Læse- og synshandicappedes service i klemme

Skrevet af

Hellen Niegaard

15 august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Nota har brug for en større håndsrækning fra staten. Nota, tidligere Danmarks Blindebibliotek, sikrer at trykte tekster er tilgængelige i digitale formater for mennesker med læse- og synshandicap.

Uenighed med rettighedshaverne til de bøger, som Nota indtaler og udlåner, er endt med en stor efterregning til Nota. Et nyt EU-direktiv og en ny lov med effekt fra 2018 gjorde det muligt at lave kollektive aftaler for lyd- og e-bøger og medførte forhandlinger mellem Nota og STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) – og henholdsvis Danske Forlag, Copydan Tekst og Node samt forfatterforeningerne, som endte i Ophavsretslicensnævnet.

Den 3. november 2021 kom en kendelse til fordel for rettighedshaverne. Nota skal nu betale 7 eller 12 kroner pr. udlån med tilbagevirkende kraft. 12 kroner ved et værk, som også er udgivet i kommercielt tilgængeligt format, og 7 kroner, når værket ikke er udgivet kommercielt som e-bog eller lydbog.

Afgørelsen fik Copydan til at opkræve mere end 50 mio. kroner. Noget af beløbet har Nota allerede betalt, men der er stadig mange penge på spil, ligesom kendelsen betyder stigende udgifter i fremtiden.

Nota og institutionens virksomhed er også under pres på anden vis. Implementeringen af et andet EU direktiv om tilgængelighed for produkter og tjenester, vil bl.a. betyde, at e-bø-ger skal være tilgængelige for personer med syns- og læsehandicap fra juni 2025 dog ikke fra Nota men via kommercielle tjenester.

OM Nota
Nota, en institution under Kulturministeriet, har i dag 224.196 medlemmer: 178.465 ordblinde, 14.229 synshandicappede, 10.921 undervisere og 20.581 Andre. Nota udlån i 2021: 2.730.357. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...