Lad os lege i livstræets krone

Skrevet af

1. juli, 2015

Men forud for ministerens tale lå et velkomponeret og relevant årsmøde, der i sjælden grad byggede bro mellem det faglige og det politiske. Stort set alle programpunkter havde dybde og relevans. Det var dejligt at opleve tre kulturpolitikere fra henholdsvis Aarhus, Roskilde og Aalborg, der fra hver deres ståsted fulgte op på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rapport om bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Det er tydeligt, at mange kommuner igen har fået øjnene op for bibliotekernes værdi som trækkraft og ressource i forhold til fællesskaber, læring, kultur, medborgerskab og mental sundhed.

Det ville være skønt, hvis de stærke bibliotekskommuner, der i disse år markerer sig, smittede af på de kommuner, der fortsat hænger i bremsen. Der er stadig kommuner, hvor der er langt imellem de fremadrettede visioner, og hvor bibliotekerne kun fylder på den politiske dagsorden, når der skal spares.

Aarhus Kommune var vært for årsmødet, og inviterede os ind i et univers af overskud og store visioner. Det nye hovedbibliotek på havnefronten blev præsenteret og allerede nu, to måneder før det er indflytningsklart, kan man fornemme, at der er tale om intet mindre end verdensklasse. DOKK1 er et levende bevis på, hvad der sker, når et fællesskab sætter sig for at skue de blå horisonter. En kommune, der vil sit eget bedste, og som tør give borgerne det, de efterspørger. Før de selv ved det. Og uden at gøre rationalet til et mål i sig selv.

Og det er præcist det, Marianne Jelved vil.

Ministeren nærer en dybtfølt bekymring for tendensen til at ville måle og veje abstrakte begreber som f.eks. bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Tænk nu, hvis man ikke kan måle og veje den. Er det så et tegn på, at den ikke er der? – værdien altså.

Nytteværdi er langt fra alt. Det er centralt for mennesker, at de er i et fællesskab og bliver anerkendt som nogen, der har ret til at være med i fællesskabet. Det har afgørende betydning for os som mennesker, at vi kan spejle os i hinanden, og få respons på det vi siger og gør.

Jelved har før talt om litteraturens og bøgernes betydning for fællesskabet, og hun understregede ved denne lejlighed endnu engang sin store glæde over Danmark Læser og hele det kæmpe engagement, der præger dette fremstød. På årsmødet uddelte hun endnu en gang roser til bibliotekernes indsats i Danmark Læser. Ministeren kvitterede desuden for indsatserne omkring unge og demokrati samt formidling, der nu har fået sin egen pris. Dermed holder hun et spejl op for bibliotekerne, så vi kan se hvornår og hvordan, vi gør en forskel.

På samme måde holder Aarhus Kommune et stort spejl op for sine borgere og siger til dem: “I har fortjent et hus, som DOKK1. I søger efter svar, fællesskaber og mulige fremtider  

– I skal have et bibliotek, der står mål med jeres potentiale”.

 

Annette Brøchner Lindgaard er bibliotekschef i Esbjerg Kommune.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival