Læse- og synshandicappedes service i klemme

Skrevet af

15. august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Nota har brug for en større håndsrækning fra staten. Nota, tidligere Danmarks Blindebibliotek, sikrer at trykte tekster er tilgængelige i digitale formater for mennesker med læse- og synshandicap.

Uenighed med rettighedshaverne til de bøger, som Nota indtaler og udlåner, er endt med en stor efterregning til Nota. Et nyt EU-direktiv og en ny lov med effekt fra 2018 gjorde det muligt at lave kollektive aftaler for lyd- og e-bøger og medførte forhandlinger mellem Nota og STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) – og henholdsvis Danske Forlag, Copydan Tekst og Node samt forfatterforeningerne, som endte i Ophavsretslicensnævnet.

Den 3. november 2021 kom en kendelse til fordel for rettighedshaverne. Nota skal nu betale 7 eller 12 kroner pr. udlån med tilbagevirkende kraft. 12 kroner ved et værk, som også er udgivet i kommercielt tilgængeligt format, og 7 kroner, når værket ikke er udgivet kommercielt som e-bog eller lydbog.

Afgørelsen fik Copydan til at opkræve mere end 50 mio. kroner. Noget af beløbet har Nota allerede betalt, men der er stadig mange penge på spil, ligesom kendelsen betyder stigende udgifter i fremtiden.

Nota og institutionens virksomhed er også under pres på anden vis. Implementeringen af et andet EU direktiv om tilgængelighed for produkter og tjenester, vil bl.a. betyde, at e-bø-ger skal være tilgængelige for personer med syns- og læsehandicap fra juni 2025 dog ikke fra Nota men via kommercielle tjenester.

OM Nota
Nota, en institution under Kulturministeriet, har i dag 224.196 medlemmer: 178.465 ordblinde, 14.229 synshandicappede, 10.921 undervisere og 20.581 Andre. Nota udlån i 2021: 2.730.357. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.