Læsernes Bogpris 2020 gik til Maren Uthaug for romanen “En lykkelig slutning”

Skrevet af

12. juni, 2020

– Det er med kæmpestor begejstring og stor glæde, at jeg lige har fået at vide, at jeg har vundet Læsernes Bogpris i år for min roman "En lykkelig slutning" .
Maren Uthaug er et stort, dejligt smil, som hun tager imod prisen siddende hjemme på sin veranda.

– Selvom det ikke var meningen, at det skulle være sådan, da jeg skrev den, har jeg siden måtte sande, at det er en roman, der skiller vandene, fortæller Uthaug i sin corona-online takketale. Det er ikke en fortælling for alle, fastslår prisvinderen og sender en stor tak fra sin sofa til de mange læsere, der heldigvis alligevel har læst bogen og gjort sig den ulejlighed at gå ind og stemme på den – og i øvrigt stemt på de øvrige andre ni forfattere for sikke nogle modstandere.

– Da jeg lige havde afleveret min anden roman (Hvor der er fugle, red) til manus og ventede på, at den skulle blive udgivet, røg jeg ind i en meget uheldig stime af begravelser. Min mor døde, min stedfar døde et par måneder efter, min far var næsten lige død, jeg havde nære venner, der døde og gode venners forældre, der døde, og min kærestes bedsteforældre døde – jeg tror, jeg på et år var til syv-otte begravelser i alt. Mens jeg siksakkede fra den ene begravelse til den anden, blev jeg enormt optaget af de ritualer, jeg hele tiden var en del af. Jeg startede selvfølgelig bare med at google, men der gik ikke ret lang tid, før jeg begyndte at bestille og læse bøger og se dokumentarer. Alt hvad jeg overhovedet kunne få fat i om blandt andet de ritualer, vi har og i resten af verden, og hvordan har de udviklet sig gennem de sidste par hundrede år.

– Dét jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at det skulle vise sig at blive de allerførste spadestik til min nye roman. Dét jeg vidste var, at jeg ville i gang med at lave en slægtshistorie. En slægtshistorie, der malede med den brede pensel hen over generationerne. De skulle ligesom stå på skuldrene af hinanden – og med min nye fascination af begravelsestraditioner, så var der jo ikke langt til at skrive om en bedemandsslægt. Så dét blev det til.”

I pris-videoen fortæller Maren Uthaug videre, hvordan de første generationer ikke ejer kongens mønt, men prøver at arbejde og hutle sig igennem, så godt de kan, og hvordan de har stor respekt for de døde og sørger for at få dem i jorden på bedste vis. Så sker der det i 1850’erne, at koleraen rammer Danmark, og med den er der også mange, der dør på meget kort tid, og efter koleraen bliver der mulighed for at købe det første butikslokale, og da så en russisk influenza følger nogle årtier senere, får slægten råd til at købe lejligheden oven over. Hvad der i øvrigt sker, må man selv læse sig til. Spændende er romanen og dens slægt, som de mange afgivne stemmer også indikerer. 

Aktuelle bøger og bøger med betydning
Til Danmarks Biblioteker fortæller Maren Uthaug, hvad hun er optaget af og læser her i foråret – og om sit liv med bibliotekerne.

Hvad læser en prisvinder selv?

– Lige nu læser jeg Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden, og de seneste bøger, jeg har læst er Klubben af Matilda Gustavsson og Oktober barn af Linda Knausgård. De tre bøger er alle nye og udkommet fra november 2019 til marts 2020.

Kirsten Thorups nye bog har fået mange roser og er en stærk historisk roman om, hvad krig eller kærlighed kan gøre ved et menneske. I efteråret 1942 rejser en dansk krigsenke, Harriet, med tog ned gennem Tyskland efter at have overladt sine sønner til et børnehjem. Hendes mand, der kæmpede på tysk side, er blevet skudt ned over Østfronten. Linda Boström Knausgårds roman er med baggrund i egne oplevelser et indædt opgør med psykiatrien via nedslag i nøglebegivenheder i hendes barndom, ungdom, ægteskab og skilsmisse. Og Matilda Gustavssons nye bog handler om udviklingen i skandalen (MeToo) i Det Svenske Akademi og seksuelle overgreb begået af den såkaldte ‘Kulturprofilen’ med tilknytning til akademiet. En historie som i 2018 førte til manglende uddeling af Nobel litteraturprisen og opstandelse og mandefald i akademiet.

Mange mennesker har en eller flere bøger, som betyder noget særligt for dem. For Maren Uthaug er det bogen "Hvis dette var et menneske" af Primo Levi, den italienske forfatter og kemiker. Uthaug fortæller, at den altid vil have en særlig plads i hendes hjerte. Primo Levi’s (1919-1987) fortælling udkom i 1947 og er udgivet mange gange siden, også på dansk, og er en skildring af den barske hverdag og kamp for overlevelse i Kz-lejren Auschwitz i krigens sidste år, hvortil han blev sendt som jøde.

Under corona-krisen læser flere og flere ebøger, foretrækker du selv en trykt/papirbog eller ebøger?

– Jeg læser kun papirbøger. Måske er jeg bare gammeldags, men kan godt lide at have dem i hænderne, og så er det måske bare en vanesag? Aviser læser jeg dog helst på telefonen eller computeren, så det er ikke, fordi jeg synes, det er vanskeligt at læse på skærm.

