Læselyst, digitalisering og bæredygtighed

Skrevet af

29. juni, 2020

Vi ser i Dansk Forfatterforening et stort behov for en aktiv kulturpolitisk indgriben i problemet med børns dalende lystlæsning. Det er et kæmpeproblem, ikke kun for forfatterne, men for samfundet og demokratiet som sådan. Lystlæsning er et afgørende velfærdsgode for alle børn, uanset hvor de bor, og hvad deres forældre laver. Heldigvis er der mange gode initiativer rundt omkring, ikke mindst på bibliotekerne, men der er behov for et strukturelt løft, som ikke kan overlades til ildsjæle hist og pist. Vi må have alle relevante sektorer med, og det kræver, at landspolitikerne tager et ansvar for at skabe de fornødne rammer på tværs af sektorer og på tværs af kommunegrænser. Vi skal have nye, lækre bøger ud til alle børn, der hvor de er i deres hverdag. Og bøgerne skal være lige så skarpe, skøre, skæve, eksperimenterede og mærkelige som ungerne selv.

Et andet centralt fokus for Dansk Forfatterforening er digitaliseringen af lærebogsmarkedet, hvor de offentlige uddannelsesinstitutioner i de senere år har gennemført en aggressiv digital delingsagenda og en topstyret centralisering af indkøbet og materialevalget. Alt sammen i digitaliseringens hellige navn, men til skade for alt det, lærebøger egentlig handler om: Kvalitet, formidling, alsidighed og personlig og undervisningsnær udvikling af nye systemer.

Det er ikke kun et problem for skoler, lærere og elever. Det er også rigtig skidt for de fagfolk, der skaber læremidlerne. Sideløbende med denne udvikling ser vi nemlig læremiddelproducenterne tilpasse sig digitaliseringen og centraliseringen med tekstportaler, hvor økonomien i produktionen er justeret efter ønskerne hos de offentlige indkøbsmonopoler uden at tage hensyn til bæredygtigheden af de værdikæder, der ligger bag skabelsen af nye, danske lærebøger af højeste kvalitet. Den bæredygtighed er i dag udfordret af en strukturel forringelse af forfatternes og illustratorernes vilkår i form af engangshonorarer og reduceret ejerskab over værkerne.

Der er behov for en kultur- og uddannelsespolitisk gentænkning af, hvad vi egentlig vil opnå med digitaliseringen, og hvilken pris vi er parat til at betale for de stordriftsfordele, der måske, på længere sigt måske ikke, er forbundet med digitaliseringen.

 

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Morten Visby, oversætter og formand Dansk Forfatterforening.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."