skaber den lige adgang, som loven foreskriver.
