Læselyst, digitalisering og bæredygtighed

Skrevet af

29. juni, 2020

Vi ser i Dansk Forfatterforening et stort behov for en aktiv kulturpolitisk indgriben i problemet med børns dalende lystlæsning. Det er et kæmpeproblem, ikke kun for forfatterne, men for samfundet og demokratiet som sådan. Lystlæsning er et afgørende velfærdsgode for alle børn, uanset hvor de bor, og hvad deres forældre laver. Heldigvis er der mange gode initiativer rundt omkring, ikke mindst på bibliotekerne, men der er behov for et strukturelt løft, som ikke kan overlades til ildsjæle hist og pist. Vi må have alle relevante sektorer med, og det kræver, at landspolitikerne tager et ansvar for at skabe de fornødne rammer på tværs af sektorer og på tværs af kommunegrænser. Vi skal have nye, lækre bøger ud til alle børn, der hvor de er i deres hverdag. Og bøgerne skal være lige så skarpe, skøre, skæve, eksperimenterede og mærkelige som ungerne selv.

Et andet centralt fokus for Dansk Forfatterforening er digitaliseringen af lærebogsmarkedet, hvor de offentlige uddannelsesinstitutioner i de senere år har gennemført en aggressiv digital delingsagenda og en topstyret centralisering af indkøbet og materialevalget. Alt sammen i digitaliseringens hellige navn, men til skade for alt det, lærebøger egentlig handler om: Kvalitet, formidling, alsidighed og personlig og undervisningsnær udvikling af nye systemer.

Det er ikke kun et problem for skoler, lærere og elever. Det er også rigtig skidt for de fagfolk, der skaber læremidlerne. Sideløbende med denne udvikling ser vi nemlig læremiddelproducenterne tilpasse sig digitaliseringen og centraliseringen med tekstportaler, hvor økonomien i produktionen er justeret efter ønskerne hos de offentlige indkøbsmonopoler uden at tage hensyn til bæredygtigheden af de værdikæder, der ligger bag skabelsen af nye, danske lærebøger af højeste kvalitet. Den bæredygtighed er i dag udfordret af en strukturel forringelse af forfatternes og illustratorernes vilkår i form af engangshonorarer og reduceret ejerskab over værkerne.

Der er behov for en kultur- og uddannelsespolitisk gentænkning af, hvad vi egentlig vil opnå med digitaliseringen, og hvilken pris vi er parat til at betale for de stordriftsfordele, der måske, på længere sigt måske ikke, er forbundet med digitaliseringen.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Morten Visby, oversætter og formand Dansk Forfatterforening.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse