Læsefremme og it-mobilisering i Sverige

Skrevet af

Per Nyeng

3 juni, 2011
Af den voksne svenske befolkning anvender 1,5 mio. overhovedet ikke internettet, og af dem er hele 1,3 mio. over 50 år – viser en nys publiceret kortlægning af svenskernes it-færdigheder. Og det har foruroliget en række organisationer og myndigheder, herunder Svensk Biblioteksförening, så meget, at de i et fælles opråb maner til en forstærket indsats for at få efternølerne med og som mål opstiller, at i hvert fald en halv million flere personer kan bruge nettet ved udgangen af 2013 i forhold til i dag. Nævnes kan også, at den svenske it-minister Anna-Karin Hatt netop har nedsat et særligt Digitaliseringsråd, som skal udvikle og stille forslag til en overordnet digital agenda for Sverige og initiere til, at landet bliver et af klodens mest fremgangsrige digitale samfund.
 
Også den svenske kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth er bekymret, nemlig over at den læseevne, som i et teknologisk højtudviklet videnssamfund er så altafgørende, ligger på et rekordlavt niveau hos de helt unge. Især hos drengene. “Det er et stort problem. Ikke bare fordi så mange unge ikke oplever glæden ved at læse. Også fordi det på længere sigt er et demokratisk problem”, mener ministeren. For om muligt at få vendt denne uheldsvangre udvikling, styrke udbuddet af og tilgængeligheden til litteratur og effektivisere de offentlige læsefremmende indsatser har hun derfor tilsat en Litteraturutredning. Udredningen skal bl.a. analysere bog- og tidsskriftmarkedet. Samt – ikke mindst i relation til de teknologiske muligheder og udfordringer – se på bibliotekernes læsefremmende aktiviteter og strategier. Herunder stille forslag til den bedst mulige udnyttelse af de statslige midler til bibliotekssektoren.
Som ankermand for dette arbejde har kulturministeren udpeget tidl. rigsbibliotekar Tomas Lidman. Udredningen forventes at fremlægge sine forslag i september 2012.
 
E-bogen er en af de medieformer, som i direktivet til den nye litteraturudredning fremhæves som en vigtig brik i styrkelsen af udbuddet og adgangen til kvalitetslitteratur. Men ligesom i Danmark besværliggør ophavsretsloven og de eksorbitante forlagsprofitter også i Sverige en markant indsats, når det gælder biblioteksindkøb og udlån af e-bøger. Det har Kungliga Biblioteket og Svensk Biblioteksförening fundet så utilfredsstillende, at de har iværksat en E-boksutredning. Udover at kortlægge markedet og udviklingstendenserne på e-bogsområdet skal denne udredning analysere og gå i clinch med de aktuelle hurdler for en bredere og mere målrettet biblioteksudnyttelse af mediet. Blandt andet i relation til kollektive licensaftaler og Open access.
 
Hvad angår de ophavsretslige forhindringer for biblioteker og arkiver til fremover at gøre digitalt, ophavsretsligt beskyttet materiale (tekst, billede og lyd) lettere tilgængeligt for almenheden, så ser det i øvrigt ud til, at de meget snart minimeres. Ifølge den Ophavsretsutredning, som præsenterede sine forslag i midten af april, skal de nuværende regler og procedurer således gøres smidigere og mindre rigoristiske. En ny ophavsretslov forventes vedtaget til ikrafttrædelse 1. januar 2013.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...