Skrevet af
Steen Bording Andersen
I sommerens løb har der været stor medieinteresse for folkebibliotekerne. Dagbladet Politiken kickstartede en debat om bibliotekerne og deres ændrede rolle på forsiden den 14. juli med overskriften “Vi går oftere på biblioteket, men ikke for at låne bøger og musik” og fortsatte hen over sommeren med artikler og læserindlæg.
Avisen startede med at spørge “hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil høre på Spotify, se film og tv-serier på Netflix og læse e-bøger og lytte til lydbøger på bogtjenester som Mofibo?”
Politiken indkredsede herefter selv, hvorfor det moderne bibliotek spiller en stadig større rolle i manges liv, selvom der udlånes færre fysiske materialer. Avisen lader bibliotekar Ida Jensen fra Aalborg Bibliotekerne forklare den udvikling med ordene: “Fordi biblioteket er det eneste sted, hvor du kan få hjælp uden at betale noget, det eneste sted, hvor du kan være, uden at nogen forventer noget af dig, og det eneste sted, hvor du kan møde folk fra alle samfundsklasser.”
Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny Megafon-måling. 31% af danskerne oplyser, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden. Væsentligt flere end i den seneste store Kulturvaneundersøgelse fra 2012. Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er tillige væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22%, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10%.
Artiklerne affødte også debat i andre medier og blev nogle steder til “Bibliotekerne styrtbløder” og “Bibliotekers udlån styrtdykker – men det vrimler med gæster”, bl.a. på baggrund af en kritik fra Ole Münster, der et stykke tid har skrevet flere steder om bibliotekerne. Mit svar på det er, at nok udlånes færre og færre bøger, cd'er og andet på bibliotekerne i min kommune Aarhus, men bibliotekerne forsøger netop at favne den moderne kultur- og informationsbruger. Og folkeoplysning er ikke det samme som for 20 år siden, hvor udlånet var eneste målepunkt. I dag tilbyder bibliotekerne masser af folkeoplysning i form af eksempelvis debatmøder. Desuden gør biblioteksforeningen meget for at få en løbende debat om bibliotekernes udvikling. Blandt andet indgår foreningen i en tænketank med fokus på fremtidens bibliotek. Vi skal nemlig til stadighed fortælle, at biblioteket udvikler sig til gavn for det enkelte menneske og for samfundet.
Det er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med landets biblioteker sætter fokus på bibliotekets betydning for demokratiet. For nok er informationer og oplysninger i dag tilgængelige på alle mulige platforme, men bibliotekerne sikrer en objektiv vidensformidling. Vigtigt i en tid, hvor Fake News og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier, som bibliotekaren fra Aalborg Bibliotekerne desuden påpegede til Politiken. Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.
“Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden“, som Ida Jensen også sagde til Politiken.
Så jeg håber, at alle Danmarks Biblioteker vil være med til at sætte fokus på bibliotekerne og demokratiet i uge 41!
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2017.
