Skrevet af
Hellen Niegaard
Nota har brug for en større håndsrækning fra staten. Nota, tidligere Danmarks Blindebibliotek, sikrer at trykte tekster er tilgængelige i digitale formater for mennesker med læse- og synshandicap.
Uenighed med rettighedshaverne til de bøger, som Nota indtaler og udlåner, er endt med en stor efterregning til Nota. Et nyt EU-direktiv og en ny lov med effekt fra 2018 gjorde det muligt at lave kollektive aftaler for lyd- og e-bøger og medførte forhandlinger mellem Nota og STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) – og henholdsvis Danske Forlag, Copydan Tekst og Node samt forfatterforeningerne, som endte i Ophavsretslicensnævnet.
Den 3. november 2021 kom en kendelse til fordel for rettighedshaverne. Nota skal nu betale 7 eller 12 kroner pr. udlån med tilbagevirkende kraft. 12 kroner ved et værk, som også er udgivet i kommercielt tilgængeligt format, og 7 kroner, når værket ikke er udgivet kommercielt som e-bog eller lydbog.
Afgørelsen fik Copydan til at opkræve mere end 50 mio. kroner. Noget af beløbet har Nota allerede betalt, men der er stadig mange penge på spil, ligesom kendelsen betyder stigende udgifter i fremtiden.
Nota og institutionens virksomhed er også under pres på anden vis. Implementeringen af et andet EU direktiv om tilgængelighed for produkter og tjenester, vil bl.a. betyde, at e-bø-ger skal være tilgængelige for personer med syns- og læsehandicap fra juni 2025 dog ikke fra Nota men via kommercielle tjenester.
OM Nota
Nota, en institution under Kulturministeriet, har i dag 224.196 medlemmer: 178.465 ordblinde, 14.229 synshandicappede, 10.921 undervisere og 20.581 Andre. Nota udlån i 2021: 2.730.357. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.
