Libraries: A Call to Action

Skrevet af

13. oktober, 2015

Gennem sine to år som president-elect har Donna Scheeder, tidligere Library of Congress, været utrolig aktiv i IFLA og i relation til det internationale arbejde med at få bibliotekernes opgaveområde afspejlet i FNs nye 2030-Agenda. Hun startede dog et helt andet sted. Nemlig med en hilsen til kongressen og ikke mindst dens IFLA-newcomers.

“Aldrig i mine vildeste drømme har jeg forestillet mig, at jeg en dag skulle stå her som præsident. Jeg husker, hvordan jeg på min første IFLA-kongres kiggede på de mange notabiliteter på scenen og tænkte, hvad i alverden har det med mig at gøre. Så kig jer godt omkring, måske vil én her i salen, en førstegangsdeltager, en dag stå i spidsen for IFLA.”

Meget har været sagt om fremtiden for biblioteker og bibliotekarer, noget af det godt og noget ikke, mente IFLAs præsident frem til 2017. “Det, vi alle ved med os selv i vore hjerter, er, at biblioteker er meget vigtige. Vi kan ændre folks liv. Men hvis vi skal fastholde denne position, skal der handles”, pointerede præsidenten.

Donna Scheeder refererede til sit præsidentielle tema og fokus Libraries: A Call to Action. Og til hvordan vi i dag lever i en verden i ​​konstant forandring, hvor al ting sker hurtigere end nogensinde før – også for bibliotekerne og deres virksomhedsområde. Hun er bl.a. meget optaget af, hvordan teknologien udfordrer alle former for aktiviteter, vilkår og aftaler. Som for eksempel vilkår for forlagsudgivelser og for biblioteker til at formidle viden, information og kultur i en digital verden lige så effektivt, som de kan i den analoge.

Hvad vi ved om forandring er: At det er bedre for en hvilken som helst organisation selv at tage skridt til nødvendige ændringer, end at få dem pålagt af andre. Vi ved også, at det bedste tidspunkt at igangsætte forandring på er: Før du er tvunget til det!”, lød det fra Donna Scheeder.

Derfor, for at fastholde bibliotekernes service og gennemslags-kraft, skal bibliotekssektoren selv sætte og gennemføre den nødvendige dagsorden. Det skal starte nu!

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.