Læsernes Bogpris gik til ‘Limfjorden’

Skrevet af

19. juni, 2012

Nørregård-Nielsen, der er kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion, skrev sig med sin fint stemte række af erindringsbøger – Mands Minde (1999), Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Som sagt (2008) – direkte ind i læsernes hjerter. Nu har han gjort det igen, denne gang med mammutværket fra den tidlige hjemegn.

'En bog, der er propfuld af faglitteratur, skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie, litteraturhistorie, landskabshistorie og ikke mindst hundredvis af fotografier af vand og land på tværs af årstidernes gang', sådan karakteriserede Berlingskes litteraturredaktør, Jens Andersen, den bog, der i år på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde modtog Læsernes Bogpris 2012. Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litterære pris.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik prisen på DBs store årsmøde, der samlede over 400 kulturpolitikere, forvaltningsledere, bibliotekseksperter og -chefer i Arena Nord i Frederikshavn. Forfatteren takkede for prisen og hæderen, og sagde bl.a. andet: “Det er en stor oplevelse at få den her. At jeg sidder her mellem jer, der formidler litteraturen.”
Om baggrunden for bogen fortalte Nørregård-Nielsen, der er vokset op ved Limfjorden, at han var ked af, at “Vi lever i en tid, der sætter sin identitet og historie over styr. Derfor følte jeg mig forpligtet til at skrive den bog. Fordi den handler om så mange ting, der er ved at blive væk. Om stemmer og steder. Limfjorden er som et favntag og en meget stor del af Danmarks historie og en gang hovedvejen i landet. Det er vigtigt, at det bliver skrevet og bragt videre til kommende slægter”.

Efter talen gik snakken ved de mange runde borde i den store arena igen lystigt, inden både prismodtageren og andre kastede sig ud i dansen.

Limfjordslandet er prismodtagerens barndomsland, og det er en af hans mange drømme, der går i opfyldelse med udgivelsen af L"imfjorden. Stemmer og steder I-II". En rejse rundt i Limfjordslandet, hvor han fortæller, mindes og beskriver så levende, som kun han kan, som Jens Andersen formulerede det. Akkompagneret af fotografen Kirsten Kleins stemningsfulde fotos, og dertil gamle fotos, malerier og kort. Tilsammen en helhed, der er både ambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern. Limfjordslandet har fået sit ultimative værk.

Se hele takketalen på www.db. dk/LB12-vinder.

Se interview med prisvinderen på litteratursiden.dk.

 

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival