Ledernes aktuelle udfordringer. DB Rundspørge 2016

Skrevet af

10. februar, 2016

Danmarks Bibliotekers vinter-rundspørge går derfor til en gruppe nye bibliotekschefer, der alle har fået tre spørgsmål:

  • Hvad har især fyldt i din kalender som ny leder i 2015?
  • Hvilke opgaver har jeres biblioteksvæsen især fokus på 2016?
  • Hvor ser du de største udfordringer for bibliotekerne på landsplan lige nu?

Enquetens deltagere (fotos og svar vist i flg. rækkefølge):

Henriette Ritz Kylmann, Biblioteksleder, Dragør Bibliotekerne
Søren Mørk Petersen, Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker
Inger Halleløv, Biblioteks- og Borgerservicechef, LollandBibliotekerne
Mette Høxbro, Biblioteksleder, Syddjurs Kommune
Henrik Schou Zacho, Biblioteks- og fritidschef, Holstebro Kommune
Karsten Rimmer Larsen, Bibliotekschef, Varde Kommune
Annette W. Godt, Bibliotekschef, Allerød Kommune

Disse syv nye chefer afløser Hanne Nordahl Friis (Dragør), Margrete Haugen (Helsingør), Elsebeth Kirkebæk (Syddjurs), Mette Tangaa Jensen (Lolland), Kirsten Marie Haugstrup (Holstebro), Morten Kisbye (Varde) og Anette Aalund (Allerød), der alle er gået på pension og lignende.
 

Hvad har især fyldt i din kalender som ny leder i 2015?

Henriette Ritz Kylmann: – Med knap en måneds ansættelse i skrivende stund har meget handlet om at komme ind i organisationen. Både den lille – bibliotekerne og arkivet og den store – kommunen. Jeg har været optaget af at være nysgerrig og undersøgende og ikke mindst at planlægge og afholde 1:1 + Mus med alle medarbejdere.

Søren Mørk Petersen: – Jeg har især været optaget af at lære organisationen og alle de ansatte at kende. Helsingør er en kommune, som virkelig satser på kulturen, så der har også været rigtig mange private, kommunale og statslige samarbejdspartnere, som det har været en fornøjelse at lære bedre at kende. Byrådet har lige vedtaget en meget ambitiøs kulturpolitik, så det har også fyldt en del at sætte en ny retning for bibliotekerne, som er i tråd med politikken.

Inger Halleløv: – Siden 1. oktober har jeg været på en fantastisk spændende etnografisk og antropologisk opdagelsesrejse i Lolland Kommune i et givende samarbejde med engagerede kolleger, medarbejdere og chefer. Desuden tre måneder beriget med en betagende natur og den lollandske råstyrke, som man dagligt møder. Samtidig med en Leadership Pipeline beskrivelse af den nyetablerede sektor for Kultur, Fritid og Borgerservice. Og de forberedende skridt til en mulig integreret sammenlægning af Bibliotek og Borgerservice i Lolland Kommune. Derudover har jeg været aktivt deltagende i en revision af kommunens digitaliseringsstrategi. Og ikke mindst i det at blive klogere på beslutningsprocesser, relationer og relationelle mønstre i en ny lokal kontekst.

Mette Høxbro: – Pr. 1. juni 2015 rykkede jeg teltpælene op og forlod et chefjob i København til fordel for jobbet som biblioteksleder i Syddjurs Kommune. Det seneste halve år har derfor været fyldt med nye indtryk, nye måder at gøre tingene på og fremfor alt en masse frisk luft. Prioriteringen har været at arbejde med en fornyelse af bibliotekernes strategi her i kommunen, der er gennemført to omfattende evalueringer af borgerservice- tilbuddet i Syddjurs Biblioteker og af den selvbetjente åbningstid. Som altid fylder budgetforhandlingerne også i bibliotekssammenhæng, det har det også gjort her på det yderste af Danmarks næse. Effektiviseringerne er aldrig morsomme, men giver anledning til at revidere drift, indsatsområder og giver samtidig mulighed for at udvikle organisationen.

Henrik Schou Zacho: – Et nyt job har alene evnen til at fylde en kalender. Jeg har brugt en del kræfter og energi i at sætte mig ind i de områder, jeg er blevet chef for. Jeg kommer ‘udefra’ og er hverken opdraget i biblioteks- eller sport- og fritidsverden, så der er en del nyt at sætte sig ind i og mange nye mennesker og organisationer at lære at kende. Holstebro Bibliotekerne har fået en ny vision og strategi, der skal hjælpe med at bringe os godt ind i fremtiden. Den har taget tid at udvikle, men jeg har også haft et stort fokus på at være i dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere omkring visionen for at sikre et bredt ejerskab til den – indefra som udefra.

Karsten Rimmer Larsen: – At sætte mig ind i biblioteksbranchen, som jeg kun havde et overfladisk kendskab til, og at lære Varde Kommune at kende. Vi brugte også mange kræfter på at udarbejde en ny strategi for Varde Bibliotek. Sidst, men ikke mindst at lave et arrangement for overrækkelsen af formidlingsprisen to gange, da første gang blev aflyst pga. valget.

Annette W. Godt: – 2015 slog Allerød Biblioteker dørene op til et nyrenoveret hovedbibliotek. Med ordene “we trust you” gav vi samtidig adgang døgnet rundt. En tillid, der endnu ikke er blevet brudt. Fokus har været på at indrette et bibliotek med mere traditionelle biblioteksstilbud og samtidig et sted, der indbyder til, at man er sammen. Et bibliotek der er trygt at være i – også efter kl. 24.00. Besparelser ramte i 2015 også Allerød. Med en kraftig personalereduktion har vi omlagt den direkte borgerbetjening, så vi nu har en udvidet fælles opgavebase – “40 ting alle skal kunne og gøre i udlånet”. Vi er gået fra en fællesskranke med opdelt arbejdsfordeling mellem bibliotekarer og assistenter til at være et fælles hold med fælles opgaver, hvor vi hjælper hinanden.
 

Hvilke opgaver har jeres biblioteksvæsen fokus på i 2016?

Henriette Ritz Kylmann:Vi skal i 2016 arbejde med tre områder:
Øget fokus på børneområdet herunder opsøgende indsats over for daginstitutioner og udvikle samarbejdet med folkeskolen sammen med arkiv og museum.
Nyt fælles bibliotekssystem for folkebibliotek og skolernes læringscentre.
Integration af de nye flygtninge der kommer til kommunen.

Søren Mørk Petersen: – Fejringen af 400-året for Shakespeares død og 200-året for Shakespeare skuespil på Kronborg fylder rigtig meget. Vi har fra bibliotekernes side set det som en gylden mulighed for at sætte litteraturen i spil på helt nye og spektakulære måder. Vi åbner bl.a. vores Shakespeare Bibliotek – et bibliotek i biblioteket.

Inger Halleløv: – At planlægge og implementere synergieffekter i den mulige kommende fusion af Bibliotek og Borgerservice. Der er evidens for, at mødet med læsning, kunst og kultur i en tidlig alder giver børn et bedre fundament for at klare sig godt i efterfølgende uddannelser og erhverv. Derfor prioriterer LollandBibliotekerne pilotprojektet Godt begyndt… Et samarbejde mellem LollandBibliotekerne og Område Nakskovs 35 dagplejere med fokus på en tidlig indsats og en stærk næste generation. Synlige bibliotekspejlemærker, der giver mening for borgerne: Her vil vi især fokusere på æstetikken i biblioteksrummene samt nødvendigheden af ‘gentagelsens kunst’ i fortællingen om LollandBibliotekerne.

Mette Høxbro: – I 2016 vil vi i Syddjurs Biblioteker bl.a. have fokus på udvikling af formidling i det åbne bibliotek – hvordan får vi brugerne i tale, når vi ikke er til stede? Derudover arbejdes der med en gentænkning af vores arbejde i landdistrikterne, det sker i CB regi under overskriften “Biblioteket rykker ud”. I Syd-djurs Biblioteker står vi overfor at skulle åbne nyt bibliotek i august 2016 i Kolind. Her åbner biblioteket sammen med idrætshal, egnsarkiv og borgerhus i Kolind+, en rigtig spændende mulighed for at samtænke kultur- og fritidsområdet og skabe et involverende tilbud i en aktiv by.

Henrik Schou Zacho: – Fokus for 2016 bliver at fortsætte strategiarbejdet, som blandt andet munder ud i en omorganisering af biblioteket. Vi har særligt fokus på vores lokalbiblioteker, arrangementer, åbningstider og etablering af samarbejder på tværs af den kommunale verden og med verden udenfor. Når man sætter massivt tryk på en lang række forandringer for biblioteket, så er det vigtigt med et fast ledelsesfokus på at lede personalet igennem på en måde, så de stadig oplever biblioteket som en attraktiv arbejdsplads.

Karsten Rimmer Larsen: – At implementere strategien og sikre overgangen til ny organisation. At få en organisation, der er styret af regler og standarder, til i højere grad at arbejde ud fra værdier og stræbe efter mål og resultater med en stor metodefrihed.

