Sverige. I Danmark er Valfrid Palmgren Munch-Petersen udover at være mor til digteren Gustaf Munch-Petersen mest kendt for sit sprogvidenskabelige arbejde og for sin mangeårige indsats som inofficiel svensk kulturambassadør. Men i Sverige er det især hendes pionerindsats på biblioteksområdet, der huskes og imponerer, og i svensk biblioteksvæsen citeres hun ligeså ofte som Thomas Døssing i dansk. Hun blev da også udnævnt til æresmedlem af den svenske biblioteksforening i 1951.
Hendes fortjenester på biblioteksområdet fylder også knap halvdelen af den biografi – Böcker, Bibliotek, Bildning. Valfrid Palm-gren Munch-Petersens liv och verk – som Lena Lundgren, Mats Myrstener og Kerstin E. Wallin, de to første bibliotekarer, den tredje forsker i pædagogikhistorie og folkeoplysning, netop har udgivet på Stock-holmina förlag.
Med en licentiateksamen i romanske sprog og teoretisk filosofi efterfulgt af en doktorafhandling blev hun i 1905 som den første kvinde ansat som bibliotekar på Kungliga Biblioteket i Stockholm, og det var mens hun arbejdede her, at hun i 1907 tog på den studierejse til den nordøstlige, mere velstående del af USA, der skulle blive skelsættende. I løbet af fire måneder besøgte hun ALA, den amerikanske biblioteksforening og en vrimmel af biblioteker. Heriblandt den tids to ypperste folkebiblioteker på verdensplan – New York Public Library og Boston Public Library – og helt usædvanligt blev hun efter invitation modtaget af præsident Theodore Roosevelt i Det Hvide Hus.
Tilbage i Sverige redegjorde Valfrid Palm-gren i en rapport – Bibliotek och Uppfos-tran – med smittende begejstring for de biblioteksidéer, hun under rejsen var stødt på: Åbne hylder, lige og vederlagsfri adgang, børnebiblioteksvirksomhed, opsø-gende aktiviteter, generøse åbningstider m.m. Noget der i 1911 førte til en række reformforslag, som hun på opdrag af den svenske ecklesiastikminister fremsatte i en enmandsudredning. Samme år, kort før hun giftede sig med en dansker og flyttede til København, startede hun Stockholms første børne- og ungdomsbibliotek.
Om dette og meget andet berettes der veloplagt og fængslende i denne veldisponerede biografi. Det er personal- og bibliotekshistorie af høj karat.
Med deres værk om Valfrid Palmgren Munch-Petersen ønsker de tre forfattere “at give et fyldigt og levende billede af denne stærke, strid-bare, mangesidige og utroligt aktive kvinde”. Og det er de i imponerende grad lykkedes med.
