Library of Birmingham – et fyrtårn i verdensklasse

Skrevet af

14. august, 2011
Kranføreren bruger 20 minutter på sin opstigning, før han når slutdestinationen i kranhuset 90 meter over Birmingham bycentrum med udsigt over Midland regionen. Herfra må han formodes at nyde landets mest spektakulære udsigt, mens han deltager i opførelsen af et af Europas nye ikon biblioteksbyggerier på hele ni etager; vel nok det største. Indtil videre er bygningens stilladser nået 5 etager op; men vores lille delegation fra Kulturforvaltningen i Malmø får bare adgang til og med tredje betondæk. Selv her er det nemt at forestille sig fascinationskraften i de fremtidige indendørs og udendørs terrasser, publikum om et par år vil fylde med liv.
 
Med sine 1 million indbyggere er Birmingham Storbritanniens næststørste by, kun overgået af selveste London. Med det nye biblioteksbyggeri opføres et ‘monsterbibliotek’, der har fået tildelt en hovedrolle i en overordnet strategi (The Big City Plan) for genskabelse og revitalisering af Birmingham. Som mange andre store, udtjente industribyer er Birmingham undervejs med en transformation fra industrikultur til videnkultur. Birminghams ambitioner er store; bystyret satser f.eks. på at processen vil bringe Birmingham fra plads 56 og ind på en plads i top 20 på ‘Mercers Index of World Cities’.
 
I lyset af Birminghams historie er biblioteksbyggeriet et helt vildt modigt stilskift. Alene at tildele et folkebibliotek en så markant rolle som drivkraft for byudvikling er ekstraordinært. Og det ekstraordinære understreges af byggeriets arkitektur, som leveres af prisbelønnede, hollandske, avantgarde arkitekter i tegnestuen Mecanoo. De vandt den internationale arkitektkonkurrence om projektet i 2008 og gav ved den lejlighed bl.a. den danske tegnestue Schmidt, Hammer, Lassen baghjul.
 
I december 2009 og igen i januar 2010 stadfæstede bystyret beslutningen om biblioteksbyggeriet med en budgetramme på 190 millioner pund, og en placering i byens absolutte centrum. I naboskab med andre store kulturinstitutioner og et nyt internationalt, kongrescenter, der deler lokaler med Birmingham Symfoniorkester.
Idéen om delvis lokalefælleskab gentages i biblioteksprojektet, som bygges sammen med Birminghams største teater: The Rep. Bibliotek og teater skal dele indgangsområder, studiescener, bar, restaurant og andre faciliteter. Nærheden til teatret kunne være en af vejene til at puste nyt liv og kvalitet ind i et bibliotekskoncept under forvandling, lyder det fra biblioteksdirektør Brian Gambles.
 
Med reference til fortidens klassiske biblioteksbyggerier skabes en signifikant bygningsdel i en betagende rotunde, med langstrakte reolforløb tætpakket af bøger. Dette og andre karakteristiske bygningsindslag trækker linjer tilbage i tiden og viser respekt for historien. Det er faktisk saliggørende! Og det er ikke fordi, man har overset den trykte bogs vigende position. Ifølge Gambles får bogrotunden primært symbolsk betydning. Værdifulde fysiske samlinger, først og fremmest unikt foto- og arkivmateriale, får moderne lokaler med klimaanlæg og andre faciliteter, der er nødvendige af bevaringshensyn. Men i øvrigt ser man fremtidens ressourcekilder som digitale og netbårne. Og man ser, at bibliotek kommer til at handle om meget andet end autoriserede kilder til viden.
 
Det siger sig selv, at et biblioteksbyggeri af denne karakter forpligter og udfordrer på indholdssiden. Målsætningen er klædeligt ubeskeden. Man vil sætte nye standarder for biblioteksvirksomhed i det 21. århundrede. Det må betyde, at ledelse og personale står over for en kompleksitet af paradigmatiske udfordringer, som, hvis de lykkes, vil føre til forvandling i selvforståelse, arbejdsformer, relationer og kapacitet.
 
Som om det ikke var nok at slås med, skal vore britiske kolleger samtidig håndtere meget kraftige økonomiske nedskæringer og organisatoriske omlægninger, der sætter helt nye dagsordner for virksomheden. De seneste år er biblioteksbudgettet skåret ned, og inden udgangen af 2012 vil personalet på to år være reduceret med 50 stillinger ud af 150. Ifølge direktøren er mange af de afgående personer tæt på pensionsalderen, så på den måde ser han situationen både som en udfordring og en mulighed. For som han fremhæver, det nye bibliotek stiller krav om andre og skiftende kompetencer f. eks. til gennemførelse af en styrket kulturvirksomhed, forretningsudvikling, innovation, fundrai-sing og rådgivning. ‘Man kan ikke drive et bibliotek i verdensklasse med et personale skåret ind til benet’, fastslår Brian Gambles, der p.t. forsøger at genvinde de tabte, offentlige budgetmidler gennem appel til bystyret. Målet er 3.5 millioner pund retur; så er biblioteket på budgetniveauet for 3-5 år siden.
 
Selvom det lykkes, skal der også skaffes midler af alternative kanaler. Bystyret har besluttet, at Library of Birmingham skal skifte styreform fra traditionel, offentlig virksomhed til privat organisation ledet af en ‘Library of Birmingham Trust’. Herved følger biblioteket en trend, der gælder alle byens store kunst- og kulturinstitutioner, som fremadrettet drives under rammerne for non-profit, godgørende organisationer frisat fra den offentlige forvaltning. Fordelene siges at være nemmere adgang til eksterne finansieringskilder, og færre udgifter til offentlig overhead. Via den nye ’’trust’ håber Brian Gambles at kunne rejse 34 millioner private pund til medfinansiering af biblioteksbyggeriet. Adspurgt om ulemper ved ordningen peger han på det store ansvar som overføres til en privat bestyrelse og risici i forhold til demokratisk kontrol.
 
Den dårlige økonomi rammer naturligvis hele vejen rundt og betyder, at også de meget store stadsdelsbiblioteker har mistet ressourcer. Det gør ondt i områder med 100-200.000 indbyggere, med mange børn og unge og stor diversitet i befolkningssam-mensætning, med høj arbejdsløshed og med en afstand på 14-16 km til Birminghams city center og kulturelle højborg. Situationen har ført til en hed offentlig debat om det lokale i forhold til det centrale og om nødvendigheden af at bygge nyt eksorbitant centralbibliotek, og dermed binde store pengesummer i mur-sten. Men nu er Storbritanniens svar på Seattle – og de andre nye store folkebiblioteksbyggerier – på vej. Library of Birmingham på vej åbner den 1. juni 2013.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse