Library Spirit i svensk aftapning

Skrevet af

Per Nyeng

13. august, 2015

Sverige. I Danmark er Valfrid Palmgren Munch-Petersen udover at være mor til digteren Gustaf Munch-Petersen mest kendt for sit sprogvidenskabelige arbejde og for sin mangeårige indsats som inofficiel svensk kulturambassadør. Men i Sverige er det især hendes pionerindsats på biblioteksområdet, der huskes og imponerer, og i svensk biblioteksvæsen citeres hun ligeså ofte som Thomas Døssing i dansk. Hun blev da også udnævnt til æresmedlem af den svenske biblioteksforening i 1951.

Hendes fortjenester på biblioteksområdet fylder også knap halvdelen af den biografi – Böcker, Bibliotek, Bildning. Valfrid Palm-gren Munch-Petersens liv och verk – som Lena Lundgren, Mats Myrstener og Kerstin E. Wallin, de to første bibliotekarer, den tredje forsker i pædagogikhistorie og folkeoplysning, netop har udgivet på Stock-holmina förlag.

Med en licentiateksamen i romanske sprog og teoretisk filosofi efterfulgt af en doktorafhandling blev hun i 1905 som den første kvinde ansat som bibliotekar på Kungliga Biblioteket i Stockholm, og det var mens hun arbejdede her, at hun i 1907 tog på den studierejse til den nordøstlige, mere velstående del af USA, der skulle blive skelsættende. I løbet af fire måneder besøgte hun ALA, den amerikanske biblioteksforening og en vrimmel af biblioteker. Heriblandt den tids to ypperste folkebiblioteker på verdensplan – New York Public Library og Boston Public Library – og helt usædvanligt blev hun efter invitation modtaget af præsident Theodore Roosevelt i Det Hvide Hus.

Tilbage i Sverige redegjorde Valfrid Palm-gren i en rapport – Bibliotek och Uppfos-tran – med smittende begejstring for de biblioteksidéer, hun under rejsen var stødt på: Åbne hylder, lige og vederlagsfri adgang, børnebiblioteksvirksomhed, opsø-gende aktiviteter, generøse åbningstider m.m. Noget der i 1911 førte til en række reformforslag, som hun på opdrag af den svenske ecklesiastikminister fremsatte i en enmandsudredning. Samme år, kort før hun giftede sig med en dansker og flyttede til København, startede hun Stockholms første børne- og ungdomsbibliotek.

Om dette og meget andet berettes der veloplagt og fængslende i denne veldisponerede biografi. Det er personal- og bibliotekshistorie af høj karat.

Med deres værk om Valfrid Palmgren Munch-Petersen ønsker de tre forfattere “at give et fyldigt og levende billede af denne stærke, strid-bare, mangesidige og utroligt aktive kvinde”. Og det er de i imponerende grad lykkedes med.

Samfundets udfordring – biblioteket som svar

Folkebiblioteket er en kerneopgave for samfundet. Lige om lidt tager vi hul på 2024, og her vil vi i Danmarks Biblioteksforening for alvor kigge bag om biblioteksloven fra 2000 ...

[Biblioteket] Adgangen til bogen

I den stort anlagte Dansk Bibliotekshistorie 1-2 (2021) fortælles en både opløftende og læseværdig historie om bibliotekernes centrale betydning for dansk folkeoplysning og ...

Over halvdelen af danskerne bruger biblioteket

Mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, uanset om de er brugere eller ej. Bliv klogere på borgerne og deres brug af biblioteket. Ny viden er klar til at ...

Vi har alle magt til at gøre en forskel

Vi har alle en magt. Især os, der arbejder på kulturelle institutioner som biblioteker. Det kan vi ofte glemme. Men vi har en magt. Til at formidle. Til at gøre folk klogere. ...

Folkebibliotekernes betydning i kroner, ører og meget mere

Ny engelsk undersøgelse bør nærlæses! Henrik Jochumsen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, om biblioteker, måling af værdi og ...

Vi har en regulær læsekrise

DEBAT – Stærk læsekultur skal prioriteres politisk! Danmarks Biblioteksforening skabte debat på Bogforum om et af de store samfundsproblemer. Vi har en regulær ...

Hvorfor fanden læser de ikke?

POLITISK KOMMENTAR Det var titlen på en debat på årets Bogforum i Bellacentret, arrangeret af Danmarks Biblioteksforening med lektor på DPU ved Århus Universitet, Simon Skov ...

Vi skal tilbage på sporet, kære sektor!

DEBAT Folkebibliotekernes kerneopgave med information: De danske folkebiblioteker skal holde fast i, at der ér noget, der er sandt, og at der kun er én virkelig virkelighed, som ...