I oktober 2011 afholdt Goethe Instituttet i Genova konferencen The 60+ at the library – a comparison of international experiences. Fra Danmark var Roskilde Bibliotekerne inviteret til at fortælle om succesen med det danske netværk for 50+’ere, AgeForce.dk. Samtidig fik jeg masser af inspiration og viden med hjem om, hvad der rør sig i resten af Europa i arbejdet med den ældre generation – lige nu. Og her er flere idéer, som danske biblioteker kunne overveje.
60+ og bibliotekerne
Demografien taler sit eget tydelige sprog: Den ældre del af befolkningen er voksende, og andelen af arbejdsdygtige er dalende. Den digitale udvikling foregår med så rivende fart, at dele af den ældre befolkning risikerer at blive lukket ude fra væsentlige områder af samfundet. Det var alvorlige emner, der lå til grund for konferencen, og meget sigende blev den holdt i Genova – dén by i Europa, der har den største andel af ældre borgere. Gennemsnitsalderen i Genova er 48.7 (i Tyskland er den 42.6, i Italien 42.2).
Man kan undre sig over, hvad bibliotekerne har at gøre med de demografiske udfordringer. Men det giver god mening! Bi-bliotekerne kan blive en afgørende medspiller, når det gælder om at få folk med på den digitale udvikling. Samtidig er frivillige seniorer mange steder en uvurderlig resurse for bibliotekerne.
AgeForce som model
Vores AgeForce.dk blev modtaget med stor interesse. Det er et landsdækkende netværk for alle borgere over 50 år. Erfaringerne viser, at denne gruppe har stor lyst til at netværke. Og hvad mere er: De bruger biblioteket til det. AgeForce inddrager konsekvent frivillige kræfter og har f.eks. stor succes med at motivere folk til at gå i gang med og udvikle sig inden for it-området.
Neuronerne skal motioneres!
Et opsigtsvækkende indlæg kom fra den italienske neurofysiolog, Guido Rodriguez, der talte om “Words and neurons: at all times!” Med baggrund i sin forskning fortalte han, hvor vigtigt det er at holde hjernen i gang – helt basalt at neuronerne i hjernen skal motioneres! – og at læsning er et af de bedste redskaber til det. Ifølge Guido Rodriguez er det aldrig for sent at komme i gang med motionere neruronerne via læsning, uanset om det handler om bøger, lydbøger, e-bøger, o.l.
Et vigtigt budskab, som vi også skal have fokus på herhjemme. Og egentlig ved vi det jo godt. Alligevel var det en øjenåbner at få repeteret det i denne sammenhæng: Bibliotekerne skal have fokus på læsning fra vugge til grav. I forhold til behovet for aktiv og sund aldring er det helt indlysende, at bibliotekerne kan og skal spille en aktiv rolle her.
Hjælp til selvhjælp
Deltagerlandene England, Tyskland, Italien, Holland og Danmark har alle gode erfaringer med it-kurser på biblioteket. Det kniber ligefrem med at få personaleresurserne til at strække til den store efterspørgsel. Mange biblioteker taler om at inddrage de ældre og skrue op for hjælp-til-selv-hjælp’en i fremtiden.
Det lille norditalienske Cologno Monzese bibliotek har under titlen “No one excluded” aktivt styrket hjælp-til-selvhjælp mellem ældre borgere. Allerede i 2000 uddannede biblioteket frivillige it-eksperter over 55 år til at undervise andre jævnaldrende. I dag er det vokset til en stor, aktiv gruppe, der står for it-kurser, oplæs-ning og andre kulturelle events på biblioteket.
Et godt eksempel her i landet er den landsdækkende seniorsurfdag den 7. oktober, hvor ældre blev opfordret til at hjælpe andre ældre med it. Men det kan udbredes meget mere, end vi gør i dag. Det er effektivt og kan spare bibliotekerne for en del arbejde. Desuden giver det de ældre en følelse af at kunne bidrage som borgere i samfundet, og det er også værdifuldt.
Det kræver mod
Sammenholder man de mange input fra konferencen var der ét meget vigtigt budskab for fremtiden: Bibliotekerne skal bryde ud af den traditionelle, offentlige rolle og kaste sig ud i nye, alternative partnerskaber.
Et eksempel på det finder man på Hovedbiblioteket i Hamborg. I 2008 startede man der projektet “The Media Couriers”, hvor frivillige bringer bøger og andre materialer ud til ældre borgere. De frivillige fungerer samtidig som en slags personlig kontakt og besøgsven. Det specielle ved projektet er, at det er finansieret ved eksterne midler og ledes af en selvstændig virksomhed med ansatte, der udelukkende arbejder med at lede de frivillige. En opgørelse på 160 frivillige og over 300 tilknyttede borgere vidner om, at der er interesse fra begge sider.
Skal begrebet ‘aktiv aldring’ lykkes, skal vi starte med os selv. Eksemplet fra Hamborg viser, at bibliotekerne – med tilpas mod til at gå nye veje også med finansieringen – kan udvikle tilbud, der kommer både samfundet, bibliotekerne og de ældre borgere til gode! Konferencen i Genova var i øvrigt afsæt til fortsat samarbejde mellem bibliotekerne om 50+ generationen.
Læs mere om konferencen på Goethe Instituttets hjemmeside: www.goethe.de/ins/it/gen .
Om Roskildes AgeForce på www.ageforce.dk og http://bibliotek.ageforce.dk for biblioteker.