Annette W. Godt: – Biblioteket som drivkraft for “Liv i Bymidten” kommer til at fylde rigtig meget i 2016. Det vil udfordre vores måder at tænke arrangementer, events og ikke mindst samarbejdspartnere på. Samtidig er det klart en mulighed for, at biblioteket bliver endnu mere synligt i bybilledet og forhåbentlig også i Allerød-borgernes bevidsthed. Vi vil f.eks. have flere events med lokalt fokus. At flytte fokus fra “Collection to connection” har længe været på dagsordenen, men at flytte arbejdet med aktualitet, kvalitet og alsidighed i et samlingsperspektiv til et borgerperspektiv, har krævet ny tilgang til det biblioteksfaglige arbejde. Vi har derfor arbejdet bevidst med den professionelle relationskompetence – nu skal vi tale med vore borgere. Videreudvikling af konceptet “Del din viden i Allerød”, hvor lokale eksperter deler ud af deres viden, er også et indsatsområde. Derudover er der fokus på udlånskurven, den skal op både for e-ressourcer og fysiske materialer. Vores ambition: At ligge i top 3 ift. udlån i Danmark pr. borger.
 

Hvor ser du de største udfordringer for bibliotekerne?

Henriette Ritz Kylmann: – Blandt årets store udfordringer ser jeg to: Internt i biblioteksvæsnet ser jeg en udfordring med implementeringen af DDB. På den eksterne side ser jeg, at bibliotekerne skal blive meget bedre til at fortælle de gode historier om, hvad biblioteket og medarbejderne i biblioteket gør af forskelle i (lokal-)samfundet.

Søren Mørk Petersen: – Det er en stor udfordring, at der ikke er nogle landspolitikere og EU-parlamentarikere, som for alvor vil sætte en ramme for borgernes rettigheder til digitalt indhold, primært fag- og skønlitteratur. I dag er det jo op til DDB, foreningen bag E-reolen og de enkelte rettighedshavere, og jeg synes ærlig talt ikke, at det går synderligt godt med at få forhandlet nogle gode løsninger hjem for alle parter.
Det er tydeligvis en uholdbar konstruktion at lade det være op til de nuværende parter at forhandle sig frem. Politikerne må træde i karakter og sætte en bane og nogle rammer op for borgernes rettigheder på det her område.
Dette er den største udfordring overhovedet, da det i sidste ende handler om at bevare det danske sprog som et aktivt sprog, folk skriver og læser på. Jeg frygter, at vi med de ordninger og tilbud, vi har i dag, er ved at skabe generationer som primært læ-ser på engelsk. Både fordi den litterære trend blandt unge er meget fokuseret mod det engelske sprogområde, og fordi de engelske bøger er meget nemme at få adgang til elektronisk.

Inger Halleløv: – Økonomiens komplekse himmelflugt omkring relevante digitale tjenester. At få etableret bæredygtige lokale partnerskaber såvel som nationale og internationale. Og fortællingen om og synliggørelsen af den mentale infrastruktur i det danske samfund: FOLKEBIBLIOTEKET.

Mette Høxbro: – Det er min klare oplevelse, at rigtig mange biblioteker er virkelig langt fremme både med de fysiske tilbud og gennem vores digitale muligheder. Desværre tror jeg, at vi glemmer, at fortælle omverden, hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, hvilket medvirker til, at bibliotekerne indimellem går lidt i glemmebogen. Derfor er min opfordring den samme i 2016, som den var i 2015. Vi skal fortælle meget mere om, hvad vi kan, hvad vi gør, og vi skal turde blære os med det..!

Henrik Schou Zacho: – Udfordringer er der nok af. På et overordnet plan bliver det spændende at følge den transformation af biblioteket som pågår i øjeblikket. Hvordan ser fremtidens bibliotek ud, og hvilke opgaver og rammevilkår får vi at drive bibliotek ud fra? Mere konkret bliver det spændende at se, hvordan forlagsverdenens transformation kommer til at flugte med vores – blandt andet i forhold til e-reolen og andre digitale tilbud.

Karsten Rimmer Larsen: – Strategisk set er det at formulere vores grundforståelse eller raison d’être kombineret med forandringsledelse over for politikere og omverden. Fagligt set må det være at nytænke samarbejdet med folkeskolen i kombination med det fælles bibliotekssystem.

Annette W. Godt: – Den største udfordring for bibliotekerne på landsplan er for mig at se, at kultur og biblioteker er spareobjekter. Noget der for mange danskere er ‘nice-to-have’ og ikke ‘need-to-have’. Bibliotekerne tages i bedste fald som en selvfølge. Ofte er det med beklagelse, at der spares på bibliotekerne, men det skaber ikke samme debat som nedskæringer på skoler, daginstitutioner eller sygehuse. At få udbredt viden om bibliotekernes samfundsøkonomiske værdi og derved få slået bibliotekets legitimitet fast kræver en ny stærk fortælling om biblioteket.

 

Fotos: Bibliotekerne; Mette Müller har taget fotoet af Henrik Schou Zacho.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...