Skrevet af
Sara Svenstrup
18 oktober, 2011
Bibliotekerne har en særdeles stor udfordring i på en effektiv og slagkraftig facon at formidle services og viden digitalt, herunder kendskab til de store mængder af digitale medier, man køber sig adgang til med licenser. Det viser aktuelle undersøgelser af borgernes kendskab til bibliotekets moderne service, som omtalt i sidste nummer af Danmarks Biblioteker. Her præsenteres et projekter, der har taget handsken op: Licenser til masserne
Mange biblioteker har de senere år gjort rigtig meget for at komme ud over rampen og få skabt kendskab til de digitale, licensbelagte ressourcer. Men markedsføring af licenser har en række indbyggede udfordringer. Licenserne dækker emnemæssigt bredt, men er ofte blevet markedsført som et produkt. Bibliotekerne har ikke de samme licenser, derfor skal markedsføring helst holdes inden for kommunen. En ekstra udfordring hvis man vil lave en fælles indsats på tværs af biblioteker er de mange navne for licensbelagte materialer; E-ressourcer, netmedier, søgebaser m.m.
I projektet Licenser for masserne tages udfordringen op. Med det mål at øge brugen af licenserne gennem målrettede markedsføringskampagner. Projektet er gennemført i perioden marts 2010 til marts 2011 i et samarbejde med Gentofte Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek & Medier.
Ny markedsføringsstrategi
‘Markedsfør 5 licenser til 5 forskellige målgrupper’. Det har været opgaven i Licenser til masserne. Projektet består af fem kampagner rettet mod den kunstinteresserede (Grove Art), børnefamilien (danske-dyr.dk), den litteraturinteresserede (Literature Resource Center/Forfatterweb), New Comers (Library Press Display) og de studerende (Faktalink/Student Resources in Context, Global Issue in Context).
Licenserne er valgt ud fra kriterier som brugervenlighed, fjernadgang og emne med bred appel. For hver licens har vi bestemt målgruppe og oplagte brugssituationer. Det er blevet til 5 kampagner, hver bestående af de tre dele: 1) Intern kompetenceudvikling, 2) Markedsføring på biblioteket og 3) Markedsføring gennem eksterne samarbejdspartnere. En stor opgave har været at komme ud af huset og finde frem til de lokale samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at formidle de digitale tilbud i præcis den kontekst, hvor det er relevant for diverse målgrupper. For eksempel har vi lavet en kampagne for kunstbasen Grove Art. Her har vi bl.a. samarbejdet med museer, gallerier og kunstforeninger om at få budskabet ud.
Stigninger på over 100%
Selvom udfordringerne er til at få øje på, når man forsøger sig med licensmarkedsføring, har markedsføringsstrategien ført til stigninger i brugen af de udvalgte licenser. For de fleste af de digitale tilbud, der er markedsført i projektet, har de deltagende biblioteker kunnet konstatere stigninger i brugen på 100% og derover. Man skal selvfølgelig huske, at brugen i udgangspunktet var lav – og det er derfor stigningerne er så voldsomme. Men det rokker ikke ved, at vi har fået et godt fundament at bygge på i den fremtidige formidling af de digitale tilbud.
Kampagne 1: Danske-dyr.dk målrettet børnefamilien.
Stigning: 38%
Kampagne 2: Studenterpakken (Faktalink, Student Resources in Context og Global Issues in Context) målrettet studerende.
Stigning/fald: Faktalink: – 6% , SRC: 17%, GIC: 232%
Kampagne 3: Library Press Display målrettet New Comers.
Stigning: 95%
Kampagne 4: Grove Art målrettet kunstinteresserede.
Stigning: 340%
Kampagne 5: Litteraturpakken (Forfatterweb og Literature Resource Center) målrettet den litteraturinteresserede.
Stigning/fald: LRC: 243%, Forfatterweb: – 11%
Markedsføringen er sket både som fysisk pr-materiale og online f.eks. via bannere på hjemmesider og sms- og smartcodes-formidling (til de studerende). Det præcise indhold af hver af de enkelte kampagner kan man se på centralbibliotek.dk. Her findes også en manual til markedsføring. Lige nu arbejder vi på at lave de anvendte pr-materialer om til skabeloner, der frit kan bruges af interesserede biblioteker.
Hvorfor fungerer kampagnerne?
Kombinationen af ekstern markedsføring og internt fokus via kompetenceudvikling er en god cocktail. Erfaringer fra projektet viser, at den personlige anbefaling er den bedste markedsføring – og pr-materialerne har været et godt redskab for bibliotekarerne i den personlige formidling. Samtidig har bibliotekarerne følt sig klædt på til at formidle de udvalgte licenser.
Desuden har det fungeret godt at tænke i kontekst: Hvem har brug for licensen – f.eks. New Comers, der gerne vil orientere sig om nyheder fra deres hjemland, eller den kunstinteresserede, der ser en interessant udstilling på et kunstmuseum og gerne vil vide mere om kunstneren. De eksterne samarbejdspartnere har været betingelsen for, at vi kunne ramme målgruppen lige der, hvor behovet opstår. Det har været tidskrævende at etablere samarbejder, men de eksterne partnere har været positive over for projektet.
Markedsføring af licenser i fremtiden…
Selvom vi kan dokumentere store stigninger i benyttelsen af de fleste udvalgte licenser, skal man huske udgangspunktet: At brugen var lav – for nogle licenser næsten nul. Det kræver en vedholdende indsats at øge brugen af licenserne, men projektets model kan med fordel danne platform for det videre arbejde.
Der vil være store fordele i at få markedsføring af licenser løftet op på det nationale plan! Men det kræver fælles beslutninger. Dels om hvad vi kalder de kære licenser, e-ressourcer, søgebaser, netmedier… Og dels omkring en form for basispakke af licenser, som alle biblioteker har. Et fælles produkt er betingelsen for en fælles markedsføring.
Find projektmanual til markedsføring af licenser her: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/manual_til_markedsfoering_af_licenser_-_ltm.pdf
Sara Svenstrup
projektleder, Herning
