Læselyst er en vigtig udviklingsnøgle. DB Sommerundersøgelse 2020

Skrevet af

13. august, 2020

Undersøgelsen bekræfter, at en effektiv læseindsats til børn og unge sætter mærkbare spor i læselysten, når de bliver voksne.

Den ny undersøgelse lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening viser:
• At voksne kan stimulere børns læselyst fra en tidlig alder – helt i tråd med kulturministerens nye trespors CB-fokus for bibliotekerne. Undersøgelsen viser, at 26% dagligt læser højt for deres børn, mens hele 71% læser højt i løbet af en måned. 58% af de forældre, som fik læst højt som barn, læser i dag højt for deres egne børn en eller flere gange om ugen, mens der blandt forældre, som ikke fik læst højt som barn, kun er 38%, som læser højt for deres børn en eller flere gange om ugen.

• At børns lyst og motivation til at læse af lyst bliver styrket af bibliotekernes mange tilbud. I undersøgelsen svarer 71% af de adspurgte, at biblioteket spiller en vigtig rolle i forhold til at øge børns lyst til at læse.

• At nedlukningen af Danmark i øvrigt har givet mange lyst til at læse mere. Hver 4. borger (28%) har læst mere på grund af corona-nedlukningen. Samtidig er 23% enige eller meget enige i, at nedlukningen har fået dem til at læse mere sammen med deres børn. Bibliotekernes digitale læsetilbud, eReolen, blev bestormet, mens bibliotekerne var lukkede, og både børn og voksne har tilbragt mere tid i bøgernes verden, mens corona satte vores normale hverdag på stand by.

– Det glæder os naturligvis, at bibliotekernes tilbud virker og ikke mindst, at de voksne er så bevidste om, at bibliotekernes tilbud nytter. Men vi må ikke glemme, at der stadig er en markant del af børn og unge, som efter nogle år i folkeskolen begynder at miste interessen for at læse af egen drift.
Gør vi ikke noget ved dette, kan det både påvirke indlærings- og uddannelsesevner, den kulturelle dannelse og dermed deres evne til på lige fod med andre at lære, forstå og deltage i den demokratiske verden, som de er i gang med at vokse op i. Derfor er vi i DB fortsat i fuld gang med arbejdet på at styrke børnenes læselyst,  bl.a. ved at udarbejde læsestrategier, som forhåbentlig kan hjælpe og inspirere via de forskellige steder, som de unge møder i deres opvækst, siger Steen Bording Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening og for Aarhus Kommunes Kulturudvalg.

■ “Skal vi fremme læselysten hos børn og unge, kræver det, at de voksne omkring dem på tværs af skoler, fritidstilbud og familier sammen beslutter sig for at stimulere og styrke en læsekultur, sådan som vi har foreslået i oplæg til National Læsestrategi, og det er højtlæsning et fremragende eksempel på”, fastslår formand for Danmarks Biblioteksforening.

Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening i maj-juni 2020 blandt 1.505 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 år og derover.

 

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...