Biblioteket – det dejligste sted på jorden
Bag Læsernes Bogpris står udover dagbladet Berlingske i et nært samarbejde med Danmarks Biblioteksforening også læserne, der har det afgørende ord, når årets bog skal findes blandt de nominerede titler, og ikke mindst landets biblioteker og bibliotekstjenesten Litteratursiden.dk, der sammen skaber opmærksomhed om prisen og de nominerede forfattere. Det er derfor oplagt at høre Maren Uthaug om hendes eget forhold til biblioteker og læsning.

Hvad står folkebiblioteket for, som du ser det, og har du et budskab til politikerne som deres ’ejere?

– Jeg har altid været storforbruger af bibliotekerne på måden, hvor jeg synes, det er det dejligste sted på jorden. Brugte det meget som barn og som ung og også som voksen. Dog har jeg meget store vanskeligheder ved at få afleveret bøgerne igen, så det bliver en ret dyr hobby i længden. Så nu, hvor jeg er voksen med en nogenlunde økonomi, køber jeg bøgerne i stedet. Meget mindre stressende for et kaotisk menneske som mig.

 – Synes bibliotekerne gør det så godt – besøger jo en del af dem, når jeg holder foredrag og er meget imponeret af både kreativiteten og de tiltag, de gennemfører for at sparke ny energi ind i biblioteket. Jeg bruger som sagt nødigt biblioteket i dag, fordi jeg ikke kan aflevere bøgerne igen. Men bliver altid LYKKELIG, når jeg træder over dørtærsklen til et.

Kan du huske dit første bibliotek, og hvor var det?

– Haderslev bibliotek. Damn, jeg har brugt mange timer der. Læste hele børneafdelingen flere gange, så ungdomsafdelingen og sivede så ned til voksenafdelingen, hvor jeg vel egentlig også bare startede fra en ende af.  Mit første crush var på den unge biblioteksmedarbejder. Han var der hver torsdag. Så det var jeg også, hahaha.

Inspiration til ny bog
Læserne er vilde med den prisvindende roman "En lykkelig slutning".

Hvad skriver du på lige nu?

– Lige nu er jeg gået amok i en kasse med gamle breve, jeg fandt, da jeg ryddede op efter min mors død. Det er breve fra 1910 og frem – skrevet af min morfars storebror, Johan og hans udkårne, Aagot. Det er en længere kurtisering.

Det er blevet en hel dille at ordne dem kronologisk, skrive dem rent og lægge dem på instagram, hvor mine følgere tripper lige så meget over det, som jeg gør. Der er noget fascinerende ved at læse om andres hverdag og krumspring og spillen kostbar og små forsøg på at være hengiven – for at så at trække følehornene til sig, når Johan – igen igen igen – kommer til at svigte Aagot og gå til koncerter og middag i stedet for at overholde deres aftaler.

Jeg har ingen intentioner om at udgive brevene, gør det kun fordi jeg ikke kan lade være – men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

■ Så nu er det op til bibliotekernes brugere og læserne at holde øje med Uthaugs næste bog, og se om det bliver til noget med Aagot og Johan, eller om det bliver til noget helt andet. Uanset – god læselyst med Maren Uthaugs første to bøger Hvor der er fugle fra 2017 og debutromanen Og sådan blev det. Og selvfølgelig vinderen af Læsernes Bogpris 2020, En lykkelig slutning, hvis du endnu har den til gode.

 

Om Maren Uthaug:
Maren Uthaug er ikke alene en eminent tegner, hun kan også skrive, så læseren holdes fanget. Uthaug er optaget af dét at være menneske, og igennem små og store hverdagssituationer undersøger hun, hvad det er, der definerer os. Maren Uthaugs humor er rå og tonen sarkastisk, både når hun tegner og skriver, hedder det hos bl.a. Litteratursiden om årets prisvinder.

Bogen er helt usædvanlig aktuel, som Berlingskes journalist Søren Jacobsen Damm siger i forbindelse med prisen: ”Bogen handler primært om døden. Du skildrer flere dødelige epidemier i København gennem øjnene af syv generationer af bedemænd”. Og Maren Uthaug medgiver, at bogen er blevet overrumplende relevant på grund af corona-virussen, men epidemier er nu ikke udgangspunktet for bogen, det er begravelsesritualer gennem flere hundrede år set gennem en slægt af bedemænd. Dem skildrer hun levende og indgående, som de mennesker de er med hverdag, hud, hår og seksualitet.

Marens blog er en anden Uthaug kendt udgivelse. Her har hun hver dag siden 2009 postet tekster, billeder og tegninger. Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence og har siden haft en fast stribe i dagbladet med overskriften ”Ting, jeg gjorde”. Striben følger med stor selvironi og i minimalistisk stil tændstikkvinden Maren i hendes gøren og laden. Inden sin debutroman udgav Uthaug Ellers går det godt i 2012, en graphic novel i stil med Ting, jeg gjorde. Den blev nomineret til tegneserieprisen Pingprisen i kategorien ”Bedste danske debut”. I 2015 fik hun Storm P. Prisen for sin evne til at takle livets alvor med humor og modtog desuden i 2019 Otto B. Lindhardt prisen.

Maren Uthaug (1972) er født i Kautokeino i Norge. Hun er halvt norsk og halvt samisk, og udgav faktisk sine første tegneserier der, men har boet i Danmark siden barndommen – og er uddannet på Den Danske Reklameskole.

 

Interviewet er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...