Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner. Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – MKB Fællessekretariatet, Aarhus Kommune, og tallene bygger på de officielle 2011-oplysninger fra Danmarks Statistik. Se vedlagte pdf-oversigt.
Tendenserne fra de senere års biblioteksvirksomhed holder fortsat. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 36.297.751 besøg på bibliotekerne, hvilket er ca. en kvart million flere end i 2009. Andre tendenser er: lidt færre biblioteker men flere nye service punkter og ’åbne selvbetjente’ biblioteker, flere nye samarbejdspartnere, længere åbningstid, mange it-kurser, læseklubber o.l. samt stor stigning i digitalt brug og lille udlånsfald.
Hvor besøgstallene er i fortsat stigning, er der blevet færre fysiske biblioteker og færre materialer på hylderne. I de seneste tre år er der lukket yderligere 20 biblioteker, så der nu er 483 tilbage på landsplan. Set over en 10-årig periode er det næsten en halvering, hvoraf en del naturligvis hænger sammen med kommunalreformen i 2007. Til gengæld er der kommet nye former for fysiske steder til, hvor man ud over de traditionelle bogbusser har lavet servicepunkter, hvor man f.eks. kan få udleveret sine materialer hos den lokale købmand – der er nu 62 af disse servicepunkter.
En af de største succeser i de seneste år er de såkaldt åbne biblioteker – eller nøglebiblioteker, som nogle kalder dem. Det er biblioteker med en meget lang åbningstid, og hvor der på visse tidspunkter ikke er personale og vejledning, men hvor borgerne selv skal lukke sig ind. På landsplan er der nu over 100 af dem, så selvom der er færre fysiske biblioteker, så er åbningstiden for borgerne i de seneste år udvidet kraftigt.
Både fysiske og digitale udlån!
Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejet af stigningen i udlån af digitale materialer. Særligt e-reolens tilbud om lån af e-bøger er i eksplosiv vækst, men den service er endnu så ny, at den ikke figurerer i selve statistikkerne. Samlet set er bibliotekernes udlån altså i stigning.
Brugen af e-bøger er stærkt stigende. Det understøttes af, at et stigende antal biblioteker stiller e-boglæsere til rådighed for brugerne. I 2010 drejede det sig om 18 biblioteker, i 2011 var antallet steget til 43 – en kraftig stigning på over 130 % på blot et år. Og de digitale muligheder bliver flere. En hel del biblioteker, i dag i alt 47, stiller nu også ebogslæsere til rådighed for deres brugere. Bibliotekerne er i høj grad desuden kommet på de mobile platforme. I 2011 kunne 44 biblioteker således tilbyde adgang til søgning, fornyelser mv. via mobiladgang.
Biblioteker, Borgerservice & Partnerskaber
Lige nu er biblioteker og medieverdenen i en overgangsfase, hvor der skal tænkes i nye services, som afspejler borgernes vaner, forbrug og efterspørgsel. Stigningen i det samlede udlån og besøg viser, at bibliotekerne formår at udvikle nye og nødvendige tilbud til borgerne. De seneste år har der f.eks. været stor fokus på læring, og bibliotekerne har gennemført over 1800 it-kurser i f.eks. at bruge Nem ID og digital borgerservice. Dette afspejler, at bibliotekerne spiller en stadig større rolle som det demokratiske mødested, i mange lokalsamfund endda de sidste ikke-kommercielle mødesteder, hvor man kan komme uden at skulle betale eller være medlem, for at tilegne sig viden og information.
Flere biblioteker indgår i den lokale kommunes kanalstrategier – 53 biblioteker varetager i 2011 borgerservice for kommunen, et partnerskab, der integrerer borgerservice i det enkelte folkebiblioteks hverdag. Her er tale om en hastigt voksende tendens. I 2009 var borgerservice en fast del af bibliotekets opgaver hos bare 10 % af bibliotekerne, i 2010 hos 20,6 % og i 2011 54 %.
Hele 60 % af bibliotekerne lægger rammer til andre funktioner end bibliotek, f.eks. turistbureau, posthus og sundhedsplejerske. 55 biblioteker har en bredere profil end ”bare” at være et bibliotek, heraf betegner 32 biblioteker sig selv som et kulturhus, andre som medborgerhus,
Kilder: Danmarks Statistiks Biblioteksstatistik 2011 og Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer 2011.
