Efter at have læst med en gruppe brugere af Den blå café under Socialpsykiatrisk Afdeling i Ikast, som en del af projektet Læselysten voks(n)er, kan vi se tilbage på rigtig mange gode stunder omkring fælles læseoplevelser.
Hele 12 gange, i perioden fra november 2011 til slutningen af februar 2012, har jeg læst med læsegruppen på Den blå café. Caféen besøges af mange forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at hverdagene kan blive vanskelige at overskue og håndtere bl.a. på grund af angst, depression og lignende symptomer. Hver gang er jeg mødt op til det fælles kaffebord, som alle læsetimerne er indledt med, med en vis spænding. Hvor mange kommer der i dag? Hvordan vil de tage mod den valgte historie? Bliver det en god oplevelse for os alle osv.?
Metoden er altid den samme. Rummet indrettes med blomster samt et pænt antal fyrfadslys – til at give den rette stemning. Historien er kopieret til alle, så alle kan læse med, hvis de ønsker det. Fortællingen er gennemsnitligt på 10 sider.
Historien læses højt i et roligt tempo. Af hensyn til den ofte svigtende koncentration gør vi et ophold for ca. hver halve side og taler om, dels hvad vi lige har læst – og dels den deraf følgende association – som ofte giver anledning til at bringe forhold til debat, som fylder meget i tankerne hos de enkelte deltagere lige nu.
Stemningen har været god, tillidsfuld, og åben. Ikke fordi vi udelukkende har drøftet positive emner; tværtimod – flere har undervejs givet luft for mange af deres følelser – både positive og negative. Det har langt fra altid været historiens indhold, der har haft fokus, men derimod har den været igangsætter af en debat. Ofte har jeg oplevet, at det har virket forløsende, og læsegruppemedlemmerne har vist en glæde over at blive lyttet til.
Alt er acceptabelt: lige fra at man melder ud, at der er så meget kaos i ens hoved, at man blot deltager for hyggens skyld, men ikke kan bidrage med noget – til at man slapper så meget af, at man falder i søvn, eller at man kun kan deltage, hvis man holder en mobiltelefon i hånden.
At opleve at andre bekræfter, at de kan føle på samme måde som en selv, giver en god fornemmelse af ikke at være den eneste i verden med lige dette problem. Læsestunden varer en times tid, og vi giver os altid god tid, så alle kan komme til orde, og alle føler, at de bliver taget alvorligt.
Ud over at læsegruppens deltagere har givet udtryk for, at de – ofte mod forventning – har fået en god læseoplevelse, så har der samtidig hersket en stemning af tilfredshed med, at de i løbet af læsestunden oplever forhold, de kan håndtere. Modsat så mange andre ting i deres tilværelse, som de er nødt til at give op overfor. – Ingen tvivl om, at læsetimerne har givet en oase midt i deres til tider kaotiske liv.
